Dansk Akvakultur: Planlov tager ikke hensyn til vores branche

Af Brian Thomsen
Direktør i Dansk Akvakultur

Der er et stort vækstpotentiale i landbaseret akvakultur.

Der er en række forhold, der gør, at sådanne anlæg kun kan etableres i det åbne land. Men det er særdeles vanskeligt, fordi planloven forbeholder landzonen til landbrug, skovbrug og det traditionelle fiskerierhverv. Planloven undtager ganske vist byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, men undtagelsen omfatter kun landbrug, skovbrug og fiskeri og ikke akvakultur.

Derfor skal opdrætterne søge om landzonetilladelse for alle bygningsmæssige ændringer, og vi oplever, at der er store forskelle på, hvor villige kommunerne er til at give de nødvendige tilladelser. Der er yderligere det problem, at de nuværende regler ikke anviser mulighed for etablering af nye akvakulturanlæg i det åbne land. En sådan tilladelse er helt afhængig af en kommunes velvillighed til at lave lokalplan med videre. 

Derfor ønsker vi, at planloven bliver ændret, så akvakultur bliver reguleret på samme måde som anden husdyrproduktion.

Løser ikke problemerne for akvakultur
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative indgik i juni måned en aftale om at modernisere planloven. Det fremgår af aftalen, at eksisterende dambrug ikke længere skal søge om landzonetilladelse for opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt mindre byggeri. Den nærmere afgrænsning af ”mindre byggeri” vil ske i den efterfølgende lovgivning. Det følger videre af aftalen, at i alle andre tilfælde vil dambrug skulle have en landzonetilladelse.

En ny planlov bør tage højde for, at landbaseret akvakultur er en del af fremtiden.

Brian Thomsen
Direktør i Dansk Akvakultur

Aftalen giver også mulighed for at etablere ”industrivirksomhed” i eksisterende overflødige bygninger, der ikke om- eller tilbygges (kun indrettes) med mulighed for bygningsudvidelse på 500 m2. Den mulighed er desværre ikke brugbar for akvakultur, da etablering af landbaserede oftest vil kræve ombygning, hvor eksisterende bygninger nedrives inden anlægsetablering og genopførelse efterfølgende.

Problemerne med aftalen er derfor, at kun ”mindre” byggeri opnår landzonefritagelse ved eksisterende dambrug, og at der ikke anvises mulighed for at etablere nye anlæg.

Landbaseret akvakultur har ikke et større industrielt præg end et moderne landbrug, og i relation til planloven afviger akvakultur ikke fra anden husdyrproduktion. Derfor bør de to opdrætsformer sidestilles i planloven. Aftalepartnerne ønsker at modernisere planloven, og derfor bør en ny planlov tage højde for, at landbaseret akvakultur er en del af fremtiden.