Debat

Danmarks Naturfredningsforening: Der er brug for, at planloven får større fokus på klima og natur

Vi skal tage planloven i brug for at sætte ind mod klimaforandringerne og stoppe tabet af biodiversitet. Kommunerne må i dag ikke byudvikle med CO2-reduktioner som sigte. Vi skal derfor indskrive klimaet i planlovens formål, skriver Nina Larsen Saarnak.

Grøn
kommunalplanlægning har flere steder måtte lade livet for netop
sommerhusområder og udviklingsområder, skriver Nina Larsen Saarnak.
Grøn kommunalplanlægning har flere steder måtte lade livet for netop sommerhusområder og udviklingsområder, skriver Nina Larsen Saarnak.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nina Larsen Saarnak
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Planloven er et af de stærkeste styringsredskaber, som vi har, når det handler om brugen af det danske landareal. Det er her, at vi forener samfundets forskellige interesser og behov, og planloven er på mange områder helt afgørende for, om vi når de mål, som vi sætter os.

I Danmarks Naturfredningsforening finder vi det derfor også paradoksalt, at planloven ikke gør det muligt lokalt at planlægge for hverken klima eller natur – vores tids to helt store kriser. Derfor skal loven justeres, og det kan ske nu, hvor regeringen forventes at åbne op for forhandlinger om en ny planlov.

Tiden er løbet fra de seneste årtiers opfattelse af, at fysisk planlægning er en barriere, når rettidig planlægning netop har til formål at skabe rammerne for den udvikling, samfundet har brug for. Det vil her være helt naturligt at tage planloven i brug for ad den vej målrettet at sætte ind mod klimaforandringerne og stoppe tabet af biodiversitet.

Her spiller den fysiske planlægning en væsentlig rolle, uanset om den foregår i staten, hos regionerne eller i kommunerne. For det er netop i planlægningen, at vi afvejer samfundsinteresser mod hinanden, og det er her, at vi fastlægger rammerne for fremtidens udvikling og skaber det Danmark, som vi vil have.

Lokalplanlægning for klima og natur

I dag er bekæmpelsen af klimaforandringerne ikke et af de formål, som loven tilsigter. Det betyder for eksempel, at kommunerne ikke må lokalplanlægge med CO2-reduktion som en del af formålet.

Temadebat

Hvordan skal fremtidens planlov se ud?
En revision af planloven er under opsejling. I foråret udkom en omfattende evaluering af planloven, og forventningen er, at Indenrigs- og Boligministeriet i løbet af efteråret vil påbegynde forhandlingerne om en ny planlov.  

Men hvad skal planloven indeholde? Hvad er de største problemer med den nuværende planlov? Og hvilke ændringer er mest påtrængende? Det besvarer en bred vifte af aktører – fra politikere og interesseorganisationer til forskere og andre interessenter – i Altingets temadebat om, hvordan en fremtidig planlov skal se ud.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Omvendt er natur og biodiversitet rent faktisk formål, som loven tilsigter. Men også her gælder det, at kommunerne ikke må lokalplanlægge med det formål. Det betyder, at hvis en kommune vil fremme biodiversiteten som en del af et byudviklingsprojekt, er det urimelig svært at skrive i planernes redegørelse, at det er en del af formålet og fastlægge bestemmelser, som sikrer det.

Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at planloven justeres, så klima indarbejdes som en del af lovens formål. Og det er helt afgørende, at klimahensyn, natur og biodiversitet tilføjes lovens katalog over de emner, der må lokalplanlægges for.

Bæredygtigt byggeri, nye grønne strøg og bedre forhold for biodiversiteten i byudviklingen eller planlægning efter stationsnærhedsprincippet for at fremme brugen af kollektiv trafik er alle eksempler på formål, som kommunerne bør kunne lokalplanlægge for i fremtiden.

Naturen i byen

Naturen har brug for hjælp også i byen, og når byen vokser.

Kommunerne fastlægger i dag maksimale bebyggelsesprocenter for kommuneplanens rammeområder. Vi foreslår, at der også fastlægges "begrønningsprocenter" med en form for biofaktor for rammeområderne. Det vil give kommuner bedre muligheder for at planlægge og sikre kvaliteten i den grønne by.

Samtidig bør den eksisterende værdifulde natur i byerne naturbeskyttes bedre. Da naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i første halvdel af 1990'erne, blev en del af den værdifulde natur, som allerede var planlagt til byformål, undtaget beskyttelsen.

Det gav god mening på det tidspunkt. Men efter mere end 25 år og med en voksende biodiversitetskrise er det på tide at naturbeskytte den værdifulde bynatur, som stadig er ubebygget.

Et grønt Danmarkskort

Helt tilbage fra 1937 og op til i dag har lovgivningen på forskellig vis beskyttet de danske kyster fra presset fra byvækst og anlæg. Beskyttelse af kysten har været i planloven siden 1994, og presset på kysterne er ikke forsvundet. 

Det er bekymrende, at statens rolle som forsvarer af kystens natur og landskaber er svindende

Nina Larsen Saarnak
Leder af lokale sager i Danmarks Naturfredningsforening

Evalueringen af de sidste fem års ændringer af planloven viser, i hvilket omfang de nye regler er blevet brugt, mens det ikke klart fremgår, hvilken betydning ændringerne har haft i det hele taget.

Ved den seneste ændring af planloven stod vores kyster for skud, og der er siden blevet udlagt mange såkaldte udviklingsområder og sommerhusområder langs kysterne.

Det er bekymrende, at statens rolle som forsvarer af kystens natur og landskaber er svindende. For der er tværtimod behov for en fokuseret statslig beskyttelse, fordi kystens natur og landskaber er af national betydning og skal sikres gennem stærk national lovgivning.

I Danmarks Naturfredningsforening ser vi gerne, at fremtidens planlov fastholder og styrker hensynet til kysterne. Der bør sættes en grænse for, hvor mange flere landsplandirektiver, der kan vedtages, som langsomt omdanner kysterne til udviklingsområder. Tilsvarende foreslår vi, at den forsøgsordning for kyst- og naturturisme, som endnu ikke er påbegyndt, helt droppes.

Den tidligere socialdemokratiske regering indførte Grønt Danmarkskort i 2014 for at knytte landets mange små og store naturområder sammen. Men her en del år senere er flere kommuner bagefter med planlægningen, og der er uklarhed om, hvad kortet reelt betyder for den øvrige kommuneplanlægning. Grønt Danmarkskort har da også en lang række steder måtte lade livet for netop sommerhusområder og udviklingsområder.

Der er hårdt brug for at fastlægge konkrete nationale naturmål for indholdet af Grønt Danmarkskort. Der er brug for, at staten fastholder kortet som den nationale interesse, som det er.

Flere udfordringer løses bedst og mere bæredygtigt i en regional skala

Nina Larsen Saarnak
Leder af lokale sager i Danmarks Naturfredningsforening

Med konkrete mål for naturindholdet kan der fastlægges de nødvendige virkemidler, så kortet jævnfør Naturplan Danmark kan leve op til målet om at være etableret i 2050. Og så bør staten fastlægge samspillet mellem Grønt Danmarkskort og de naturzoner, som regeringen har lovet i forståelsespapiret. 

Det er desuden en målsætning i EU's biodiversitetsstrategi, at 30 procent af EU's landområder beskyttes inden 2030, og Grønt Danmarkskort kan udgøre en start, hvis rammerne forbedres.

Fremtidens planlov

Flere udfordringer løses bedst og mere bæredygtigt i en regional skala.

Vandet stopper ikke ved kommunegrænsen, natur har brug for sammenhæng og plads, inddragelse af nyt land til byvækst og infrastruktur bør ofte ses i sammenhæng med behovet i et større opland. Derfor er der brug for at tænke i en mere regional planlægning.

Samlet set er der gode grunde til at fastholde planlovens vigtige principper, for eksempel om beskyttelsen af kystens natur og landskaber. Og der er lige så gode grunde til at udvikle loven til den kommende tids udfordringer, uanset om det drejer sig om nye planemner som klima og natur, eller det drejer sig om at se fremtidens udfordringer i et geografisk mere meningsfyldt perspektiv.

Planloven har tjent Danmark godt i mange år. Det vil være en fejl at udvande den, men en stor gave til eftertiden at udvikle den.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00