Dekaner: Regeringen efterspørger bæredygtige løsninger men beskærer grøn forskning

Med finanslovsforslaget fortsætter besparelserne i 2024 og årene frem over. Oveni den ordinære, tilbagevendende nedskæring har Fødevareministeriet ydermere lagt 1,3 procent ekstra besparelse oveni, så forskningen i især landbrugets grønne omstilling beskæres med hele 9 procent frem mod 2027 i forhold til nu.

Spørgsmålet er, om regeringen reelt ønsker at hjælpe den grønne omstilling af samfundet på vej med de forskningsbaserede løsninger, der efterspørges? Det virker i hvert fald paradoksalt, når politikerne efterspørger viden på netop de områder, som de i årtier har udsat for og fortsat udsætter for markante besparelser.

Konkurrenceudsatte forskningsmidler

På Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet giver vi Miljøministeriet forskningsbaseret rådgivning om miljø og natur, for eksempel om det meget alvorlige iltsvind, vores havmiljø er ramt af. Det har blandt andet udmøntet sig i et notat, der opgør iltsvind.

Danmark risikerer at miste vitale forskningsområder, der kan muliggøre den grønne omstilling

Eskild Holm Nielsen og Ole Hertel
Dekanat, Faculty of Technical Sciences

Vi giver også Fødevareministeriet forskningsbaseret rådgivning om udvikling af landbruget mod en grøn omstilling, for eksempel om udvikling af græs og kløver som proteinkilder til foder, der blev omtalt i DR for nyligt.

Den slags viden sikrer, at Danmark løfter sit globalt ansvar og placerer sig forrest i feltet, hvad angår bæredygtig og klimavenlig fødevareproduktion.

Når kontrakterne beskæres, så forringes muligheden for at bevare essentielle forskningsmiljøer og opretholde kvaliteten af rådgivningen til ministerierne. Det er nemlig kun de faste bevillinger, der kan bruges til at betale for professorerne, laboratorierne og andre faste omkostninger.

De mange konkurrenceudsatte grønne forskningsmidler, som regeringen fremhæver, dækker ikke disse omkostninger i tilstrækkelig grad. Nedskæringerne er kort sagt til skade for den forskningsbaserede overvågning og rådgivning, og Danmark risikerer at miste vitale forskningsområder, der kan muliggøre den grønne omstilling.

Samarbejde med virksomheder

Paletten af forskningsbaseret rådgivning er bred, og samarbejde med myndigheder, interessenter og erhvervsliv er en bevidst del af vores strategi på Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet.

Samfundet efterspørger nye grønne løsninger, der kan anvendes i praksis, og hvis vi skal nå i mål med regeringens politiske målsætninger for den grønne omstilling, er de helt afgørende.

Virksomhederne bidrager med praktisk erfaring og data til forskningsprojekterne, og samarbejdet sikrer både samfundsrelevans og konkrete løsninger, som er brugbare i praksis og skaber den nødvendige udvikling i samfundet.

Det er derfor en misforståelse, når chefredaktøren på Altinget 3. oktober 2023 sætter spørgsmålstegn ved, ”hvorvidt det er hensigtsmæssigt med såkaldt "sektorforskning", der er købt og betalt af de brancher, der forskes i”.

Den ”sektorforskning", som chefredaktøren omtaler, blev varetaget af sektorforskningsinstitutioner, der hørte direkte under fagministerierne. I 2007 blev størstedelen af disse aktiviteter overtaget af universiteterne, og de er i dag integreret i den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning på universiteterne.

Påstande om, at forskere er ”købt”, er forfejlede. Et tæt samarbejde med interessenter er nødvendigt, men samtidig underlagt klare retningslinjer for god forskningspraksis.

Forskningen i især landbrugets grønne omstilling beskæres med hele 9 procent frem mod 2027

Eskild Holm Nielsen og Ole Hertel
Dekanat, Faculty of Technical Sciences

Vores forskning er derfor underlagt blandt andet regler for samarbejde med eksterne parter, og vores forskningsbaserede rådgivning har vi fået ind i et ISO 9001-certificeret kvalitetsledelsessystem for at sikre dokumentation for kvalitet, armslængde, transparens og konsistens.

Hovedpointen er, at bevillingsgiver ikke har indflydelse på metodevalg eller resultaterne, selv om de kan have medfinansieret forskningen. Der er altid dokumenteret armslængde og transparens i både forskningsprojekternes finansiering og samarbejde.

Kort sagt: Ingen kan bestille givne resultater. Vores forskere offentliggør resultater, uanset om de er positive eller negative.

Svækker forskningsbaseret rådgivning

Danmark har store ambitioner for den grønne omstilling og er anerkendt for vores forskning inden for landbrug, klima, natur og miljø. Det er det, der skaber et afgørende fundamentet for rådgivningen af myndighederne.

Den eksternt finansierede forskning er integreret i den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og derfor er forskningsmiljøerne afhængige af rammekontrakterne med ministerierne. Det er på det fundament, vi på kort og lang sigt bidrager til at løse klimaudfordringerne.

Desværre lægger regeringens finanslovsforslag op til at svække fundamentet for den organiserede, forskningsbaserede myndighedsrådgivning.

Vi vil stærkt opfordre til, at Folketinget fjerner besparelserne og i stedet styrker den forskning og forskningsbaserede rådgivning, som de danske universiteter til stadighed leverer på, og som – vigtigst af alt – er til gavn for vores samfund, sundhed og velfærd.