Debat

DN og Better Energy: Vi behøver ikke at vælge mellem flagermus og vindmøller

Det er en misforståelse, at vi må nedprioritere den ene krise for at løse den anden. Danmark har en unik mulighed for at adressere både klima- og naturkrisen, mens vi forebygger fremtidige energikriser. Men det skal ske, uden at vi forværrer biodiversitetskrisen, skriver Lars Midtiby og Rasmus Lildholdt Kjær.

Ifølge statsministeren er der tidspunkter, hvor hensynet til biodiversitet og miljøbeskyttelse må træde i baggrunden for den hurtige udrulning af energiparker. Men det er ikke et spørgsmål om enten eller, skriver Lars Midtiby og Rasmus Lildholdt Kjær.
Ifølge statsministeren er der tidspunkter, hvor hensynet til biodiversitet og miljøbeskyttelse må træde i baggrunden for den hurtige udrulning af energiparker. Men det er ikke et spørgsmål om enten eller, skriver Lars Midtiby og Rasmus Lildholdt Kjær.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Midtiby
Rasmus Lildholdt Kjær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Statsminister Mette Frederiksen (S) spurgte i sin åbningstale: "Er flagermus vigtigere end vindmøller?".

Ifølge statsministeren er der tidspunkter, hvor hensynet til biodiversitet og miljøbeskyttelse må træde i baggrunden for den hurtige udrulning af energiparker. Mens statsministeren anerkender den globale biodiversitetskrise, argumenterer hun for, at biodiversitet må vige, hvis vi skal imødegå de presserende klimaudfordringer.

Regeringen har netop fremlagt dens strategi for at firedoble produktionen af vedvarende energi på land. Der er generelt mange gode takter i udspillet, men desværre går misforståelsen om, at biodiversitet og klima er to modstridende hensyn igen enkelte steder.

Man foreslår eksempelvis at give kommunerne mulighed for at godkende energiparker via anlægslov, hvilket i praksis kan betyde, at borgere mister deres klageret. Dette udfordrer den grundlæggende rettighed i et demokratisk samfund - nemlig muligheden for at appellere en offentlig beslutning til en uafhængig instans.

Det er en myte, at klager forsinker den grønne omstilling

Selvom Danmarks Naturfredningsforening kun sjældent indsender klager – faktisk kun 18 i løbet af de sidste 10 år – vinder vi over 60 procent af dem.

Det udfordrer myten om, at klager generelt forsinker den grønne omstilling. Det siger også noget om, at når vi først griber ind, er det ofte med god grund.

Vi skal ikke opføre vedvarende energi på bekostning af naturen.

Lars Midtiby og Rasmus Lildholdt Kjær
Hhv. direktør, Danmarks Naturfredningsforening, og administrerende direktør, Better Energy

Som et konkret eksempel kan nævnes Aflandshage Havvindmøllepark, som også er den, statsministeren pegede på i åbningstalen. Vi vandt klagesagen, fordi man bevidst havde udeladt at tage hensyn til flagermus i miljøvurderingen. Dette på trods af, at vi gentagne gange havde gjort opmærksom på denne mangel.

Projektet blev altså ikke forsinket af flagermus, men fordi man bevidst havde udeladt at undersøge for flagermus.

Derfor er det også glædeligt, at Hofor som er den egentlig ejer af det projekt, statsministeren brugte som eksempel i sin tale, ikke bider på limpinden. Hofor er selv ude at tage afstand til statsministerens dilemma med budskabet om, at det ikke er et spørgsmål om flagermus eller vindmøller. Det er ikke enten eller.

Fra enten eller til både og

Desværre er det en generel misforståelse, at vi må løse den ene krise ved at nedprioritere den anden. Men vi kan og skal bidrage til at løse klimakrisen, uden at vi forværrer biodiversitetskrisen.

FN’s klimapanel og FN’s biodiversitetspanel har flere gange, i fælles udmeldinger, netop kritiseret, at kriserne ofte bliver håndteret uafhængigt af hinanden. Men vi skal ikke opføre vedvarende energi på bekostning af naturen. Tværtimod.  

Det er en bunden opgave at sikre sameksistens mellem de to hensyn.

Læs også

Sidste år præsenterede vi en principaftale om, hvordan disse hensyn kan gå hånd i hånd, og der findes også mange eksempler på, at det lykkes.

Ved Viuf i Kolding og Vejle Kommune, hvor Better Energy er ved at anlægge en energipark, dedikeres 129 hektar – mere end 180 fodboldbaner – eksempelvis til naturgenopretning, grundvandsbeskyttelse, levesteder til den sjældne løvfrø samt rekreative områder.

Med store energiparker følger også store muligheder for yderligere naturgenopretning og øget biodiversitet. Det bør vi forfølge.

Lars Midtiby og Rasmus Lildholdt Kjær
Hhv. direktør, Danmarks Naturfredningsforening, og administrerende direktør, Better Energy

Ved Køng Mose i Vordingborg Kommune kombineres en solcellepark også med udtagning af lavbundsjord. I Esbjerg Kommune har Better Energy projektforslag, der indeholder hundredvis af hektar med udtagning af lavbundsjorder, restaurering af vådenge, faunapassager, skovrejsning og meget andet.

Et enkelt af projektforslagene i Esbjerg indebærer eksempelvis udtagning af cirka 200 hektar lavbundsjord. Det er mere end de 187 hektar lavbundsjorder, der er blevet udtaget i hele Danmark under de eksisterende støtteordninger siden 2021.

Det giver et fingerpeg om, at det er muligt at sammentænke naturhensyn og klimahensyn, og der er allerede mange gode eksempler på det.

Danmark kan mere

Skal vi lykkes med at give vores bidrag til både klimakrisen og biodiversitetskrisen, kræver det, at vi indtænker de forskellige hensyn.

Lad os gribe mulighederne og insistere på et rungende både og.

Lars Midtiby og Rasmus Lildholdt Kjær
hhv. direktør, Danmarks Naturfredningsforening, og administrerende direktør, Better Energy

Her peger Hofor selv på bedre vejledning og en standard for, hvordan miljøundersøgelser skal laves, så der ikke kan være nogen tvivl fra udviklers og myndigheders side. Men det handler også om at se potentialerne klarere.

Når energiparker helt konkret kan bidrage til at udtage lavbundsjorde eller give hårdt opdyrket landbrugsland en hvilepause, så er det i sig selv godt for naturen. Med store energiparker følger også store muligheder for yderligere naturgenopretning og øget biodiversitet. Det bør vi forfølge.

Vi står i Danmark med en unik mulighed for at adressere både klimakrisen og naturkrisen, mens vi forebygger fremtidige energikriser.

I stedet for at opstille et uargumenteret "enten eller", så lad os nu gribe mulighederne og insistere på et rungende "både og". Eller for at citere regeringen selv: ”Danmark kan mere”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024