DOF og Verdens Skove: Sats på vild natur frem for skovrejsning

Af Anders Horsten og Stine Tuxen
Biologer og hhv. bestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening og talsmand for Verdens Skove

Skovrejsning har i årtier været betragtet som lidt af et kinderæg i dansk naturforvaltning: ved at tilplante tidligere marker fik man både biodiversitet, grundvandssikring, kulstoflagring og rekreativ natur til danskerne i én og samme omgang, og som følge deraf har der i mange år været offentligt tilskud til skovrejsning.

Hvor det i mange år har været åbenlyst, at de nye skove, selv mange år efter plantningen, ikke gjorde en reel forskel for den vilde natur, så har nyere forskning nu sat spørgsmålstegn ved de nye skoves betydning i det store klimaregnskab, særlig på vores breddegrader.

Man kan derfor spørge sig selv, om ikke kinderægget efterhånden har fået en lidt trist bismag? Og man kan med rette spørge, om det danske samfund fortsat skal smide store summer efter traditionel skovrejsning over det ganske land?

Dristige englændere viser en ny vej
Hvis målet samtidig er at skabe levesteder for den truede og sjældne natur, og samtidig sætte gang i lagringen af kulstof, så bør vi studere et nyt og stort naturprojekt i England lidt nærmere:

På godset Knepp Castle i det sydlige England traf ejerne for cirka 20 år siden en drastisk beslutning: Man indstillede den underskudsgivende landbrugsproduktion, og så lod man ellers naturen (gen)indtage de gamle marker.

Så når nu skovrejsning har vist sig ikke at levere den lovede vare, hvorfor så ikke gentænke den danske model og begynde at understøtte projekter som Knepp Castle?  

Anders Horsten og Stine Tuxen
Biologer, hhv. Dansk Ornitologisk Forening og Verdens Skove

For ikke at hele området hurtigt skulle lukke sig i skov, gjorde man noget genialt. Man satte primitive racer af heste, kreaturer og svin ud på markerne, så de med deres græsning, roden i jorden og tramp kunne drive udviklingen af en enestående spændende mosaik af nedbidt græsland, tætte krat og egentlig skov.

Og resultatet for biodiversiteten er ikke udeblevet: Knepp Castle regnes i dag blandt mange for et mønstereksempel på, hvordan man kan vende tabet af biodiversitet i et moderne landskab.

Hvor der før var gold landbrugsørken finder man nu mere end halvdelen af Englands arter af sommerfugle, der lever af de mange indvandrede blomsters nektar og pollen.

De store græssende dyr producerer store mængder frisk gødning, og her vælter det med biller, herunder arter, der har været forsvundet fra det sydlige England i mere end halvt århundrede.

Insekt- og frøædende fugle, som ellers er på nippet til at uddø i England, går alle frem og trives i et landskab, der bugner med føde. Det gælder for arter som gøg, kirkeugle, turteldue og den sydlige nattergal.

Og om natten flyver næsten alle britiske arter af flagermus, herunder flere sjældne, igen over området og jager blandt de mere end 440 arter af natsværmere, der gør nattehimlen levende.

Erstat skovrejsning med naturudvikling
Sådan kunne man blive ved, og derfor kan det undre, at vi i Danmark fortsat alene sværger til den traditionelle skovrejsning, når vi kompenserer private for at tage landbrugsjord ud af produktion. Mange vil nok hertil svare, at skovrejsning er et meget effektivt værktøj i forhold til at fjerne kulstof fra atmosfæren.

Men udover at tilplantning med skov måske ikke er så effektivt som hidtil påstået, så tyder ny forskning på, at vild natur kan være et rigtigt godt værktøj til at lagre kulstof.

Selv i lysåbent græsland, skabt af store dyrs græsning, vil der hvert år forsvinde stor mængder kulstof ned under jorden og lagres, så det ikke bidrager til den globale opvarmning.

Så når nu skovrejsning har vist sig ikke at levere den lovede vare, hvorfor så ikke gentænke den danske model og begynde at understøtte projekter som Knepp Castle?

Vi kunne kalde det naturudvikling og lade de mange offentlige midler understøtte omlægningen af ejendomme fra traditionel drift til spændende og levende natur. Og vi kunne i særligt grad præmiere de lodsejere, der giver de græssende dyr lov til at genindtage deres nøglerolle i landskabet, der er så vigtig for mange af vores sjældne og truede arter. Så ville vi omsider begynde at gøre en reel forskel for den truede og sjældne natur.

Og så har vi ikke engang nævnt den sidste sidegevinst: På Knepp Castle er der igen sorte tal på bundlinjen. Man har nemlig – som en idé til efterfølgelse – fortsat kunne modtage EU-støtte til arealerne, også selvom de ikke længere anvendes til konventionelt landbrug.

Og i dag kommer mere end 60 procent af indtægterne fra naturturisme og safari, for folk valfarter fra både ind- og udland for at se Nordeuropas svar på Serengeti "in the making". Har der nogensinde været afholdt safari i en nyplantet dansk skov? Nej, vel?

Så hvad venter vi egentlig på?