Rasmus Ejrnæs: De vildtlevende dyr skal have deres egen lov

Hvis ikke vi får en selvstændig lovgivning for vildtlevende dyr, ender vi med at skulle kontrollere dyrenes formering og død med sterilisering, fodring og aflivning for at leve op til en dyrevelfærdslov, som er skrevet med henblik på opstaldede tamdyr, som lider, fordi de skal forsyne os med æg, mælk og bacon, skriver Rasmus Ejrnæs.

Placeholder image
Med det nuværende oplæg til naturnationalparkloven, vil de største problemer komme i kølvandet på de store dyr, som bliver udsat i naturområderne, skriver Rasmus Ejrnæs. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det fremgår af grundlovens §3, at magten skal deles i tre: Den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Der er meget godt at sige om denne tredeling af magten. Men når det gælder vild natur i Danmark, har systemet foreløbig spillet fallit, og ansvaret herfor falder tungt tilbage på Folketinget, som har forsømt at lovgive for naturens rettigheder. Måske kan miseren forklares med, at lovgivning som regel har til formål at regulere menneskers omgang med hinanden. I relationerne mellem mennesker, er den vilde natur sådan en slags ingenmandsland.

Nationalparker og naturnationalparker er et oplysende eksempel. Nationalparkloven fra 2007 har givet os et af verdens pinligste eksempler på det, man internationalt kalder "paper parks". Det er en ironiserende betegnelse for nationalparker, som udelukkende findes på papiret, fordi de vilde arter ikke nyder nogen særlig beskyttelse i disse paper parks.

Og netop sådan er det jo i de danske nationalparker: Afgrænsningen findes på et papirkort, og der er tilmed skilte langs vejene, men i øvrigt må man drive landbrug, skovbrug og jagt, og man må bygge og bo, som man altid har gjort. Til gengæld er der et stort menageri omkring udpegning af bestyrelse og udarbejdelse af nationalparkplaner. Det lader til, at denne danske nationalparklov er skrevet for at sætte rammerne for en måde vi mennesker kan hygge os sammen på, mens vi taler om naturen.

Hvad med landmændene, som ikke kan tolerere bestande af fritlevende vildsvin i danske naturreservater? Jamen, deres ønsker er allerede gjort til lov: Selvom der er tale om en stærkt truet hjemmehørende nøgleart, så bortskydes vildsvin den dag i dag fra danske natur.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Et kludetæppe af undtagelser fra lovgivning

Nationalparkernes idioti er naturligvis den egentlige grund til, at der nu oprettes naturnationalparker. Loven til naturnationalparkerne er dog heller ikke imponerende, men snarere et kludetæppe af undtagelser fra anden lovgivning, hvilket netop peger på de mange benspænd i vores eksisterende lovgivning. I dag har vi nemlig lovsikret afvanding og opdyrkning af produktionslandskabet, slukning af naturbrande, sikring mod stormfloder og sandflugt og reguleringen af de store dyr, så de ikke generer trafikken og produktionen.

Det er alt sammen forståeligt og fornuftigt, når vi taler om byer, veje og marker. Men i den vilde natur er der ingen, som fælder træerne, pløjer jorden, dræner moserne og skyder dyrene.

Det er fristende at tænke, at man jo bare kan skrive i loven, at i dette beskyttede naturområde må man ikke drive landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri, og her har det vilde plante-, dyre- og svampeliv forrang for menneskers behov.

Men så let er det ikke i virkeligheden, for hvad så med de MTB-ryttere og hesteryttere, som har vundet hævd på fine cykelspor og rideruter i de offentlige skove, som stat og kommuner nu vil udlægge til vild natur? Lyder det pjattet? Well, privilegierytternes lobbyisme var tilstrækkeligt til at få byrødderne i Århus Kommune til at skrinlægge deres vedtagelse om at udlægge en tredjedel af kommunens skove omkring Moesgaard til vildskov med store græssende dyr.

Og hvad med landmændene, som ikke kan tolerere bestande af fritlevende vildsvin i danske naturreservater? Jamen, deres ønsker er allerede gjort til lov: Selvom der er tale om en stærkt truet hjemmehørende nøgleart, så bortskydes vildsvin den dag i dag fra danske natur, og der er ingen planer om at genudsætte arten. Og hvad med naturbrande? I dag slukkes de per automatik, hvis de opstår. Og så er der vejene: I Danmark må der ikke gå store dyr på vejene – heller ikke i beskyttede naturområder og heller ikke på små veje.

Man skal ikke kigge længe på danske produktionsdyrs vilkår for at forstå, at velfærd for mennesker er noget andet end velfærd for produktionsdyr.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

I erkendelse af alle disse bespænd har man forsøgt at strikke en naturnationalparklov sammen som et kludetæppe af nogle generelle bestemmelser om at ophøre med landbrug og skovbrug samt mulighed for at dispensere fra anden naturskadelig lovgivning. Sådan et kludetæppe af dispensationsmuligheder er dog noget helt andet end en dedikeret biodiversitetslov. Sådan en har vi endnu til gode i Danmark.

Velfærd findes ikke for produktionsdyr

Den største hurdle for den lovgivende magt synes at være de store pattedyr. I hundredvis af år har vi danskere levet i en verden, hvor de store pattedyr kun optrådte i form af vores tamme husdyr. Urokse, vildhest, bison, elg, huleløve, skovelefant, skovnæsehorn, bjørn, los og ulv er stille og roligt gennem et titusindårigt forløb blevet udryddet.

Tilbage er en verden med husdyr, hvor vi gradvist har etableret en overenskomst om, at vi må udnytte dyrene, hvis vi til gengæld sikrer, at de har tag over hovedet, nok at æde og udsættes for et minimum af lidelse. Denne overenskomst er i dag nedfældet i dyrevelfærdsloven.

Man skal dog ikke kigge længe på danske produktionsdyrs vilkår for at forstå, at velfærd for mennesker er noget andet end velfærd for produktionsdyr.

Dyrevelfærdsloven legitimerer i dag, at produktionsdyr fratages muligheden for udfoldelse af helt basale livsytringer såsom social interaktion med artsfæller, adgang til den levende natur i fri luft, fri bevægelse, fri formering og yngelpleje. Alle disse basale livsytringer er mulige for store pattedyr som genudsættes i naturnationalparker. Alligevel har frisætning af store pattedyr i beskyttede naturområder mødt vældig modstand fra dyreværnsaktivister og også fra foreningen Dyrenes Beskyttelse.

Modstanden har dels drejet sig om forslaget om at lempe på kravet om dagligt tilsyn med hestene og dels om risikoen for, at dyrene kommer til at opleve fødeknaphed i vintermånederne. Modstanden får åbenlyst den lovgivende magt til at ryste på hånden, når det gælder regler for den vilde natur.

Hvis vi ikke får en selvstændig lovgivning for vild natur og vildtlevende dyr, ender vi med at skulle kontrollere dyrenes formering og død med sterilisering, fodring og aflivning for at leve op til en dyrevelfærdslov, som er skrevet med henblik på opstaldede tamdyr.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Brug for selvstændig lovgivning

Vildtlevende dyr adskiller sig fra tamdyr, som fodres i deres bås, ved at de reelt kan klare sig uden mennesker hele året rundt i hele deres liv. Man kan ikke garantere, at de altid vil have det godt eller overleve, men det kan vi jo heller ikke garantere for tamdyr, som lever under dagligt opsyn i stalde.

I 2020 døde der en pattegris i danske stalde hvert tredje sekund, hvilket svarer til 28.000 pattegrise om dagen. Pattegrisene dør ofte af sult, fordi soen ikke har patter nok til de store kuld. Det problem kan et dagligt tilsyn i stalden ikke løse.

I store danske naturområder vil der også ind i mellem dø dyr, men det kan tage længere tid at finde de døde dyr i naturområderne end i stalden. Til gengæld har de fritlevende dyr i vilde naturområder haft et langt mere meningsfuldt dyreliv end produktionsdyrene.

Hvis man vil lovgive for vild natur, er man nødt til at indse, at en sådan lov på afgørende punkter er nødt til at afvige fra eksisterende lovgivning. Lovens formål må være at frisætte de naturlige økosystemer med alle deres arter og give mulighed for, at de naturlige processer kan forløbe så vidt muligt uden menneskers indblanding og kontrol.

Vi er altså nødt til at give plads til oversvømmelser, væltede træer, stormfloder, brande og horder af store dyr, som udfolder hele deres liv uden vores indblanding. Og når vi mennesker kommer i de vilde naturområder, så bliver det på den vilde naturs præmisser, og uden at der først skal ryddes op og gøres plads til os.

Med det nuværende oplæg til naturnationalparkloven forudser jeg, at de største problemer kommer i kølvandet på de store dyr, som bliver udsat i naturområderne. Kvæg og heste er underlagt nutidens meningsløse krav om at dyrene skal påføres øremærker eller chips. Desuden påhviler der parkforvalterne en tung opgave med at tilse dyrene og om nødvendigt fodre dem eller lade dem behandle af en dyrlæge.

Endelig er det ikke helt oplagt at dyrene kan få lov til at dø uden at man er forpligtet til at gribe ind. Jeg spår, at de mange benspænd i realiteten kommer til at forhindre rigtig vild natur med vildtlevende store dyr.

Vi kan ikke fritage dyrene fra deres livsvilkår

Vilde dyr i naturen lever og dør i naturen og indgår derefter i naturens kredsløb som føde for en rig ådselsædende fauna. Det er en grundregel, at der skal dø lige så mange dyr, som der fødes i et økosystem – ellers kommer det ud af balance, og nogle år vil være præget af dyr, der dør, mens andre år vil være præget af fødsler og vækst i bestanden.

Naturligvis vil det afhænge af størrelsen og variationen i naturområdet, om det er rimeligt at betragte dyrene som vildtlevende under tilstrækkeligt naturlige forhold, men det bør ikke komme an på, om et område er hegnet eller ej, da prisen for at give dyrene fri i vilde naturområder næsten altid vil være et hegn. De fleste vilde dyr dør om vinteren, når føden er knap, og det kræver meget energi for dyrene at holde sig varm.

Forestillingen om, at vi mennesker kan fritage dyrene fra de grundlæggende livsvilkår i naturen er absurd, og hvis vi ikke får en selvstændig lovgivning for vild natur og vildtlevende dyr, ender vi med at skulle kontrollere dyrenes formering og død med sterilisering, fodring og aflivning for at leve op til en dyrevelfærdslov, som er skrevet med henblik på opstaldede tamdyr, som lider, fordi de skal forsyne os med æg, mælk og bacon, men er helt uegnet som grundlag for forvaltning af vildtlevende dyr.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser