DN: Landbrugspakken kan få store konsekvenser

DEBAT: Konsekvenserne af den øgede gødskning kan være langt større end beregnet. Det er et kardinalpunkt, fordi mindre udvaskning af kvælstof var forudsætningen for landbrugspakken, skriver Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Et responsum udarbejdet af forskeren Bjørn Molt Petersen for Danmarks Naturfredningsforening konkluderer, at det videnskabelige beslutningsgrundlag for landbrugspakken var helt utilstrækkeligt.

Konsekvenserne af den øgede gødskning kan være langt større end beregnet. Det er et kardinalpunkt, netop fordi en mindre udvaskning af kvælstof var forudsætningen for landbrugspakken.

Vi mener, at denne forudsætning nu er borte og at vi i dag står uden reel viden om, hvad konsekvenserne af landbrugspakken bliver.

Kan planterne optage kvælstoffet fra marken, eller løber det ud i grundvand, vandløb, søer og fjorde og gør skade?

Aarhus Universitet leverede tallene bag regeringens landbrugspakke fra 2015 og nåede frem til, at det slet ikke så så galt ud.

Det fik DN til at efterprøve tallene fra Aarhus Universitet, og en omfattende analyse viste, at de hviler på et helt utilstrækkeligt grundlag. Men Aarhus Universitet, der rådgiver regeringen, fastholder sikkerheden bag tallene. Nu har DN fået udarbejdet et responsum på Aarhus Universitets forsvar, og sagen er klar.

Basale fejl og misforståelser
Aarhus Universitet tager fejl, og responsummet tilbageviser universitets forsvar. Vi kan påvise, at forsvaret bygger på basale fejl og en lang række misforståelser.

Universitetet forholder sig også kun til dele af den kritik, der tilbage i november sidste år blev rejst af beregningerne bag landbrugspakken. Vi opfordrer derfor Aarhus Universitet til nu at gå i konstruktiv dialog om kritikken. Målet må være, at der træffes holdbare politiske beslutninger på et veloplyst grundlag.

Det handler om den såkaldte NLES4-regnemodel, som Aarhus Universitet har opbygget. Med denne NLES4-model har Aarhus Universitet regnet ud, at den såkaldte marginaludvaskning ikke, som tidligere antaget, var på 33 procent, men kun på 18 procent.

Dermed skulle landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljø og grundvand pludselig være langt mindre.

Dette blev brugt i landbrugspakken til at tillade øget gødskning af landbrugsarealerne og samtidig hævde, at det kunne ske uden at træde ved siden af hverken nitratdirektiv, vandrammedirektiv eller andre EU-miljøforpligtelser.

Model var ikke analyseret for usikkerhed eller statistisk bekræftet
Danmarks Naturfredningsforening var fra starten skeptisk. Det var næsten for godt til at være sandt. Vi fik derfor regnet tallene efter og påviste, at Aarhus Universitet tog fejl.

Det fik Aarhus Universitet til at gå i rette med Danmarks Naturfredningsforening, og det er denne kritik, foreningen og forskeren Bjørn Molt Petersen nu svarer på.

Responsummet fastholder konklusionerne fra den oprindelige analyse af beregningerne bag landbrugspakken: NLES4-modellen er hverken analyseret for usikkerhed eller statistisk bekræftet.

Da NLES4 samtidig kommer frem til en væsentligt lavere ekstra kvælstofudvaskning ved øget kvælstofgødskning end tidligere beregninger viser, uden at årsagen til denne store forskel er blevet kortlagt, at ingen aner, om modellen reelt kan anvendes.

Modellen er ganske vist sammenlignet med forsøgsresultater for at se, om den regner rigtigt i forhold til virkeligheden. Men sammenligningen er både udført misvisende og med alt for få forsøg til, at dette krydstjek af modellen kan bruges til noget. Og ikke nok med det, så er modellens kurveforløb for ændringerne i kvælstofudvaskningen ved øget gødskning ganske enkelt også ukorrekt.

Miljøpolitik på et solidt grundlag
Der er med andre ord ikke det forskningsmæssige belæg for modellen, som hævdet, og som blev brugt i landbrugspakken til at tillade, at de danske marker må gødes mere.

For os er det afgørende, at natur- og miljøpolitikken i Danmark hviler på solid, valid forskning. Vi har som samfund gennem 30 år gjort en kæmpe indsats for at få levende vandløb og fjorde tilbage, og det skal en enkelt regering ikke kaste overbord med henvisning til ufuldstændig rådgivning fra Aarhus Universitet.

Nu har vi dokumenteret, at landbrugspakken og tilladelsen til at øge gødskningen i landbruget hviler på et helt utilstrækkeligt grundlag. Vores opfordring er, at der nu også handles på dette, og vi deltager gerne i det arbejde.

Forrige artikel KL: Danmark bør bestemme, hvor stor ulvebestanden skal være KL: Danmark bør bestemme, hvor stor ulvebestanden skal være Næste artikel Vandløbsforkæmpere: Vi kan ikke længere stole på havbruget, og tilsynet er udfordret Vandløbsforkæmpere: Vi kan ikke længere stole på havbruget, og tilsynet er udfordret
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Fej for egen dør

    Hvis det virkelig interesserer DN, "at natur- og miljøpolitikken i Danmark hviler på solid, valid forskning", er der meget at tage fat på. Bl.a. mange års vandplaner, der bygger på ikke-validerede modeller og ikke-konsekvensvurderede indsatser. Disse vandplaner, som landbruget i årevis er blevet reguleret efter, overstiger i usikkerhed landbrugspakken med mindst 1000 gange.

    DN kunne også interessere sig for renseanlæggenes funktion - eller mangel på samme - der er roden til meget ondt i fjordene.

    Også i vandløbene ville færre overløb af urenset spildevand forbedre livet.

    Vandløbsindsatsen gennem 30 år, som DN her omtaler, omfatter bl.a. reduceret vedligeholdelse og reduceret vandledningsevne i en periode, hvor nedbøren er blevet større. Derfor er oversvømmelserne blevet et stigende problem for land og by. Oversvømmelserne frigør fosfor og forværrer derfor vandmiljøet yderligere.

    Det er i høj grad selvskabte plager, som INTET har med hverken landbrugspakken eller landbruget at gøre!

    Så DN har en stor opgave med at udbedre de selvskabte problemer.