Professor: Hvordan kan den kuldsejlede danske havplan ende i en blindgyde?

Den danske havplan har været længe undervejs, og der er intet, der tyder på, at en ny plan bliver udformet i den nærmeste fremtid. Hvorfor kan ansvaret for en så fundamental del af den danske miljømission ende i en blindgyde?  Det spørger professor i bioscience Bo Riemann om. 

Efter flere års forsinkelse blev der  i marts 2021 udformet en havplan, som blev afvist for at overholde alt for få lovkrav i den danske lovgivning om udvikling af en havplan. Siden er der ikke sket noget, skriver Bo Riemann.
Efter flere års forsinkelse blev der  i marts 2021 udformet en havplan, som blev afvist for at overholde alt for få lovkrav i den danske lovgivning om udvikling af en havplan. Siden er der ikke sket noget, skriver Bo Riemann.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bo Riemann

Danmark er forpligtiget til at udarbejde en plan for alle de danske havområder. Planen skal indeholde analyser af alle erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold på havet.

Kravene til havplanen er beskrevet i et EU-direktiv fra 2014 om rammerne for den maritime fysiske planlægning, og udmøntningen af EU- direktivet er beskrevet i den danske lov (lov nr. 615 af 08/06/2016).

I den danske lov om udvikling af en havplan fremgår det, at den skal bidrage til en bæredygtig udvikling af energi, søtransport, fiskeri og akvakulturer, udvinding af råstoffer fra havbunden og til bevarelse, beskyttelse og forbedringer af havmiljøet omfattende modstandsdygtighed mod effekter af klimaforandringer i alle de danske farvande.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00