Dyrlæger til forsker: Nej, det giver ingen mening med en særlov for vildtlevende dyr

Aftalekredsen bag naturnationalparkerne løftede torsdag 24. marts 2022 sløret for, hvor de sidste 10 af de i alt 15 kommende naturnationalparker skal ligge. Få dage forinden havde seniorforsker Rasmus Ejrnæs skrevet en kronik i Altinget under overskriften 'De vildtlevende dyr skal have deres egen lov'. 

Det sidste synes vi som dyrlæger og som repræsentanter for Den Danske Dyrlægeforening er noget vrøvl.

Ligesom stort set alle andre støtter vi til gengæld målsætningen om at øge biodiversiteten i Danmark. Men vi vil samtidig vedvarende kæmpe for, at etableringen af naturnationalparkerne ikke må ske på bekostning af dyrene og deres velfærd. 

Udsatte dyr må ikke lide nød

Helt grundlæggende har vi i Danmark en dyrevelfærdslov, som varetager dyrenes tarv. Loven gælder for alle dyr: Uanset om der er tale om landbrugsdyr, familiedyr, forsøgsdyr, dyr i zoo eller dyr, der lever i naturen med og uden indhegning. Således gælder loven også for dyr i naturnationalparker.   

Når dyr befinder sig i menneskers varetægt, er vi forpligtede til at tilse dem jævnligt. Det gælder, når landmanden har dyr på græs, og det gælder også i diverse naturgenopretningsprojekter og naturnationalparker.

De nye naturnationalparker vil ikke fostre rigtig vild natur

Carsten Fihl og Helle Slot
Dyrlæger

Det er dyrevelfærdsloven som sikrer, at vi er forpligtede til at behandle dyrene for sygdomme og skade. Dyrene skal have adgang til foder. De skal kunne ligge på et tørt leje. De skal kunne søge ly for solen, finde læ i blæsende vejr og holde varmen i koldt vejr.

Vi mennesker har med andre ord ansvaret for, at dyrene ikke lider nød, når deres naturlige frihed er berøvet. Det gælder også, når de er lukket ud på 2500 hektarer eller 2,5 kvadratkilometer i naturnationalpark. Dyr som er sat ud bliver aldrig vilde – de bliver højest forvildede. 

De dansker parker er for små

I sin kronik spår Ejrnæs, at en række forhold i den nuværende dyrevelfærdslovgivning og dyresundhedslovgivning kommer til at forhindre rigtig vild natur med vildtlevende store dyr.

Vi er enige i det synspunkt, at de nye naturnationalparker ikke vil fostre rigtig vild natur. Naturnationalparkerne er styret natur og de afsatte geografiske områder er langt fra samme størrelse som eksempelvis de amerikanske naturnationalparker som 'Yellowstone National Park' eller 'Yosemite National Park'. 

Erfaringen viser, at græsædende dyr skal have områder som er langt større end de afsatte områder i Danmark for, at dyrene lever naturligt og kan bevæge sig frit. Desuden mangler rovdyrenes naturlige adfærd stort set i den danske ligning.

Det er vores opfattelse, at vi ikke kan have store græsædende dyr, som naturligt reproducerer sig selv, uden at vi mennesker regulerer mængden af dyr i vores små naturnationalparker.

Fra et lignende eksperiment i naturnationalparken 'Oostvaardersplassen' i Holland ved vi, at ekstremt mange dyr døde af sult. Det skal vi lære af. Ikke gentage. 

Nationalparker er ikke vild natur

Naturnationalparker er regulerede på så mange områder. Som mennesker er det os som definerer rammerne; hvor de skal placeres, hvordan de skal være, hvilken natur, som skal fremmes, hvilke typer dyr som indsættes.

Naturnationalparker er et eksperiment med styret natur som har til hensigt at øge biodiversiteten. Og det gøres bedst med den gældende dyrevelfærdslov.

Carsten Fihl og Helle Slot
Dyrlæger

Så man kan jo fristes til at spørge: Hvad er det naturlige? Vi fjerner aktivt nogle ikke hjemmehørende træarter og beplantninger, vi lukker dræninger og grøfter, brænder hede af, fordi vi mener, det fremmer den rigtig natur. Vi indsætter store græsædende dyr i en afbalanceret mængde for, at de kan holde nogle beplantninger nede, og dermed skabe grobund for mere biodiversitet.

Nogle kalder det vild natur. For os er det et utvetydigt eksempel på styret natur.

Naturnationalparker skal naturligvis også følge den gældende lovgivning. Som samfund skal vi balancere alle nye tiltag, skabe bæredygtige løsninger og sikre at ikke kun én udfordring bliver prioriteret.

Naturnationalparker skal rumme mennesker som motionerer, jægere, ornitologer, vilde og udsatte dyr. Derfor er lovgivningen et kludetæppe, som Ejrnæs beskriver det. Vi skal og bør tage hensyn til hinanden. Men vi mener ikke, at udsatte dyr skal have deres egen lov.

Den almene dyrevelfærdslov dækker

Vi beskæftiger os med de dyr, som holdes med det formål at skabe reguleret natur, og som via hegn er begrænset i deres frihed.

Altså dyr der ifølge §3 i dyrevelfærdsloven skal behandles omsorgsfuldt, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Og i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 

Som det fremgår af loven, skal udsatte dyr selvfølgelig tilses jævnligt. Parkforvalterne har derfor en tung opgave med at tilse dyrene og, om nødvendigt, fodre dem eller lade dem tilse af en dyrlæge.

Omkostninger har aldrig været et godt argument i en dyreværnssag. Der er afsat over 800 millioner kroner til naturnationalparkerne, så med den slags penge, burde det også være muligt at sikre det nødvendige jævnlige tilsyn. som loven kræver.  

Modargumenterne holder ikke

Mærkning af forvildede dyr kan for lægmænd måske nok synes unødig, men det er værd at bemærke, at mærkning og registrering af dyr sammen med regelmæssige dyrlægetilsyn har sikret udryddelse af mange alvorlige og meget smitsomme sygdomme.