Dansk Erhverv: EL’s etikmærke er nyttesløst

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

I Danmark findes der over 50 forskellige mærkningsordninger. Fra Svanen og Blomsten til Ø-mærket for nu at nævne nogle af de mest udbredte. 

Men de mange mærker forvirrer forbrugerne, og trods en storstilet markedsføring kender de færreste til dem. Det sidste, vi har brug for, er derfor en ny dansk mærkningsordning. Og da slet ikke en ordning, der vil være næsten umulig at administrere.

Det er en af grundene til, at vi i Dansk Erhverv er imod Enhedslistens forslag om en nyt etikmærke. 

Mærket skal ifølge forslaget omfatte alle slags varer og hele produktionskæden på baggrund af FN’s og ILO’s (den internationale arbejderorganisation) konventioner for samfundsansvar, og forslaget er netop ved at blive førstebehandlet i Folketinget.

Virker ikke gennemtænkt
Dansk Erhverv bakker klart op om initiativer, der hjælper og styrker danske virksomheder til at kunne håndtere etikken forsvarligt og efterleve samfundets forventninger. 

Hvordan skal en mobiltelefon, der består af 5000 forskellige dele og har et væld af forskellige underleverandører, kunne håndteres i et kontrolleret nationalt etikmærke? 

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Det er vigtigt, at vores varer fremstilles og anvendes stadigt mere bæredygtigt. 

Men Enhedslistens forslag om en ren dansk mærkningsordning for etisk handel på niveau med ordningen for de officielle miljømærker Svanen og Blomsten, der har sin egen bekendtgørelse, er statsfinansieret og har eget nævn, virker ikke gennemtænkt. 

I hvert fald ikke i forhold til vores erfaringer med at udvikle og drive mærkningsordninger og i forhold til, hvordan vores varer fremstilles, afsættes og efterspørges af forbrugerne.

Forbrugerne bliver forvirrede
For et par år siden deltog Dansk Erhverv i et udredningsarbejde i samarbejde med en række centrale organisationer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet om mærkeforvirring på det danske marked. 

Konklusionen var, at de mange mærker forvirrer forbrugerne. Og på trods af detailhandlens arbejde på at informere om mærkerne er det stadig svært for forbrugerne at navigere mellem dem.

En anden konklusion var, at størstedelen af disse mærker lider under et meget lille kendskab i befolkningen, trods massiv markedsføring. 

For eksempel genkender kun 35 procent af forbrugerne logoet for det europæiske miljømærke Blomsten efter 25 års massiv støtte på finansloven og med millioner af kroner til profilering og markedsføring hvert år. 

Det vil derfor være en meget stor og dyr opgave at skabe et succesfuldt etikmærke med opbakning i befolkningen og i handlen.

Derudover findes der allerede mærker, som dækker etik. For eksempel Fair Trade Danmark og Fairtrade Mærket. 

Måske var det en mere farbar vej at gå i dialog med dem og lignende mærker, som allerede har opbakning i befolkningen, frem for at opfinde helt nye mærker?

Forudsætter et internationalt fundament
Endelig er der det faktum, at de fleste af vores varer fremstilles af globale producenter til et internationalt marked. 

Tag for eksempel en mobiltelefon, der består af 5000 forskellige dele og har et væld af forskellige underleverandører. Hvordan skal hele denne produktionskæde kunne håndteres i et kontrolleret nationalt etikmærke? 

Derfor kan en mærkningsordning baseret på ILO og FN’s konventioner aldrig være dansk. Den skal være internationalt funderet. 

En ren dansk etikmærkeordning for produkter, der fremstilles til et internationalt marked uden for Danmark, men som skal kontrolleres af et dansk sekretariat, er ganske enkelt ikke realistisk.