Dansk Miljøteknologi: Overløb af spildevand er et overset miljøproblem

REPLIK: Overløb af spildevand fra de kommunale renseanlæg og afløbssystemet er et stort miljøproblem. Derfor har Bæredygtigt Landbrug en pointe, når de undrer sig over, at de såkaldte overløb ikke har konsekvenser for kommunerne, skriver Dansk Miljøteknologi.

Af Jørn Jespersen
Direktør i Dansk Miljøteknologi

Bæredygtigt Landbrug har en pointe, når de undrer sig over, at kommunerne kan forurene uden konsekvenser.

Næstformand Peter Rosendal påpeger i Altinget søndag, at mens landbruget (helt berettiget) skal have alarmer på deres gylletanke og tilkalde miljøvagten ved overløb til vandmiljøet, så kan der løbe store mængder spildevand ud fra de kommunale renseanlæg og overløb fra afløbssystemet uden konsekvenser.

Faktisk er der tale om store mængder forurening, som sendes ud i miljøet, når de såkaldte overløb aflaster systemet efter kraftig regn og lader store mængder regnvand iblandet spildevand løbe ud i vandløb, søer og hav. Lokalt kan det mange steder sammenlignes med et gylleudslip, og det kan være ødelæggende for fisk og fauna i et vandløb.

Uhygiejnisk og uæstetisk forurening uden konsekvenser
Myndighedernes ”punktkilderappport” omfatter udledninger fra renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse samt akvakultur (men ikke landbrug).

Den viser, at udledninger fra overløb medfører ca. 40 procent af den samlede belastning af vandmiljøet fra punktkilder med organisk materiale, ca. 20 procent af kvælstofudledningen og godt 30 procent af fosforemissionerne. Hertil kommer en ukendt mængde af miljøfremmede stoffer, som myndighederne ikke kender omfanget af.

Og så skal man heller se bort fra, som Peter Rosendal også gør opmærksom på, at sådanne forureninger med spildevand er voldsom uhygiejniske og uæstetiske for de mennesker, som færdes langs vandløbene – landmænd, sportsfiskere og naturvandrere.

Ikke alene er sådanne overløb ikke forbudte – der foreligger faktisk kommunale udledningstilladelser. Og der foreligger ingen samlede planer for at nedbringe antallet og omfanget af overløb til naturen. Tværtimod er forureningen undtaget fra den spildevandsafgift, som kommuner og vandselskaber skal betale for det rensede spildevand.

Politikerne har altså bestemt, der skal betales afgifter af de forureningsstoffer, som er tilbage i det rensede spildevand, mens det er gratis at udlede det urensede spildevand.

Endnu ikke indgået aftale
I landbrugspakken, som den daværende Venstreregering vedtog sammen med Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance i 2015 lagde man op til, at der skulle en ske en øget kommunal indsats over de mange overløb, som ikke er omfattet af vandområdeplanerne (og med landbrugspakken blev der endnu flere, som ikke er omfattet, fordi man tog en række vandløb ud af den samlede indsats).

Men den bebudere aftale om en øget indsats er endnu ikke blevet indgået.

I øjeblikket er der i regi af Miljø- og fødevareministeriet ved at blive udarbejdet en vejledning i, hvordan kommunerne bedst muligt opgør den samlede udledning af forurening fra spildevandsoverløbene. Det giver håb om, at der i løbet af nogle år i vil foreligge et samlet og troværdigt billede af, hvor stor miljøbelastningen fra de mere end 3.000 overløb fra fælleskloakerede systemer egentlig er.

I hvert fald for så vidt angår kvælstof, fosfor og organisk materiale – de miljøfremmede stoffer vil man formentligt stadig vide meget lidt om.

Der kan altså om kort tid foreligge en opdateret viden om, hvor store og hyppige udledninger de enkelte overløb giver anledning, og man vil kunne planlægge en indsat mod de overløb, som gør størst skade på vandmiljøet.

Tre håndtag, de kan tage fat i
Grundlaget for en øget indsats er altså ved at være på plads. Hvis politikerne vil gøre alvor af intentionerne fra landbrugspakken om at minimere forureningen fra spildevandsoverløbene er der i hvert fald tre håndtag, som de kan tage fat i:

1. Sørg for, at den kommunale registrering af overløb nu kommer på plads, som der foreligger troværdig og korrekt viden om mængder og hyppighed af forurening.

2. Lav spildevandsafgiften om, så forurening fra urenset spildevand i overløb er omfattet.

3. Aftal med kommunerne, at der skal udarbejdes planer i hver enkelt kommune for reduktion af den samlede mængde overløb – både dem som er omfattet af vandplaner og alle de øvrige – så der hele tiden sættes ind, hvor problemet et størst. Hvis overløbene ikke fjernes, kan der etableres rensningsforanstaltninger.

På den måde kan forureningen fra spildevandsoverløb gradvis og på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde nedbringes og mange steder helt fjernes i løbet af nogle år til gavn for miljøet i ikke mindst landets vandløb.

Forrige artikel DN: Få de rigtige proportioner på spildevand DN: Få de rigtige proportioner på spildevand Næste artikel Biavlere: Engelbreth useriøs i sin fremstilling af dræberhonningbier Biavlere: Engelbreth useriøs i sin fremstilling af dræberhonningbier
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Spildevand - det største problem

    Tak til Jørn Jespersen. Endelig én, der ikke vender det blinde øje til et af tidens største miljøproblemer.
    Utroligt at Danmarks Naturfredningsforening, Sportsfiskerne m.fl. kan blive ved at lukke øjnene for det egentlige problem, mens de vil have lukket store landbrugsarealer ned for at begrænse en smule nitrat, der er uden den store betydning i den virkelige verden.
    Nitrat (kvælstof) er ikke problemet, man den indikator, der afslører fosforforurening fra hovedsagelig byspildevand og overløb heraf.
    Dette er bevist ved forskning rundt i verden, men ignoreres af politiserende danske forskere og administrationen. Derfor fortsætter symptombehandlingen i stedet for helbredelsen.
    Man kan roligt drikke vand fra et drænrør. Men man bliver syg eller det, der er værre, hvis man drikker spildevand. Det giver stof til eftertanke.
    Blot ikke hos DN og deres "grønne" venner, der giver pokker i miljøet, bare de kan hænge landbrugserhvervet ud og skaffe medlemmer gennem falske historier og kampagner.

  • Anmeld

    Lars P. Sørensen

    Til PVS

    Poul Vejby's angreb på DN, sportsfiskere og andre grønne, er fuldstændig utilstedeligt og påstanden om at man giver pokker i miljøet er mildest talt grotesk!
    En sådan opførsel vidner om en ekstremt presset og ynkelig personage der totalt har misforstået sin rolle.
    Selv hvis tallene i denne rapport skulle være korrekte, er landbruget stadig den suverænt største udleder! Og altså et punkt hvor der virkelig skal sættes ind hvis vi vil hjælpe miljøet.
    Påstanden om at man skulle være ligeglad med udledningerne fra spildevand, er taget ud af den blå luft, det er et område hvor der arbejdes på højtryk for at lave forbedringer og et område hvor vi altså bruger milliarder på at mindske udledningen.
    Den officielle overvågning af miljøet varetages af dce, geus etc og det er den overvågning vores politikere læner sig op ad når der skal lovgives og hverken DN, sportsfiskere eller andre grønne, har grund til at betvivle de internationalt anerkendte forskere der står bag overvågningen og behandlingen af indsamlet data.
    De opgaver vi påtager os er ulønnede, tusindevis af frivillige landet over, knokler rø... ud af bukserne for at sikre gevinster for miljøet lokalt. Det er de mange tusinde frivillige PVS og BL anklager for løgn, bedrageri og had til landbruget, og jeg må sige at sådanne påstande umuligt kan komme længere væk fra sandheden. Vi elsker naturen, men vi hader bestemt ikke landbruget. Vi nægter bare at acceptere en debat hvor især pvs og bl konsekvent manipulerer med fakta, samtidig med at man slynger om sig med den ene grove beskyldning efter den anden. Vi ønsker en fagligt baseret og saglig debat, hvor målet er fælles løsninger, et indlæg som ovenstående fra pvs er et skoleeksempel på det modsatte. Grøfterne bliver dybere og dybere.......

  • Anmeld

    Lars P. Sørensen

    Til dansk miløteknologi


    Der henvises i replikken til myndighedernes punktkilderapport, dernæst skriver man at udledningerne fra renseanlæg samlet set står for 20% af kvælstofudledningen.
    Kigger man i punktkilderapporten, så er den samlede udledning af kvælstof fra punktkilder, alt incl, opgjort til lige knap 7000 tons. Skulle påstanden fra dansk miljøteknologi, om de 20%, være sand, så skulle den samlede nationale udledning jo være på 35000 tons, det er den bare ikke, den er dobbelt så høj.
    Der er noget der ikke stemmer....??

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Et falsk eventyr

    Lars P. Sørensen. Jeg kender udmærket eventyret om den ideelle verden, hvor anerkendte forskere knokler rø... ud af bukserne, og hvor DCE og GEUS, som dog ikke er ulønnede, overvåger miljøet, så politikerne kan læne sig op ad deres resultater (som er stærkt fejlbehæftet, hvilket er erkendt).
    Så der er ingen grund til at fortælle eventyret igen-igen.
    Det er jo netop disse institutioner, der er under kritik.
    Fortæl mig hellere, hvor og hvornår disse institutioner har interesseret sig for det største vandmiljøproblem, vi har for tiden: Spildevandsudslip i miljøet.
    Eller henvis til DN's interesse for denne sag!

  • Anmeld

    Lars P. Sørensen

    Re PVS

    Læs dog hvad jeg skriver!!

    Når du skyder på sportsfisker, DN medlemmer og andre grønne, med en påstand om at vi giver pokker i miljøet og hader landbruget, så er det usandt!
    Vi(sportsfiskerne, DN medlemmer etc) knokler røven ud af bukserne, FRIVILLIGT, for at sikre et bedre miljø!
    Forskerne får selvfølgelig deres løn, vi andre gør det af ren kærlighed til naturen!

    I øvrigt pinligt du ikke anerkender forskernes tal, men de tal der bruges fra dansk miljøteknologi har du ingen problemer med. Problemet for dig er bare at dansk miljøteknologi bruger tal fra punktkilderapporten, altså de samme tal der bruges i novana!
    1100 tons fosfor, 7500 tons kvælstof, ALT INCL, er hvad der udledes fra renseanlæg og overløb.
    Vi bruger utallige milliarder på at mindske dette problem, det ændrer bare ikke på at landbruget stadig er den suverænt største udleder!

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    LPS på afveje

    Du skriver: "1100 tons fosfor, 7500 tons kvælstof, ALT INCL, er hvad der udledes fra renseanlæg og overløb."

    Punktkilderapporten skriver: "Den samlede udledning fra punktkilderne renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og akvakultur i 2015 er OPGJORT til 1.100 tons fosfor, 7.500 tons kvælstof og 13.400 tons organisk stof målt som BI5."
    Og disse OPGØRELSER har vist sig at være forkerte, og reelt er der ingen der ved, hvad der lukkes ud. Og med en incitamentstruktur, der gør det billigere (til dels gratis) at lave overløb, er det klart, at renseanlæggene, der oven i købet er selvkontrollerende, administrerer elastik i metermål.

    Desuden skal du være opmærksom på, at når landbruget udleder kvælstof i form af nitrat fra dyrkningsfladen, så er det et stof, der findes i dine sunde salater, grønsager og rodfrugter - ja selv i det kildevand, på flaske, du betaler dyrt for. Men når der udledes kvælstof fra renseanlæggene herunder overløb, så er det i høj grad i form af ammoniumforbindelser, der er giftige for livet i vandmiljøet.

    Jeg skal skåne dig for at nævne de miljøfremmede stoffer, som det er dybt kritisabelt, at der ikke er mere overblik over. Hvad nytter anstrengelserne for at skaffe forbedringer i vandløb og kystvande, hvis giftigt spildevand slår det hele ihjel?

  • Anmeld

    Lars P. Sørensen

    Re PVS

    Det er den samme endeløse række af udokumenterede påstande vi ser fra pvs, kom dog med valid dokumentation.

    Hvis punktkilderapporten ikke passer, hvordan kan dansk miljøteknologi så henvis til netop denne rapport hvorefter du og bl straks klapper i hænderne?
    Pvs må altså dokumentere at tallene i rapporten ikke stemmer....!!?

    Dernæst må pvs dokumentere at udledning fra spildevand slår alt liv ihjel i det salte miljø, for netop de kystnære områder er uendelig langt fra at kunne leve op til kravene i vandrammedirektivet.

    Når pvs taler om Landbrugets udledning af nitrat som noget helt uskyldigt der findes i alverdens sunde fødevarer, så får pvs det til at lyde som om landbrugets udledning er fuldstændig uproblematisk.
    Det er selvfølgelig ikke sandt og endnu engang må pvs altså komme med valid dokumentation for påstanden, især nu når både danske og alle andre europæiske forskere er enige. Havene lider og i især de danske områder er hovedårsagen landbruget!



  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS - nitrat er skadeligt i for store mængder

    PVS indikere i sine indlæg, både her på Altinget, men også i diverse debatter på Bæredygtig Landbrug med videre, at den "smule" nitrat der udledes fra landbruget er småting. Det forholder sig blot således, at det er landbruget der står for ca, 60% af kvælstofudledningen og spildevand (incl. overløb) kun er er ca 10 % i det samlede billede. Når man kigger på miljøtilstanden ve de danske kyster, så er det kun få % af de samlede kystvande, som opfylder kriterierne for God Økologisk Tilstand (GØT). Så eksemplet med at den "smule" gør ikke skade, er helt forfejlet og vidner om ,at PVS ikke har forstået en dyt af dette her. Eksempelvis kan man læse i en artikel fra Stig Markager citat: ". Visse landbrugskredese påstås det, at itrat modvirker iltsvind’, Nitrat fra landbruget er gavnligt, ... det sørger for ilt til vandmiljøet:
    Forkert! Nitrat indeholder ilt, men det er alligevel skadeligt for vandmiljøet. Nitrat indeholder som bekendt tre iltatomer og et kvælstofatom. Ved en koncentration på 4 mg N l-1 (18 mg nitrat l-1) og en iltkoncentration på 11,2 mg l-1 (typiske værdier for et dansk vandløb om vinteren) er der mere ilt bundet i nitrat end som opløst frit ilt (O2). Men vandløbet strømmer ud som overfladevand i havet, og det er ikke ved overfladen, der er iltproblemer. Iltsvind opstår i og ved bun- den pga. organisk stof, som synker ned med planktonalger, som vokser, når der tilføres nitrat. Derfor fører nitrat til ilts- vind i havet."

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Jeg har dokumenteret

    Lars P. Sørensen: Punktkilderapporten har foreløbig vist, at overløbene - herunder både spildevand, kvælstof og fosfor - i en længere årrække har været 50% højere end rapporteret i statistikken.
    Så hvis du tror, at alt pludselig er 100% rigtigt, er det din sag. Hvis du vidste, hvor meget usikkerhed, der er i dette materiale, ville su sætte en anden melodi på.

    Niels Åge Skovbo: Det er klart, at det dyrkede areal står for en betydelig del af udledningen af kvælstof. Men den mængde landbrugsrelateret kvælstof, der løber ud af danske vandløb, er under 5% af, hvad der findes i de indre farvande.
    Det nytter ikke at citere Stiig Markagers kriterier for, hvad der skal til, for at opnå "God økologisk tilstand" i en række vandområder. Det bliver de ikke mere rigtige af.
    God økologisk tilstand kræver først og fremmest bedre kontrol med fosfor i de belastede områder.
    Men i stedet for at helbrede "sygdommen" ved reduktion af fosfortilførslen til økosystemet, plæderer Stiig Markager for fortsat symptombekæmpelse med kvælstofkontrol - selv efter en kostbar halvering over flere årtier uden virkning.

    Det er dybt useriøst.
    Se link:
    http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/bl-ret-systemfejlene-bag-vandplanerne

  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS -har ikke forstået problematikken omkring N&P

    Poul Vejby-Sørensen har måske god forstand på planter og vækst, da han er agronom, men hans viden om miljøforhold og især kvælstof og fosfor, bære præg af ringe indsigt. Det er selvsagt et stort problem, da han er tilknyttet Bæredygtig Landbrug som ekspert på netop dette område.

    Vi er alle velvidende om, at der er opmagasineret betydelige mængder N&P i vores vandmiljø. Alt sammen fra den tid hvor landbruget udledte dobbelt så meget som nu og tiden før vi fik bedre styr på spildvand. FAKTUM er dog at det er et vilkår og det ændre IKKE en tøddel på den viden vi har om, at landbruget udleder godt 60 % af al den kvælstof der tilføres og byspildevand og industri bidrager med ca 10 %.

    Så gælder det ikke i argumentationen, at tale om 5 % udledning her og nu. Det er at flytte debatten et sted hen, den ikke bør være.

    Og så skriver PVS, at vi skal have styr på fosfor i de belastede områder. Ja, det er faktisk rigtigt. Det forholder sig blot således, og det burde PVS vide, at den fosfor der er bundet i sedimentet i fjorde mv. det tager tid at komme af med. Hvis PVS så mener, at den fosfor der tildeles nu via overløb fra rensningsanlæg, altså det som debatten handler om her, så bør han læse lidt på lektien igen.

    Her igen et citat fra professor Stig Markarger:

    "Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL) postulerer, at det kun er fosfor, som er et problem, og da det ifølge dem primært tilføres med byspilde- vand, skulle dette argument frikende landbruget for ansvar for havets miljøproblemer. Argumentet er, at mangel på kvælstof automatisk vil kompenseres af kvælsto ksering hos cyanobakterier (blågrønalger). Omvendt skulle – stadig ifølge BL – for meget kvælstof automatisk blive fjernet ved kvælstofånding. Begge påstande er forkerte.
    Cyanobakterier trives kun ved saltholdigheder under ca. 12 promille og findes derfor kun i Østersøen og i de allerinderste dele af fjordene. Med års mellemrum kan sydøstlige vinde drive masseforekomster op i Øresund og længere nordpå, men de vokser kun aktivt i Østersøen. Cyanobakterier kræver desuden høje temperaturer (sensommeren) og vokser generelt langsomt, så normalt taber de i konkurrencen med andre arter.
    I Kattegat og Bælthavet bidrager deres kvælsto k- sering kun med 4-5 % af den samlede kvælstoftilførsel. Fjernelse af kvælstof ved nitratånding er også i havet en vigtig proces og betyder, at kvælstof ultimativt vil komme i underskud i forhold til fosfor på vandets vej fra marken til det åbne hav. Men processen kræver iltfrie forhold. Der går derfor lang tid, før kvælstof er fjernet, ofte først efter at det kommer ned i den iltfrie del af havbunden. Længe inden da, er vandet løbet videre på sin vej mod oceanerne."

    Jeg synes det er trist for debatten, at Bæredygtig Landbrug, med deres ekspert Poul Vejby-Sørensen, har sat sig alt for dårlig ind i problematikken og den viden der findes om vandmiljøet, FØR de frikender landbruget for noget ansvar i den dårlige vandmiljø.

    Vandmiljøet har det særdeles skidt og vi er kun lige begyndt, at se en forbedring. Så hvis DK skal opfylde EUs krav og God Økologisk Tilstand i Vandrammedirektivet, inden planperioden udløber i 2027, så skal vi altså arbejde sammen om dette her problem og så er det vigtigt, at landbruget også byder ind på virkemidler, frem for at sige, at "det er alle de andres skyld...."


  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS dokumentation tak...

    Poul Vejby-Sørensen, miljøekspert far Bæredygtig Landbrug skriver i et svar oven over her, omkring de miljøtiltag der er foretaget:

    Citat: "selv efter en kostbar halvering over flere årtier uden virkning....

    Det er naturligvis noget vås at PVS påstår noget sådan. Der er signifikante målinger på dette område. Hård påstand at skrive UDEN VIRKNING.

    Bla. kan PVS sikre sig viden om dette ved at læse I artiklerne; Riemann et al 2015 og Lyngsgaard et al 2014 er det fx entydigt vist, at de reduktioner i tilførslerne Danmark har gennemført siden 1990 har givet signifikante miljøforbedringer.

    Men da PVS har påstået at det ikke har haft en virkning at sænke kvælstoftilførelsen, så vil jeg bede PVS om at dokumentere sin påstand. Dette er naturligvis vigtig i debatten, især når PVS er tilknyttet en stor organisation som Bæredygtig Landbrug, at man kan dokumentere sine påstande. På forhånd mange tak.

  • Anmeld

    Lars P. Sørensen

    Re PVS

    Stadig ingen dokumentation fra pvs??

    Punktkilderapporten er fuldstændig klar, 7500t kvælstof og 1100t fosfor, det er INCL overløb!

    I øvrigt så står overløb for 1-2% af landets samlede udledning, så selv hvis pvs skulle have ret i sin udokumenterede påstand, så rykker den fejl altså ikke meget i det samlede billede.

    De 5% pvs snakker om er IKKE de kystnære danske områder, der står vi selv for langt størstedelen af udledningen. Det er dokumenteret utallige gange af både DCE og DHI, fuldt understøttet af de tusindevis af årlige målinger.
    Påstanden om at der ikke er forbedringer at spore i vandmiljøet er simpelthen uhørt. Det strider mod al tilgængelig viden på området og udstillet igen den manglende vilje fra pvs til at debattere ud fra fakta.
    Det er fuldt dokumenteret at de danske vandmiljøplaner virker og det er ærlig talt rystende at bl sender pvs i byen med en påstand om det modsatte. Hvorfor vil man ikke arbejde for et bedre miljø i organisationen bæredygtigt landbrug?
    Hvorfor tror man at man, fuldstændig uden dokumentation, kan miskreditere samtlige fagfolk på området?



  • Anmeld

    Lars P. Sørensen

    Re PVS

    Det er i øvrigt ikke dokumentation når pvs blot linker til et indlæg, skrevet af pvs selv og som heller ikke indeholder skyggen af dokumentation for de mange fantasifulde påstande. Tag bare følgende fra pvs' eget link:

    "I mange år er dansk spildevand blevet renset dårligt for fosfor. Målsætningen fra 1987 om 80 procents reduktion af fosforudledningerne er aldrig blevet opfyldt."

    Kigger man i punktkilderapporten, som jo danner baggrund for ovenstående replik i Altinget, en replik pvs og bl straks roste, ja så kan man allerede på side 7 læse følgende:

    "
    De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989 til 2015 er vist i Figur 1.1. Udlednin- gen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne er siden 1989 reduceret med hhv. 73 %, 83 % og 86 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri."

    Hvis pvs er uenig i konklusionerne i punktkilderapporten, så ville det være på sin plads at dokumentere at det skulle forholde sig anderledes!
    Det ville ligeledes være på sin plads at trække roserne til dansk miljøteknologi' replik tilbage, da den jo i så fald er givet på forkert grundlag!

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    N og P

    Niels Åge Skovbo: At du og jeg åbenbart er uenige, betyder jo ikke nødvendigvis, at jeg har manglende indsigt omkring kvælstof og fosfor i vandmiljøet!
    Hvis der er noget, der er deponeret i sedimentet i vore fjorde, så er det fosfor fra tidligere tiders spildevand.
    Du beskylder mig for, at ”flytte debatten et sted hen, den ikke bør være”. Det er jo et politisk og ikke et sagligt synspunkt. Debatten bør vel handle om de reelle problemer.
    Det er for mig helt tydeligt, at du ikke har styr på interaktionen mellem N og P. Og du er ikke alene. Det er der flere, der ikke forstår, og jeg skal undlade at gentage navne i den anledning.
    Men jeg vil gerne have mig frabedt, at du kritiserer mig ud fra Stiig Markagers aldeles misforståede udlægning af, hvad organisationen Bæredygtigt Landbrug og jeg mener. Du må nøjes med at bruge mine egne udsagn som udgangspunkt for kritik, hvis jeg skal tage stilling.
    Vi skal arbejde på at opnå god økologisk tilstand, men hvis hovedproblemet herfor er fosfor, er det jo underligt at du og ligesindede kun jagter kvælstof.
    Stiig Markager siger jo i det afsnit, du citerer: ”Fjernelse af kvælstof ved nitratånding er også i havet en vigtig proces og betyder, at kvælstof ultimativt vil komme i underskud i forhold til fosfor på vandets vej fra marken til det åbne hav”.
    Og når kvælstof ”kommer i underskud”, betyder det, at Stiig Markager anbefaler yderligere stramning af kvælstofanvendelsen. Det er skruen uden ende.

    Når Markager senere fortæller, at ”der går lang tid, før kvælstof er fjernet”, og at ”længe inden da, er vandet løbet videre på sin vej mod oceanerne", så er der grund til at fremhæve, at i oceanerne er der almindeligvis fysiologisk fosforbegrænsning.

    Med andre ord: Søerne er fosforbegrænsede og oceanerne er fosforbegrænsede. Det eneste område, der er kvælstofbegrænset, er fjorde og kystvand med stort antropologisk aftryk gennem spildevand med lavt N:P. Og her bidrager dansk spildevandsrensning med katastrofale fosforudledninger sammenlignet med vore nabolande.

    Sådan er virkeligheden – uanset hvem du finder på at citere.


  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS dokumentation tak...

    Du har stadig ikke dokumenteret din påstand om.

    Citat: "selv efter en kostbar halvering over flere årtier uden virkning....

    Vil du ikke være venlig at dokumentere dette.

    På forhånd mange tak.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Om P-udledning og virkning af N-halvering

    Lars P. Sørensen
    I perioden 1989 - 2012 faldt total-P med hhv. 50% i fjorde/kystvande og 25% i indre farvande. Kilde Natur- og Landbrugskommissionen.

    Men man kan sikkert botanisere til mange andre tal.

    Hvordan går det med at dokumentere, at DN bekymrer sig om spildevand?

    Niels Åge Skovbo
    Se NOVANA-rapporterne: Ingen virkning af halveret N på iltindhold, sigtdybde eller ålegræs.

  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS -har ikke forstået problematikken omkring N&P v. 2

    Dit indlæg redegør på INGEN måde for din påstand.

    Du skriver at professor Stig Markager helt har misforstået begreberne om N&P i vandmiljøet. Jeg citerer gerne igen, så du har tid til at læse op på lektien.

    "Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL) postulerer, at det kun er fosfor, som er et problem, og da det ifølge dem primært tilføres med byspilde- vand, skulle dette argument frikende landbruget for ansvar for havets miljøproblemer. Argumentet er, at mangel på kvælstof automatisk vil kompenseres af kvælsto ksering hos cyanobakterier (blågrønalger). Omvendt skulle – stadig ifølge BL – for meget kvælstof automatisk blive fjernet ved kvælstofånding. Begge påstande er forkerte.
    Cyanobakterier trives kun ved saltholdigheder under ca. 12 promille og findes derfor kun i Østersøen og i de allerinderste dele af fjordene. Med års mellemrum kan sydøstlige vinde drive masseforekomster op i Øresund og længere nordpå, men de vokser kun aktivt i Østersøen. Cyanobakterier kræver desuden høje temperaturer (sensommeren) og vokser generelt langsomt, så normalt taber de i konkurrencen med andre arter.
    I Kattegat og Bælthavet bidrager deres kvælsto k- sering kun med 4-5 % af den samlede kvælstoftilførsel. Fjernelse af kvælstof ved nitratånding er også i havet en vigtig proces og betyder, at kvælstof ultimativt vil komme i underskud i forhold til fosfor på vandets vej fra marken til det åbne hav. Men processen kræver iltfrie forhold. Der går derfor lang tid, før kvælstof er fjernet, ofte først efter at det kommer ned i den iltfrie del af havbunden. Længe inden da, er vandet løbet videre på sin vej mod oceanerne."

    Jeg vil altså gerne, at du gider, at svare på de indlæg jeg finder frem til dig.

    Din kommentar om; citat " Det er for mig helt tydeligt, at du ikke har styr på interaktionen mellem N og P. Og du er ikke alene. Det er der flere, der ikke forstår, og jeg skal undlade at gentage navne i den anledning. "

    Ovenstående er altså ikke et argument , men en simpel og ligegyldig kommentar. Punktum. Det forklarer intet om dine påstande, blot at du konstaterer, at mange andre ikke har fattet noget....! Er det sådan man argumenterer når du er miljøekspert ?

    Så skriver du;

    Citat "Når Markager senere fortæller, at ”der går lang tid, før kvælstof er fjernet”, og at ”længe inden da, er vandet løbet videre på sin vej mod oceanerne", så er der grund til at fremhæve, at i oceanerne er der almindeligvis fysiologisk fosforbegrænsning. "

    Hvad der foregår af rensning af fosfor og kvælstof i oceanerne, har naturligvis INTET med de danske farvandes miljøtilstand at gøre. Jeg håber at vi trods alt, kan være enige om dette.

    Og ja, jeg skrev at du forsøgte at flytte synspunkt og fokus. Det var IKKE politisk men sagligt funderet. Jeg skrev nemlig præcis, at dit udsagn om;

    citat" Men den mængde landbrugsrelateret kvælstof, der løber ud af danske vandløb, er under 5% af, hvad der findes i de indre farvande. "

    Altså er vi jo enige om, at der findes opmagasineret betydelig mængder N&P i de danske farvande fra tidligere tids udledning. Og ja, der tilledes N&P fra Kattegat og Østersøen, men at du så fremhæver det bidrag på 60 % af den samlede udledning som landbruget står for i DK, som 5 % af den samlede udledning i forhold til ovenstående, så kunne jeg jo skrive, at spildevand fra danske byer og industri bidrog med sølle 0,7 %.... Det er jo bare ikke legitimt, når vi debatere miljø forhold, ud fra hvad DK tilleder. Derfor er min påstand, at du flytter fokus helt og aldeles korrekt og i høj grad sagligt.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Tingene er belyst

    Niels Åge Skovbo.
    Jeg gentager, at jeg står til ansvar for, hvad jeg har sagt eller skrevet, men naturligvis IKKE for, hvad du refererer Stiig Markager for at påstå, jeg måtte mene.
    Kan du ikke se, at det er for langt ude?

    Jeg må gentage min konklusion fra tidligere, uanset du betragter det som ”en simpel og ligegyldig kommentar”: Du har ikke styr på interaktionen mellem N og P. Den betyder, at sjusk med P-rensning udløser krav om ekstra begrænsninger på udledning af N og dermed udtagning af store landbrugsarealer i visse landsdele.

    Du er nødt til at anerkende, at søerne er fosforbegrænsede og oceanerne er fosforbegrænsede. Kun området imellem, nemlig fjordene og kystvandene er kvælstofbegrænset. Altså områderne lige uden for renseanlæggene fra byerne, hvilket skyldes stort antropologisk aftryk gennem spildevand med lavt N:P. Og her bidrager dansk spildevandsrensnings ringe standard til problemerne med katastrofale fosforudledninger sammenlignet med vore nabolande.

    Læs Downings analyse ved at klikke her: Marine nitrogen: Phosphorus stoichiometry and the global N:P cycle

    Og endelig om de danske udledningers andel: Iflg. kendelse fra Østre Landsret har DHI’s Flemming Møhlenberg under edsansvar udtalt: ”Af den samlede mængde vand i Kattegat og i indre farvande stammer kun 0,3-0,4 % vand fra danske vandløb”.
    Det siger noget om relationerne!

  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS - positiv virkning af kvælstofreguleringen.

    Poul Vejby-Sørensen, helt ærlig vil du påstå, at der ikke er nogen som helst positiv virkning efter de tiltag man har lavet på miljøfronten siden 80érne???

    Alle disse miliarder man har brugt på rensningsanlæg, reduktion af kvælstof og fosfor ???

    Det er altså langt ude, at miljøeksperten fra Bæredygtig Landbrug påstår noget sådan ! Skræmmende.

    Tror vi bør lade dette udsagn stå og så bruge det i anden sammenhæng senere, der bliver sikkert brug for det ved utallige lejligheder, hvor BL bringer budskab frem, som ikke har meget fokus på faktuelle forhold.

  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS og fosfor

    PVS, du er altså helt galt på den. Hvis du gider læse di rapporter som DCE bla har lavet, så er det helt tosset at du vader rundt i fosfor.

    Den mængde N som udledes, den giver algevækst. Algevækst giver uklart vand. Uklart vand giver ingen lys til bunden. Ingen lys til bunden betyder at planterne ikke kan vokse. De dør. Døde planter rådner. Rådner planter forbruger ilt. Ingen planter giver nul ilt. Ingen lys giver nul ilt. Ingen ilt giver iltsvind. Iltsvinde betyde døde områder i havmiljøet. Alt dette er belyst igen og igen.

    Du har ret i, og ikke en har sagt dig imod, at fosfor forbruges mest i ferske søer og områder uden ilt. Det kan være langs en vandløbskanal, helt ude i kanten langs noget siv og i tungt sort mudder.


    Faktum er bare, at du og dem du er ekspert for, Bæredygtig Landbrug, på intet tidspunkt har anderkendt, at den udledning af gylle fra 29.000.000 grise plus et stort antal andre husdyr, hertil et stort antal tons kvælstof (NPK) osv. som bliver ledt direkte ud på 62% af hele danmarks overflade, de ikke har nogen som helst indflydelse på vores miljø.

    Et hav af forskere fra universiteterne har påvist noget andet, en en agronom fra Bæredygtig Landbrug vil så vide noget andet, som tilfældigvis er i interesse for den organisation han arbejder som og som har store økonomiske interesser i netop at kunne gødske uhæmmet.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Læs inden du kritiserer

    Niels Åge Skovbo spørger: "Poul Vejby-Sørensen, helt ærlig vil du påstå, at der ikke er nogen som helst positiv virkning efter de tiltag man har lavet på miljøfronten siden 80érne???"

    Nej selvfølgelig ikke, og det har jeg aldrig sagt. - Der var gode resultater af første vandmiljøplan, der satte gang i renseanlæggene og begrænsede de såkaldte gårdbidrag.

    Men halveringen af kvælstofudledningen over flere årtier har ikke hjulpet på iltindhold, sigtdybde og ålegræs i kystvandene. Det må du da have læst i flere års NOVANA-rapporter.

    Vil du ikke undlade at fordreje, hvad jeg har skrevet?

    Dit seneste indlæg anser jeg som uden indhold. Når jeg kritiserer DCE's opfattelse af fosfors betydning, er det selvfølgelig ikke valide argumenter at fremture med, hvad DCE mener.
    Det fører ingen steder hen. Det illustrerer kun din blinde tillid til DCE.

  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS og flere misfoståelser.

    Du skriver;

    Citat. "Og endelig om de danske udledningers andel: Iflg. kendelse fra Østre Landsret har DHI’s Flemming Møhlenberg under edsansvar udtalt: ”Af den samlede mængde vand i Kattegat og i indre farvande stammer kun 0,3-0,4 % vand fra danske vandløb”.

    Dette tal, som jo i princippet er total ligegyldigt, så længe vi ved, at det vand vi har i bla. Limfjorden, Louns Bredning, Mariager Fjord, Hjarbæk Fjord, Haderslev Fjord, Issefjorden, Nr Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord,.... Føj selv flere til, de alle har det så elendigt miljømæssigt og ikke har en pind at gøre med vand fra Kattegat i nævneværdig omfang.

    Igen flytter du fokus væk fra det vi taler om, nemlig at det danske vandmiljø har det skidt.

    Iøvrigt forholder tingene sig således omkring den mængde vand, som tilføres bla Kattegat fra andre lande.

    Læs herunder hvad DCE ved professor Stig Markager har skrevet. Han og hans store team af anderkendte forskere, med et hav af internationale publicationer bag sig, har forsket indgående i det du forsøger at gøre dig klog på. De tal de bringer og de tal som publiceres, er gennem samarbejde med universiter i flere østesølande.

    Citat fra artikel af professor Stig Markager:"Kommer næringsstofferne til os udefra?
    I fjordene kommer langt den overvejende del af næringsstofferne fra dansk land, men i Kattegat og Bælthavet er det mere kompliceret. Årligt strøm mer der 515 km3 vand ud gennem de danske bælter som nedbørsoverskud fra Østersøen. Endvidere tilføres 800 km3 tungt saltholdigt bundvand fra Skagerrak til Kattegat, hvor det blandes op i det lettere overfladevand og passerer ud igen til Skagerrak. De store vandmængder indeholder kvælstof og fosfor, så målt på de total mængder, er de danske tilførsler små. For kvælstof er de beregnet til 10 %. Dette tal giver dog ikke et retvisende billede, da langt hovedparten af kvælstoffet i havstrømmene er bundet i humus-stoffer og derfor ikke er tilgængeligt for planteplanktonets vækst. Den danske andel af det kvælstof, plan- teplanktonet kan bruge, er 16 % for Bælthavet og Kattegat. Det sidste tal giver dog heller ikke et retvisende billede af danske tilførslers effekt. Modelberegninger viser, at hovedpart af miljøeffekten af nitrat sker inden for ca. 25 km fra kilden. Forklaringen er den, at nitrat optages og indbygges i planteplanktonet. Når planteplanktonet dør, nedbrydes det organiske stof, men denne nedbrydning er ufuldstændig, og via en række processer ender over 90 % af kvælstoffet med at blive indbygget i relativt inaktive humus- stoffer. Kvælstofs miljøeffekt skal derfor ses i to faser. Først er der en hurtigt og kraftig effekt af uorganisk kvælstof – dvs. nitrat og ammonium – på plante- planktonets vækst, som giver umiddelbare og lokale effekter inden for ca. 25 km i afstand og uger eller få måneder efter, udledningen er sket. Derefter ophobes kvælstofrigt organisk stof som humusforbindelser i vandet og mudder på havbunden. Fra disse kilder vil kvælstof langsomt – over måneder til årtier – frigives og igen stimulere planteplanktonets vækst. De negative effekter af eutrofering er således en kombination af vores udledninger her og nu, og tidligere eller fjerntliggende udledninger".

    Som du tydeligt kan se, så er det inden for 25 kilometer af udledningen til det maritime miljø, Fjord, bugt eller bælt, at vi har balladen med næringsstofferne, og det sker inden for kort tid efter udledningen.

    Så det argument du netop har søsat, har jvf. forskerne ingen stor indflydelse på miljøtilstanden i de kystnære vandområder i DK.

    Igen forsøger du at fjerne fokus og blande tingene sammen.

    Jeg synes efterhånden, at du har udvist så betydelige mangler på faglighed og indsigt i noget ret kompliceret. Det er helt fint tage fejl og det er også helt ok, at man antager nogle ting. Men jeg synes altså at du udviser meget lidt respekt for den faglighed der ligger bag et meget stort antal videnskabsfolks faglige arbejde.

    Det bekymrer mig, at du skal agere ekspert på området for Bæredygtig Landbrug.

  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS, fosfor og misstillid til DCE

    PVS, det er helt fint at du skriver at jeg har blind tillid til DCE. Det skriver jeg ikke noget om, men det er dem, som ubetinget har haft flest forskere til at undersøge sagerne. Den viden de har er opbygget gennem adskellige år og ofte i samarbejde med en lang række universteter rundt om på hele kloden.

    Du er så ikke enig med DCE om den forskning de har lavet, og fået publiceret i videnskabelige tidsskrifter (her bliver artiklerne grundig testet før de bliver publiceret), men jeg synes altså det er tyndt, nu da du er ekspert inden for området for Bæredygtig Landbrug, at du ikke finde valide argumenter og håndfaste undersøgelser der underbygger din påstand.

    De argumneter må vi så undvære og tage til eftertragtning.

  • Anmeld

    Niels Åge Skovbo · Selvstændig

    PVS, du ER rigtig citeret

    Jeg har bestemt IKKE fordreje noget du har skrevet.

    Jeg reflekteret på dette citat fra dig:

    Citat: "selv efter en kostbar halvering over flere årtier uden virkning....

    Du skriver selv flere årtier, så må jeg jo selv gætte mig til hvad du mener.

    Derfor kan du ikke påstå, at jeg har fordrejet noget. Det du skriver må du selv stå til ansvar for, ellers må du selv kommentere hvad du mente.

    Jeg bestræber mig på både at være ordentlig, men skarp og ikke mindst faglig funderet. Det bør vi begge bestræbe os på.

  • Anmeld

    Lars P. Sørensen

    Re PVS

    Pvs skriver:

    "I perioden 1989 - 2012 faldt total-P med hhv. 50% i fjorde/kystvande og 25% i indre farvande. Kilde Natur- og Landbrugskommissionen. "

    Hvad har det med denne debat at gøre? det her og de tal jeg har fremlagt handler jo om punktudledninger, som pvs jo helt udokumenteret og imod almen viden udnævner til den store synder.
    Tallene viser også at byer, industri etc bestemt har holdt for og faktisk har opfyldt de fastsatte mål, men det samme gør sig ikke gældende når det kommer til udledningen fra det åbne land, hvor landbruget jo som bekendt står for den langt største del!

    Jeg kan ikke se logikken i at pvs kræver dokumentation, fremlagt af mig, på hvad DN fokuserer på(spildevand) Jeg går ikke DN's ærinde, men med en helt almindelig interesse for miljødebatten vil man dog ofte se DN kommentere på alt hvad der er skidt for naturen, selvfølgelig også spildevand!
    http://www.altinget.dk/artikel/dn-faa-de-rigtige-proportioner-paa-spildevand

    Gennem de mange kommentarer er det nu lykkedes pvs, i vanlig stil, at fremsætte den ene fuldstændig udokumenterede og usande påstand efter den anden, samtidig har pvs skudt med skarpt efter de flere hundredetusinde sportsfiskere, DN medlemmer og andre "grønne", der i følge pvs overhovedet ikke bekymrer sig om miljøet, men kun hader landbruget.
    De internationalt anerkendte forskere ved DCE, med utallige publikationer bag sig, er også under anklage, ja faktisk miskrediteres hele den europæiske forskerstand på miljøområdet.
    Alle disse anklager er fuldstændig uden hold i virkeligheden og da også uden den mindste form for dokumentation, ja lige bortset fra når pvs mener man kan kalde indlæg skrevet af ham selv for dokumentation.
    Denne vanvittige opførsel må høre op! miljødebatten er for vigtig til den slags og det er på tide at landbruget, især bæredygtigt landbrug, erkender sit store ansvar!




  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Tilbage til sagen

    LPS. Du sparker fodbold uden bold og afsporer debatten.

    Forfatterens udgangspunkt er: "Overløb af spildevand fra de kommunale renseanlæg og afløbssystemet er et stort miljøproblem. Derfor har Bæredygtigt Landbrug en pointe, når de undrer sig over, at de såkaldte overløb ikke har konsekvenser for kommunerne, skriver Dansk Miljøteknologi".

    Slut!

  • Anmeld

    Per A. Hansen

    DNs tornerosesøvn

    Meget interessant at læse de lidt anstrengte bortforklaringer fra DNs side. Når landbruget udleder kvælstof, så er det forurening, når kommunerne gør det samme, så er det ikke forurening?
    At landbruget udleder mest er vel kun naturligt da det repræsenterer det største areal - ca. 60%
    Ikke-landbrugsarealer bidrager i følge S. Markager med 23% og rensningsanlæggene med 11%.
    Udregnet udledning pr. ha viser ikke den store forskel, hvilket også fremgår af Møhlenbergs beregninger der viser ca. 5% N til vandmiljøet kommer fra landbrugsarealerne.
    Niels Aage mener at kvælstof giver algevækst, der skygger for lyset.
    Fint nok, men algerne er rene iltfabrikker og er en fødekilde. De alger, der bliver spist vil da ikke skærme for lyset.
    Det er god videnskabelig praksis at opgive usikkerheden på tal, der er beregnet på baggrund af modeller. Det sker dog ikke i Markagers beregninger af god økologisk tilstand som 43.000 t N. Her e usikre tal indsat i en usikker formel, og ud kommer et sikkert tal - 43.000 tons N /år.
    Tallet og beregningerne bag bør evalueres af eksperter der kan finde, hvor stor usikkerheden bed beregningerne er.
    Den ophobede forfor i vandmiljøet stammer ikke fra landbrugets udledninger, men fra dengang man anvendte fosfor i vaskemidler, der ikke blev renset fra. Dengang man fik styr på fosfor i rensningsanlæggene fik man hurtigt et bedre vandmiljø så man kunne bade i Aarhus bugt.
    I dag stammer en stor del af fosforudledningen fra brinkerosionen, der er øget i takt med den stigende færdsel i vandløbene og etablering af fleres slyngninger.

Centrale miljørapporter er igen forsinkede

Centrale miljørapporter er igen forsinkede

NOVANA: Rapporterne, der blandt andet opgør udledningen af kvælstof til vandmiljøet, kommer først til februar, oplyser Miljøstyrelsen. Der har været udfordringer med gødningsdata, lyder forklaringen.