EU-lande enige om midlertidigt stop for ålefiskeri

BRUXELLES: De danske bundgarnsfiskere kan ånde lettet op.

Sådan lyder det fra fiskeriminister Karen Ellemann (V), der de seneste to dage har forhandlet fiskekvoter i Nordsøen og Atlanterhavet med sine ministerkolleger i Bruxelles.

Her har den danske minister forsøgt at kæmpe imod det forbud mod ålefiskeri, som EU-Kommissionen havde lagt på bordet forud for forhandlingerne om fiskekvoter i Atlanterhavet og Nordsøen.

Det lykkedes EU’s fiskeriministre at blive enige om at indføre et forbud mod ålefiskeri i tre måneder om året, hvilket finder sted, når ålen har sin vandringsperiode fra EU-farvande til Sargassohavet. Landene blev samtidig enige om at styrke den generelle indsats for beskyttelse af ålen.

”Jeg er tilfreds med, at vi har afværget Kommissionens forslag om et totalt forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål, der ville have været et meget hårdt slag mod de danske ålefiskere,” siger Karen Ellemann i en pressemeddelelse.

”Nu har vi fået erstattet åleforbuddet med en mere balanceret tilgang med en tre måneders lukning af ålefiskeriet. Det er en langt mindre indgribende løsning end et totalt forbud, men jeg er samtidig klar over, at lukkeperioden vil have negative økonomiske konsekvenser for ålefiskerne,” tilføjer hun.

Det er en stærkt kritisabel beslutning, som ikke har noget med fornuft og fakta at gøre.

Allan Buch
Formand for Det Kystnære Udvalg i Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation

Lukkeperioden for ålefiskeriet betyder, at danske fiskere ikke må fange ål i tre måneder om året. En periode, som danske myndigheder selv fastlægger inden for perioden fra 1. september 2018 til 31. januar 2019.

Fra totalforbud til tre måneder
Meldingen kommer, efter at EU-Kommissionen sidst på sommeren spillede ud med et totalforbud mod kommercielt fiskeri af ål i Østersøen. Et forslag, der ikke fik opbakning fra EU’s fiskeriministre, da de mødtes i oktober.

Senere præsenterede Kommissionen et nyt forslag, der udvidede forbuddet til at gælde for alle EU-farvande på nær Sortehavet og Middelhavet, ligesom fiskeriforbuddet ikke omfattede ål under 12 centimeter – de såkaldte glasål og yngel.

Baggrunden for forslaget er, at undersøgelser har vist, at det trods flere års forsøg på at regulere og kontrollere området endnu ikke er lykkedes at forbedre ålebestandens levevilkår. Ifølge EU-Kommissionen har ålebestanden siden slutningen af 1990’erne ligget på et historisk lavt niveau, og man kalder derfor den europæiske åls tilstand for "alarmerende alvorlig".

Historisk beslutning
EU-Kommissionens miljøkommissær, Karmenu Vella, har tidligere understreget, at der vil være støtte at hente til den ramte industri via EU’s fiskerifond, hvis tiltagene blev stemt igennem. Selvom det ikke er blevet til et totalforbud som ønsket i første omgang, glæder han sig over, at medlemslandene er nået frem til et kort forbud.

”For første gang på EU-niveau blev vi enige om at lukke ålfiskeri i tre måneder i løbet af deres indvandringsperiode. Desuden har medlemsstaterne forpligtet sig til yderligere foranstaltninger for at beskytte ålene gennem hele dets livscyklus og i alle havområder,” siger kommissæren på et pressemøde onsdag.

“Disse foranstaltninger er afgørende både for genopretningen af bestanden og for at sikre de samfund, der er afhængige af fiskeriet,” tilføjer han.

Stærk kritisabelt
Fra dansk side har man hele tiden været uenig i, at et totalforbud mod ålefiskeri er løsningen på bestandens udfordringer, da det samtidig vil ramme mange danske fiskere økonomisk.

Netop på grund af den økonomiske udfordring, vækker det midlertidige forbud heller ikke glæde blandt fiskerne, der påpeger, at det danske bundgarnsfiskeri vil uddø, hvis beslutningen opretholdes, da grejet til at fange ål vil miste sin værdi, eftersom det ikke kan bruges til andet fiskeri.

Samtidig påpeger Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, at ålefiskeriet i Danmark igennem de sidste ti år er blevet reduceret med 50 procent for at kunne følge EU's forvaltningsplan for ål. Derfor har Danmark i forvejen opfyldt sine forpligtelser.

”Det er en stærkt kritisabel beslutning, som ikke har noget med fornuft og fakta at gøre,” siger Allan Buch, der selv er bundgarnsfisker og formand for Det Kystnære Udvalg i Danmarks Fiskeriforening PO.

”Vi ved, at de danske og svenske ministre har kæmpet hårdt for at sikre ålefiskeriet og få anerkendt den indsats for at beskytte ål, som er gjort i de to lande. Men særligt hos EU-Kommissionen er man stødt ind i en mur af uvidenhed og manglende vilje til reelt at gøre noget for at hjælpe ålen. Det er dybt frustrerede, at hvor vi i Danmark har gjort en stor indsats for at reducere fangsterne af ål, så er der lande, som slipper af sted med ikke at følge op på deres forpligtelser.”

Foreningen så gerne, at EU i stedet havde rettet sit fokus mod Sydeuropa, hvor glasål spises som en delikatesse.

Nu vil foreningen indkalde sine medlemmer, der bliver berørt af det midlertidige forbud, for at drøfte situationen.

En bjørnetjeneste for fiskerne
Hos Greenpeace ærgrer man sig over, at EU’s ministre ikke blev enige om at lave et totalforbud mod ålefiskeri.

I stedet har ministrene gjort fiskerne en bjørnetjeneste, da det ikke er en god forretning for ålefiskerne, at ålebestanden er overbelastet, påpeger Birgitte Lesanner, der er chef for den danske afdeling i Greenpeace.

“Det redder på ingen måde ålefiskeriet at lukke øjnene og nægte at indse, at festen alligevel snart er slut, fordi ålen allerede nu er faretruende tæt på helt at uddø som art,” siger hun og tilføjer:

"Nu ligger der en tung, men også vigtig opgave hos forbrugere og supermarkeder om at lade være med at spise og forhandle ål, og den opgave har de modsat vores politikere heldigvis allerede taget hul på for flere år siden.”

I Danmarks Naturfredningsforening havde man også håbet på et forbud, der ville vare længere tid end de tre måneder, som landene er nået frem til.

"Ålen er stærkt truet, og bestanden er nærmest kollapset – alligevel kunne EU ikke blive enige om forbud mod ålefiskeri, fordi blandt andet Danmark kæmpede imod. Trist!" skriver foreningen på Twitter.

Ud over det midlertidige forbud mod ålefiskeri er EU's ministre blevet enige om blandt andet høje kvoter på torsk, kulmule, tunge og jomfruhummer, som har stor betydning for det danske fiskeri.