Debat

Dansk Miljøteknologi: Overløb af spildevand er et overset miljøproblem

REPLIK: Overløb af spildevand fra de kommunale renseanlæg og afløbssystemet er et stort miljøproblem. Derfor har Bæredygtigt Landbrug en pointe, når de undrer sig over, at de såkaldte overløb ikke har konsekvenser for kommunerne, skriver Dansk Miljøteknologi.

Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørn Jespersen
Direktør i Dansk Miljøteknologi

Bæredygtigt Landbrug har en pointe, når de undrer sig over, at kommunerne kan forurene uden konsekvenser.

Næstformand Peter Rosendal påpeger i Altinget søndag, at mens landbruget (helt berettiget) skal have alarmer på deres gylletanke og tilkalde miljøvagten ved overløb til vandmiljøet, så kan der løbe store mængder spildevand ud fra de kommunale renseanlæg og overløb fra afløbssystemet uden konsekvenser.

Faktisk er der tale om store mængder forurening, som sendes ud i miljøet, når de såkaldte overløb aflaster systemet efter kraftig regn og lader store mængder regnvand iblandet spildevand løbe ud i vandløb, søer og hav. Lokalt kan det mange steder sammenlignes med et gylleudslip, og det kan være ødelæggende for fisk og fauna i et vandløb.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Uhygiejnisk og uæstetisk forurening uden konsekvenser
Myndighedernes ”punktkilderappport” omfatter udledninger fra renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse samt akvakultur (men ikke landbrug).

Den viser, at udledninger fra overløb medfører ca. 40 procent af den samlede belastning af vandmiljøet fra punktkilder med organisk materiale, ca. 20 procent af kvælstofudledningen og godt 30 procent af fosforemissionerne. Hertil kommer en ukendt mængde af miljøfremmede stoffer, som myndighederne ikke kender omfanget af.

Faktisk er der tale om store mængder forurening, som sendes ud i miljøet, når de såkaldte overløb aflaster systemet efter kraftig regn og lader store mængder regnvand iblandet spildevand løbe ud i vandløb, søer og hav. Lokalt kan det mange steder sammenlignes med et gylleudslip, og det kan være ødelæggende for fisk og fauna i et vandløb. 

Jørn Jespersen
Direktør i Dansk Miljøteknologi

Og så skal man heller se bort fra, som Peter Rosendal også gør opmærksom på, at sådanne forureninger med spildevand er voldsom uhygiejniske og uæstetiske for de mennesker, som færdes langs vandløbene – landmænd, sportsfiskere og naturvandrere.

Ikke alene er sådanne overløb ikke forbudte – der foreligger faktisk kommunale udledningstilladelser. Og der foreligger ingen samlede planer for at nedbringe antallet og omfanget af overløb til naturen. Tværtimod er forureningen undtaget fra den spildevandsafgift, som kommuner og vandselskaber skal betale for det rensede spildevand.

Politikerne har altså bestemt, der skal betales afgifter af de forureningsstoffer, som er tilbage i det rensede spildevand, mens det er gratis at udlede det urensede spildevand.

Endnu ikke indgået aftale
I landbrugspakken, som den daværende Venstreregering vedtog sammen med Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance i 2015 lagde man op til, at der skulle en ske en øget kommunal indsats over de mange overløb, som ikke er omfattet af vandområdeplanerne (og med landbrugspakken blev der endnu flere, som ikke er omfattet, fordi man tog en række vandløb ud af den samlede indsats).

Men den bebudere aftale om en øget indsats er endnu ikke blevet indgået.

I øjeblikket er der i regi af Miljø- og fødevareministeriet ved at blive udarbejdet en vejledning i, hvordan kommunerne bedst muligt opgør den samlede udledning af forurening fra spildevandsoverløbene. Det giver håb om, at der i løbet af nogle år i vil foreligge et samlet og troværdigt billede af, hvor stor miljøbelastningen fra de mere end 3.000 overløb fra fælleskloakerede systemer egentlig er.

I hvert fald for så vidt angår kvælstof, fosfor og organisk materiale – de miljøfremmede stoffer vil man formentligt stadig vide meget lidt om.

Der kan altså om kort tid foreligge en opdateret viden om, hvor store og hyppige udledninger de enkelte overløb giver anledning, og man vil kunne planlægge en indsat mod de overløb, som gør størst skade på vandmiljøet.

Tre håndtag, de kan tage fat i
Grundlaget for en øget indsats er altså ved at være på plads. Hvis politikerne vil gøre alvor af intentionerne fra landbrugspakken om at minimere forureningen fra spildevandsoverløbene er der i hvert fald tre håndtag, som de kan tage fat i:

1. Sørg for, at den kommunale registrering af overløb nu kommer på plads, som der foreligger troværdig og korrekt viden om mængder og hyppighed af forurening.

2. Lav spildevandsafgiften om, så forurening fra urenset spildevand i overløb er omfattet.

3. Aftal med kommunerne, at der skal udarbejdes planer i hver enkelt kommune for reduktion af den samlede mængde overløb – både dem som er omfattet af vandplaner og alle de øvrige – så der hele tiden sættes ind, hvor problemet et størst. Hvis overløbene ikke fjernes, kan der etableres rensningsforanstaltninger.

På den måde kan forureningen fra spildevandsoverløb gradvis og på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde nedbringes og mange steder helt fjernes i løbet af nogle år til gavn for miljøet i ikke mindst landets vandløb.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørn Jespersen

Formand, ICROFS, indehaver, JJ Advice
civiløkonom (CBS. 1987), lærer (Blaagaard Seminarium. 1982)

0:000:00