Engelbreth Larsen: Når naturforvaltningen forarmer naturen

Af Rune Engelbreth
Forfatter og idéhistoriker

Alle naturforvaltere arbejder for en bedre natur af et godt hjerte, men ikke al naturforvaltning er lige hensigtsmæssig. Eksempelvis er en stribe sommerfuglearter blevet udryddet på en række af deres danske lokaliteter som følge af forkert naturpleje, og i nogle tilfælde forarmes beskyttede naturområder direkte på grund af naturforvaltningstiltag, der ellers skulle beskytte, bevare og forbedre naturen.

Senest har den lille nordsjællandske naturforening Hellebæk Kohaves Venner brugt Facebook til at dokumentere en naturskandale af forbløffende karakter og dimensioner i en af de mest natur-ambitiøse dele af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Det vender vi straks tilbage til.

Flere steder er overgræsning et problem på naturbeskyttede områder, blandt andet på Kalvebod Fælled, hvor over tusind kreaturer sine steder presser sjælden vegetation over sommeren, år efter år.

Rune Engelbreth Larsen
Forfatter og idéhistoriker

I Danmark er det først og fremmest Naturstyrelsen, der forvalter naturen, eftersom staten ejer omtrent 200.000 hektar natur, hvilket svarer til et areal, der er 3-4 gange så stort som Bornholm.

Det er naturligvis politikerne, der bestemmer de økonomiske rammer for indsatsen, og det er ofte en spændetrøje af utilstrækkelighed, som Naturstyrelsen bliver urimeligt klemt under og til tider kommer til at stå på skud for.

Men Naturstyrelsens medarbejdere i både toppen og bunden af systemet knokler hver dag med at formidle og forvalte afgørende naturværdier til gavn for natur og naturgæster. Indimellem er endog vildheste og bisoner blevet en del af en visionær nytænkning, for eksempel er Naturstyrelsen og Forsvaret for nylig indgået i et glimrende samarbejde med foreningen Verdens Skove, som har skaffet syv vildheste (konik) til naturperlen Bjergskov, 10 kilometer syd for Aabenraa.

I så stor en organisation er der både projekter, hvor de alt for snævre politiske rammer udnyttes til naturens bedste med opfindsomhed og ekspertise, men også det modsatte er tilfældet.

I Nordsjælland har Naturstyrelsen for eksempel gjort en fornem indsats for at bevare det sidste danske levested for en meget sjælden guldsmed, den fine lille dværgvandnymfe, mens man et stenkast derfra har accepteret udsætningen af et iøjnefaldende overdrevet antal kvæg, der i en årrække har forarmet et vigtigt naturpotentiale i voldsom grad.

Det, der på skilte og i foldere italesættes som et ambitiøst naturprojekt, hvor kreaturer skulle sikre et mere naturligt blomsterflor, er på grund af den alt for store flok i stedet blevet ædt ned til en ensartet og blomsterløs plæne.

Dermed fortrænges ikke bare blomsterne, men også de sommerfugle og andre insekter, der lever af blomsternes pollen og nektar, såvel som de fugle og andre arter, der lever af insekterne.

Og om vinteren, hvor dyrene kunne have tyndet ud i skovens afkroge og bidraget til at variere naturen på naturligere præmisser, er de i stedet blevet overfodret som i en anden zoologisk have. Fem tons minibigballer af hø plus kraftfoder i form af majs har menuen stået på hver uge, hvilket har betydelige naturkonsekvenser.

Naturområdet er således blevet tilført store mængder næringsstoffer i form af oceaner af afføring, der hæmmer vegetationens variation, direkte og indirekte.

Hvor det jo ellers netop er et af naturforvaltningens store problemer at komme af med næringsstofbelastning fra omgivende landbrug, har man altså her aktivt tilført den i store mængder.

Om vinteren flokkes kreaturerne omkring serveringen på foderpladsen, og om sommeren, hvor græsningen skulle være varieret og let, har de talrige kreaturer til gengæld bortædt alt for meget.

Oprindeligt var foderpladsen anlagt på en bakketop, der var kortlagt som en beskyttet naturtype (såkaldt surt overdrev), og som Danmark har forpligtet sig internationalt til at beskytte – i øvrigt den eneste forekomst af denne sårbare naturtype i hele området. Den massive fodring udryddede imidlertid bakketoppens sjældne og sårbare planter, som er en bestanddel af naturtypen, fordi kvæget druknede vegetationen i store mængder gylle.

Man har endnu intet gjort for at bringe tabte naturværdier tilbage, men har flyttet foderpladsen til en gammel skydebane, helt uden for naturgæsternes synsfelt i det populære område – hvilket blot har andre negative konsekvenser.

På den nye foderplads flyder mudder og afføring fra vinterfodringen stadig ud i én stor ildelugtende pøl på adskillige hundrede kvadratmeter, blottet for vegetation. Stedet ligner nærmest en ulykke, hvor to store gylletanke er kollapset samtidig oven i hinanden.

Dette – bogstaveligt talt – enorme hav af lort ligger mindre end 50 meter fra en anden internationalt beskyttet og EU-prioriteret naturtype (såkaldt skovbevokset tørvemose), og når det regner, siver mere og mere af afføringspølen ned ad terrænet og forarmer vegetationen.

Først efter at den lille lokale naturforening for nyligt dokumenterede forholdene på Facebook, blev der trukket i nødbremsen, og antallet af kvæg er blevet reduceret. Men foderpladsen er ikke nedlagt, og hvad der bliver gjort for at genoprette de forurenede naturtyper efter lang tids misligholdelse, er endnu et åbent spørgsmål.

Effekterne af en årrække med overgræsning forbedres ikke uden en aktiv og hurtig indsats.

Eksemplet her er aktuelt, men ingen enlig svale.

Flere steder er overgræsning et problem på naturbeskyttede områder, blandt andet på Kalvebod Fælled, hvor over tusind kreaturer sine steder presser sjælden vegetation over sommeren, år efter år. Sidste år blev her også hældt muldjord ud over et areal med fredede orkideer i endnu et EU-beskyttet naturområde.

Havde det været en privat lodsejer, havde det nok fået alvorlige konsekvenser.

Andre steder har den græsning, der ellers er så vigtig i naturområder, fordi den kommer tilgroning til livs, i flere tilfælde udryddet sommerfuglearter lokalt, fordi den har været for intensiv. Forskere har fremhævet en vifte af sådanne lokaliteter, hvor især fåregræsning har været en dræber, men også sommergræssende kvæg har udryddet sommerfuglearter på nogle af deres sjældne levesteder.

(Dette belyses f.eks. i notatet ’Græsning som naturpleje og insektdiversitet’ fra 2005 af H.P. Ravn & P.S. Nielsen og i den dugfriske rapport ’Investigation of Parameters Important to an Endangered Danish Butterfly in North Eastland, to Prevent Regional Extinction’ fra 2017 af Z.E. Petersen om trusler mod dagsommerfuglen violetrandet ildfugl ved intensiv kvæggræsning).

Fremadrettet vil løsningen være at få et samarbejde op at stå mellem forskere med viden om græsningseffekten på insektlivet og floraen i højt prioriterede naturområder. En gardering mod overgræsning vil i reglen kunne opnås ved et totalstop for tilskudsfodring og en indførelse af vildgræsning, hvor som helst det er muligt på større områder. En vildgræsning, hvor dyr med andre ord græsser i et antal, der er naturligt afstemt efter vinterens fødegrundlag, så der ikke er for mange om sommeren – og dermed ingen overgræsning eller vidstrakt afføringspøl som i Hellebæk Kohave.

Faktisk er forudsætningerne for et sådant paradigmeskifte i høj grad til stede netop i Hellebæk Kohave, hvor det 300 hektar store område med søer, ellesumpe, græsland og skov er hegnet som ét fællesområde, og hvor man med fordel kunne udsætte et afbalanceret antal vildheste (ligesom Naturstyrelsen har gjort i Bjergskov og på Sydlangeland) – og måske endog bisoner (ligesom man har gjort i Almindingen på Bornholm). Ikke overfodrede husdyr.

Der er desuden rig mulighed for at udvide hegningen og få et ambitiøst naturområde på endnu større statslige arealer.

Rammerne er der, og potentialet er faktisk lovende, hvis man skifter spor (og indledningsvis får gjort noget drastisk ved afføringspølen og den forurenede bakketop). En forvaltningsmæssig katastrofe kan blive et fyrtårn for mere selvforvaltende natur – og der skal ikke engang ret meget til, hvis bare viljen er der.

Men det haster.

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.