Bjerregaard: Naturrådene er kommet for at blive

Kommunerne har brug for det tætte samarbejde med borgerne, organisationerne og virksomhederne, og det gælder hele vejen rundt i den kommunale forvaltning.

Senest har KL udgivet en samling af naturrådenes anbefalinger til kommunerne, om hvordan Grønt Danmarkskort bør tegnes. Grønt Danmarkskort er en landsdækkende ny del af kommuneplanlægningen. Det handler om at planlægge for, hvor der i fremtiden kan være natur.

Der er i alt 20 naturråd, der dækker hele Danmark – så hvert naturråd har i gennemsnit dækket fire-seks kommuner. Alle naturråd kom frem til anbefalinger, og det er meget flot klaret på den korte tid, de havde til arbejdet. De lokale folk fik sat dagsordenen og i klart sprog fortalt hinanden og kommunalbestyrelserne, hvad de mener om Grønt Danmarkskort.

Jeg har hørt, at mange af de frivillige deltagere fik en god diskussion, og at det kendskab, de fik til hinanden, kan bruges i den fremtidige diskussion om udviklingen af den danske natur.

I forbindelse med næste revision af kommuneplanerne ser kommunerne på de anbefalinger, der er kommet fra deres naturråd. Jeg er sikker på, at mange også vil lade sig inspirere af nabokommunernes naturråd.

KL ser gerne, at naturrådenes arbejde gøres permanent i en eller anden form. Naturråd giver os værdifulde diskussioner og lokalt engagement. Vi kan godt se værdien i den type råd og arbejdsform, så lad os udvikle på idéen.

Naturrådet bør fortsat være forankret i kommunen med deltagelse fra et antal medlemmer fra interesseorganisationer, fordelt ligeligt mellem erhvervsinteresser og grønne organisationer.  

Jacob Bjerregaard (S)

Det er vores erfaring, at rådene skal befolkes af lokale folk. De skal have et godt kendskab og et godt lokalt netværk. Med andre ord: Folk fra egnen kan sidde med i rådet. Bliver rådene for store, såvel i forhold til antal medlemmer som geografisk, mister man den nærhed, som giver grobund for tillid og kompromiser.

Råd, der følger kommunegrænserne, har hidtil været et udgangspunkt i de grønne råd. Men vand og natur følger ikke kommunegrænser. På den ene side starter lysten til at finde løsninger og indgå aftaler lokalt. På den anden side må man samarbejde med de lokale på den anden side af kommunegrænsen, når der er behov for det. Så fremtidens naturråd skal både kunne tage højde for det helt lokale og det tværkommunale.

Naturrådet bør fortsat være forankret i kommunen med deltagelse fra et antal medlemmer fra interesseorganisationer, fordelt ligeligt mellem erhvervsinteresser og grønne organisationer.

Rådet skal have nogle konkrete, lokale opgaver at rådgive om. Det kunne være Natura 2000-planer og -handleplaner, input til naturpolitikker og naturkvalitetsplaner med mere. Naturrådenes fokus skal være natur. Det kræver, at naturrådene får nogle flere lokale frihedsgrader til deres form og indhold.

Men ikke mindst kræver det, at naturrådene får nogle konkrete virkemidler. I modsætning til vandrådene har naturrådene nemlig ikke haft virkemidler til at kunne sætte aftryk i den virkelige verden. Her er det helt oplagt at koble rådene sammen med de kommende års multifunktionelle jordfordeling. Rådene vil kunne give gode idéer – og sikre ejerskab i civilsamfundet til nye projekter.

Derfor ser vi i kommunerne også frem til, at tilskudsordningen til multifunktionel jordfordeling snart bliver etableret. Og da staten p.t. kun har sat penge af til selve jordfordelingen – og ikke til selve naturprojekterne – bliver det helt afgørende, at fonde og staten vil være med til at bidrage til dette. Så er det vores helt klare erfaring, at både civilsamfundets naturråd og kommunerne er klar til at tage fat.

----------

Jacob Bjerregaard (S) er formand for KL's Miljø- og Teknikudvalg og borgmester i Fredericia Kommune. Han har tidligere været medlem af Folketinget. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.