Effekten af landbrugsaftalens mest centrale klimavirkemiddel er usikker frem til 2024

Med den nye landbrugsaftale vil et bredt flertal i Folketinget reducere cirka halvanden million ton drivhusgasser ved at udtage lavbundsjorder frem mod 2030. Men udregningerne bygger på usikre tal, der først bliver rettet i 2024, fortæller topforsker.

Mandag præsenterede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtagen Alternativet og Frie Grønne en ny landbrugsaftale i Finansministeriet.
Mandag præsenterede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtagen Alternativet og Frie Grønne en ny landbrugsaftale i Finansministeriet.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Ved at tage cirka 100.00 hektar lavbundsjorder permanent ud af drift regner politikerne ifølge den nye landbrugsaftale med at finde drivhusgasreduktioner på cirka 1,4 million ton frem mod 2030.

Men hverken regeringen eller Folketinget ved dybest set, om det tal er rigtigt.

Der har nemlig længe været usikkerhed om, hvor stor effekten er ved at udtage lavbundsjorder – og dermed også hvor mange ton reduktioner, man kan få for pengene.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00