Debat

Leder af Skovskolen: Vi skal turde investere i de grønne kompetencer

Ambitionerne og viljen til at gøre Danmark mere grønt, oprette mere skovareal og derigennem skabe mere biodiversitet, kræver, at vi investerer i uddannelse og ansættelse af mennesker, der har kompetencerne til at arbejde med udvikling og beskyttelse af skov og natur, skriver Rasmus Kjær.

I alle tilfælde fordres en faglighed til at varetage projektplanlægning, der rækker mere end 100 år frem i tiden. Det er også tilfældet for&nbsp;skov- og naturudvikling,&nbsp;skriver Rasmus Kjær.&nbsp;<br><br>
I alle tilfælde fordres en faglighed til at varetage projektplanlægning, der rækker mere end 100 år frem i tiden. Det er også tilfældet for skov- og naturudvikling, skriver Rasmus Kjær. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Kjær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har behov for at investere massivt i uddannelse og ansættelse af mennesker, der har kompetencer til at arbejde med udvikling og beskyttelse af skov og natur i Danmark.

Behovet for grøn omstilling er afgørende for både vores økonomi, vores klima og vores natur. 

Ambitionerne om flere nuancer af grønt i det danske landskab er allerede mange. 

Som følge af politiske aftaler kan vi forvente, at det danske skovareal vil vokse fra at dække de nuværende 14,6 procent af Danmarks areal til mellem 20 og 25 procent.

Udlægning af lavbundsjord til naturformål sker heller ikke af sig selv, men kun gennem nøje tilrettelagte indgreb der involverer både biologisk viden og know-how.

Rasmus Kjær, chef for videnscenter for skov og natur

Støtteordninger gør det allerede nu muligt at udtage CO2-udledende lavbundsjorde til mere klima- og naturvenlige formål. Boringsnære områder skal gennem naturtiltag beskyttes mod forurening af grundvandet. Samtidig er det besluttet at udlægge 75.000 hektar skov til biodiversitetsformål.

Skoven og naturen i Danmark er ikke bare grøn. Den er også politisk. Og de mennesker som forvalter det grønne Danmark, gør det i et sammensurium af holdninger og følelser knyttet til både økonomi, biologi, politisk overbevisning og historie.

Sådan er det i et lille land, hvor tiltag til fremme af det grønne altid kommer tæt på de steder, vi lever. 

Biologisk viden og know-how
 
For at sikre fornuftig forvaltning er det helt afgørende, at udviklingen drives og rådgives af fagligt velfunderede mennesker, der er i stand til at styre på og overskueliggøre konsekvenserne af de valgte formål. For uden fagligt sikre hænder og hjerner, sker der intet.

Derfor har vi også behov for fremsynede arbejdsgivere, der tør investere i den grønne fremtid gennem ansættelser.

Rasmus Kjær, chef for videnscenter for skov og natur

Afhængig af om formålet med en skovrejsning er at fremme økonomi, biodiversitet eller klima, vil det kræve forskellige processer. Endnu mere kompliceret bliver det, når formålene kombineres.

I alle tilfælde fordres en faglighed til at varetage projektplanlægning, der rækker mere end 100 år frem i tiden, og som tager højde for, at skoven er tilpasset de klimaforandringer, som allerede er her.

Udlægning af lavbundsjord til naturformål sker heller ikke af sig selv, men kun gennem nøje tilrettelagte indgreb der involverer både biologisk viden og know-how.

Selv i såkaldt ”urørte” skov må vi for at fremme biodiversiteten forvente, at skov- og naturteknikere sætter ind med veteranisering af træer, genskabelse af den naturlige hydrologi og fældninger med henblik på at skabe lysåbne arealer og dødt ved til gavn for flere levende organismer. 

Kræver modige arbejdsgivere
 
Derfor har vi også behov for fremsynede arbejdsgivere, der tør investere i den grønne fremtid gennem ansættelser. For hvis vi skal have flere til at søge ind i den grønne verden og mere værdi ud af disse menneskers kompetencer, er der brug for, at vi udvider vores blik på, hvad vores færdiguddannede dimittender kan bidrage med.

Skov- og landskabsingeniøren er ikke kun uddannet til at varetage et job som skovfoged, men vil være gearet til at projektlede og analysere mange naturfremmende projekter.

Skov- og naturteknikeren arbejder ikke kun i produktionsskoven, men bliver afgørende som den tekniske varetager af bynær naturdrift og biodiversitetsfremmende naturpleje.

Natur- og kulturformidleren er ikke blot vigtig som formidler på naturskoler og museer, men er afgørende for at skabe folkeligt ejerskab og borgerinddragelse i de mange projekter, som i fremtiden vil berøre danskeres liv.    
 
Vi får behov for veluddannede professionelle med både tekniske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer, hvis ambitionerne om naturfremmende tiltag skal lykkes og nyde opbakning.

Den grønne omstilling starter og slutter med uddannelse og ansættelse af de mennesker, som direkte kan gøre en forskel for vores skove og natur i Danmark. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Kjær

Forstander, Skovskolen, Københavns Universitet
cand.mag i pædagogik og filosofi (RUC 2008)