Concito: Kun en omfattende arealomlægning kan fremtidssikre Danmarks biodiversitet

Hvis vi skal vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang, kræver det en fundamental ændring af det danske landskab, skriver Amanda Fehler Vallgårda.

Det er ikke kun biodiversiteten, der får det bedre, hvis vi giver mere plads til naturen. En tur i skoven eller ud over engen kan modvirke stress og depression og gøre os mere kreative, skriver Amanda Fehler Vallgårda. — Det er ikke kun biodiversiteten, der får det bedre, hvis vi giver mere plads til naturen. En tur i skoven eller ud over engen kan modvirke stress og depression og gøre os mere kreative, skriver Amanda Fehler Vallgårda.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Amanda Fehler Vallgårda

Analytiker, Concitos klimalaboratorium

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Biodiversiteten herhjemme har det skidt. Danmark har bundplaceringer i EU, når det kommer til at beskytte truede arter og deres levesteder. Artstilbagegangen fortsætter, trods hensigter om det modsatte. Heldigvis tegner der sig en bred enighed om, at vi bliver nødt til at gøre mere.

Men skal vi reelt vende tilbagegangen til fremgang, kræver det en fundamental ændring af det danske landskab. Det peger vi på i en ny analyse, der lægger op til en nødvendig debat om, hvordan vi styrker den danske biodiversitet.

Mere plads til naturen

Plads er nemlig nøgleordet. Tab af levesteder er den suverænt største trussel mod biodiversiteten, og kun ved at give arealer tilbage til naturen, kan dette imødegås.

En større artsrigdom og diversitet i landskabet vil gøre Danmark bedre rustet til at håndtere klimaforandringer. Økosystemerne vil være mere robuste over for både langsomme forandringer og ekstremhændelser.
Amanda Fehler Vallgårda
Analytiker, Concitos klimalaboratorium

Hvor meget plads, der er brug for, er ikke entydigt, men både EU's biodiversitetsstrategi fra 2020 og den globale Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework fra 2022 – internationale aftaler, Danmark har tilsluttet sig – har som mål at beskytte 30 procent af landarealet.

30 procent svarer til, at alle de danske øer på nær Sjælland dedikeres til naturbeskyttelse. Vi taler om den Nørrejyske ø, Fyn, Lolland, Falster, Bornholm, Als, Amager og helt ned til øer som Trekroner i Københavns havn.

Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om, hvordan Danmarks tilslutning til de internationale aftaler skal oversættes til national indsats. Men selv hvis vi nøjes med at beskytte det areal, der i dag er underlagt en eller anden form for beskyttelse, vil opgaven være enorm. For af de 16 procent, dette areal omfatter, er det kun mellem 2,3 og 7,6 procent, der reelt lever op til EU’s krav til beskyttede arealer.

Fordele ved biodiversitet

Det er ikke ligegyldigt, hvilke arealer vi beskytter. Herhjemme er skovene hjemsted for allerflest af de truede arter, og beskyttes de danske skove, vil vi opleve den hurtigste forbedring af biodiversiteten.

Samtidig er Danmarks kystnatur unik i europæisk sammenhæng, hvilket har stor betydning for den europæiske biodiversitetsindsats. Vores biodiversitetsindsats er altså mere end udtagning af landbrugsarealer, men handler også om både skovpolitik og kystpolitik.

Læs også

DM: En jungle af forskellige naturlove modarbejder biodiversiteten og naturindsatsen

Debat

Mere plads til natur kommer også med store fordele. Vi får mere robuste og selvforvaltende økosystemer jo større sammenhængende arealer, der beskyttes. Biodiversitetsrådet peger på, at 5.000 hektar er et godt sted at starte, hvis de naturlige processer skal kunne folde sig ud. Lille Vildmose er med sine 7.600 hektar et godt eksempel på både størrelse men også potentiale for natur og biodiversitet.

Det er ikke kun biodiversiteten, der får det bedre, hvis vi giver mere plads til naturen. Vi får det godt af at være ude i naturen, og nærhed til naturområder er afgørende for, at vi kommer derud. En tur i skoven eller ud over engen kan modvirke stress og depression og gøre os mere kreative.

Behov for en arealstrategi

Der er meget, der tyder på, at den danske befolkning foretrækker at besøge naturområder, hvor biodiversiteten har gode livsbetingelser. En større artsrigdom og diversitet i landskabet vil gøre Danmark bedre rustet til at håndtere klimaforandringer. Økosystemerne vil være mere robuste over for både langsomme forandringer og ekstremhændelser.

Mens vi venter på en samlet arealstrategi, kunne vi sætte rammerne for privat investering i natur i Danmark, så den motivation, der eksisterer i samfundet, kan omsættes til styrket biodiversitet.
Amanda Fehler Vallgårda
Analytiker, Concitos klimalaboratorium

Er naturarealerne store nok, vil mulighederne for, at de kan tjene mere end et formål, vokse. De kan værne vores byer mod oversvømmelser, beskytte vigtige grundvandsressourcer eller kombinere naturbeskyttelse med energiproduktion. Men det kræver, at vi tænker os om.

Til en så stor og kompleks opgave har vi brug for en sammenhængende arealstrategi, så både biodiversitet og samfundets andre mål kan spille sammen. Mens vi venter på en samlet arealstrategi, kunne vi sætte rammerne for privat investering i natur i Danmark, så den motivation, der eksisterer i samfundet, kan omsættes til styrket biodiversitet.

For opgavens omfang kræver, at vi spiller på alle tangenter: alt fra de store, vilde naturparker til de lokale biodiversitetsinitiativer i villahaverne, erhvervsparkerne og vores bymiljøer. Vi har brug for at komme i gang nu.

Politik har aldrig været vigtigere