Dansk Akvakultur: Opdræt af muslinger nedbringer kvælstof

Af Brian Thomsen
Direktør hos Dansk Akvakultur

Regeringen følger fornuftigt op på vækstplanen for akvakultur med sit nye lovforslag, hvor fokus er på muligheden for at dyrke kompenserende virkemidler som muslinger og tang ved etablering eller udvidelse af havbrug.

Flere havbrug skaber stor gavn
Det Nationale Bioøkonomipanel har tidligere peget på det store potentiale i blå biomasse og mulighederne for at øge produktionen af især muslinger og tang. Panelet har således vurderet potentialet for muslingeopdræt til 300.000 tons.

Både havbrug og fiskeri skal nødvendigvis udvikles for at dække vores forbrug af fisk. I EU importerer vi ca. 70 % af de fisk og skaldyr, vi spiser. Ved at øge produktionen i havbrug kan vi mindske presset på de vilde fiskebestande og mindske afhængigheden af import. Det vil desuden skabe vækst og jobs i landdistrikterne. Derfor er der i både EU og Danmark et naturligt politisk ønske om at øge produktionen i havbrug.

Der er dermed en række stærke argumenter for lovforslaget, som kan bane vejen for vækst og udvikling i produktionen af fisk og blå biomasse i form af muslinger og tang.

Stærk dokumenteret effekt
I et indlæg på Altinget 24. januar udtrykker Simon Kollerup, fiskeriordfører i Socialdemokratiet, bekymring for, om muslingeopdræt og tangdyrkning kan garantere en effekt på udledningen af næringsstoffer.

Faktum er, at muslingeopdræt er et veldokumenteret virkemiddel, og at der i lovforslaget er tilføjet en bestemmelse, som kan håndtere eventuelle afvigelser mellem teori og praksis. 

Brian Thomsen
Direktør, Dansk Akvakultur

Det faglige netværk om marine virkemidler – et netværk som blandt andet omfatter Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og DHI – har i 2016 vurderet forskellige marine virkemidler i tre forskellige kategorier. Kategori 1 omfatter virkemidler, der er testet i danske farvande, og hvor datagrundlaget er tilstrækkelig omfattende til, at virkemidlet er klar til anvendelse. Kategori 3 omfatter virkemidler, der har et teoretisk potentiale, men er stort set udokumenteret.

Muslingeopdræt er klart defineret som et kategori 1-virkemiddel. Det betyder, at fjernelsespotentialet for kvælstof og fosfor, økonomi og miljøpåvirkning er veldokumenteret, og at det er nemt at kontrollere effekten i form af tons muslinger høstet. Den direkte fjernelse af kvælstof vil dog afhænge af lokaliteten, og derfor skal der naturligvis foretages en individuel faglig vurdering i den konkrete brug af virkemidlet.

Lovforslag tager højde for afvigelser
Det skal også fremhæves, at der i lovforslaget er indsat en ny bestemmelse, der giver tilsynsmyndigheden hjemmel til at meddele påbud om at nedbringe næringsstofbelastningen for havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler. Dermed er der forvaltningsmæssigt taget højde for tilfælde, hvor et virkemiddel er mindre effektiv end forudsat i godkendelsen.

Et kompenserende marint virkemiddel kan være placeret langt fra havbruget, men det skal have en effekt i det kystvand eller havområde, som havbruget udleder til. Søren Egge Rasmussen, fiskeriordfører i Enhedslisten, spørger retorisk, om det svarer til, at man accepterer mere partikelforurening i København ved at indføre elbusser i Aarhus? Svaret er nej, men det svarer metaforisk til, at man med elbusser på Vesterbro vil kunne øge kapaciteten i den kollektive trafik i København uden af forøge partikelforureningen.

Faktum er, at muslingeopdræt er et veldokumenteret virkemiddel, og at der i lovforslaget er tilføjet en bestemmelse, som kan håndtere eventuelle afvigelser mellem teori og praksis.

Vi håber derfor, at de ansvarlige oppositionspartier vil anerkende det faglige grundlag for brug af virkemidler, og at de vil bakke op om forslaget, så vi endelig kan realisere potentialet og de samfundsmæssige gevinster i havbrug og blå biomasse.