FN-topmøde om biodiversitet rykker nærmere – men vejen til en ambitiøs aftale ser svær ud

21 målsætninger og 10 milepæle for naturen frem mod 2030.

Det kunne FN’s Biodiversitetskommission præsentere i juli i sit såkaldte førsteudkast til en aftale om nye globale biodiversitetsmål. Udkastet baserer sig på de virtuelle forhandlinger, som har foregået mellem verdens lande i månederne forud for det store topmøde i Kina til oktober.

Men drømmen om en naturens Parisaftale – hvor der stilles ambitiøse bindende mål og vises en klar vej dertil – har med det nye udkast lidt et knæk. I hvert fald, hvis du spørger WWF Verdensnaturfondens seniorbiolog, Thor Hjarsen, der følger de globale forhandlinger tæt.

”Vi er ret skuffede over det her udkast. Det harmonerer dårligt med de mange politiske udmeldinger, der taler for en ambitiøs aftale,” siger han.

Til oktober mødes verdens lande i Kina for at forhandle en ny global naturaftale, hvor skal opstilles en række nye mål med det hovedformål at standse det globale tab af biodiversitet. Aftalen skal afløse den seneste store aftale, som blev indgået i Japan i 2010, hvor man blev enige om 20 målsætninger – heriblandt et mål om at etablere 17 procent beskyttet natur på verdensplan inden 2020 (læs mere om FN's Biodiversitetskonvention i faktaboks nedenfor).

Jeg er fortrøstningsfuld.

Carsten Rahbek
Professor i biodiversitet, KU

I udkastet til en ny aftale går man væsentligt længere. Her lægges der nemlig op til, at 30 procent af alle verdens land- og havområder bliver beskyttet. Udkastet lægger også op til, at problemer med invasive arter reduceres med 50 procent, at udledning af næringsstoffer til naturen halveres, og at udledningen fra pesticider bliver reduceret med to tredjedele. Samtidig skal forurening fra plastikaffald helt afskaffes.

Miljøminister savner ambitioner
WWF’s Thor Hjarsen anerkender, at der er tale om ambitiøse mål.

”Men der mangler kvalitative indikatorer og målepunkter, så det mere klart slås fast, hvad vi mener med beskyttet natur. Vi skal undgå, at det igen ender som streger på et kort uden reel beskyttelse,” siger han.

Miljøminister Lea Wermelin (S) meddelte i juli på Twitter, at hun også havde håbet på mere.

”I Slovenien med EU-kolleger. Mit vigtigste budskab: Vi har brug for en ambitiøs Paris-aftale for naturen - ligesom vi har for klimaet - og der er historisk momentum. Men ambitionerne i det første udkast til en global aftale skal op og her skal EU gå forrest,” skrev ministeren.

Det er ikke lykkes Altinget at få en uddybende kommentar fra Lea Wermelin.

I Slovenien med EU-kolleger. Mit vigtigste budskab: Vi har brug for en ambitiøs Paris-aftale for naturen - ligesom vi har for klimaet - og der er historisk momentum. Men ambitionerne i det første udkast til en global aftale skal op og her skal EU gå forrest #dkpol #dkgreen pic.twitter.com/4gXsFJXB0J

— Lea Wermelin (@LeaWermelin) July 21, 2021

Svært under corona
Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet ved Københavns Universitet,  deler sådan set den opfattelse, at udkastet ikke er konkret nok. Men det er der også én meget god grund til, lyder vurderingen.

”Corona har gjort, at forhandlerne ikke kan mødes fysisk. Og hvis man tror, at man kan lave globale bindende mål ved at mødes virtuelt, så kan man godt tro om igen,” siger Carsten Rahbek og uddyber:

”Du kan ikke have to timers lang diskussion om en enkelt afgørende sætning, hvis du ikke mødes fysisk.”

Thor Hjarsen medgiver, at corona har gjort processen bøvlet.

”De virtuelle forhandlinger har været et stort problem for NGO’erne og repræsentanterne for oprindelige folk. Blandt andet fordi møderne har været afviklet meget langsomt, hvilket både har betydet udskydelser og aflysninger for NGO’ernes indlæg, som har ført til, at man måtte sende skriftlige bidrag,” siger han.

Corona har allerede forsinket topmødet i et år, og desværre spøger den drilske virus stadig. Både Thor Hjarsen og Carsten Rahbek beretter således om, at der blandt forhandlerne drøftes en model om at afholde et større virtuelt møde her i efteråret, hvor man får rammen på plads. Men at de konkrete og afgørende detaljer først skal forhandles endeligt engang til foråret.

"Jeg er fortrøstningsfuld"
Ser man udkastet i lyset af corona, er der ikke grund til at være skuffet, mener Carsten Rahbek.

”Udkastet stadfæster, at vejen frem er plads til naturen. At det handler om at genskabe naturlige økosystemer og ikke bare små lappeløsninger. Så rammen er der, og det er et klart skridt frem,” siger han og fortsætter:

”De nuværende naturmål fra 2010 lagde kun op til at beskytte 17 procent, og det var uden, at man konkretiserede, hvad man mener med det.”

Så du ser fortsat en naturens Parisaftale for dig?

”Ja. Jeg er fortrøstningsfuld. For det begynder at ligne det, man har set på klimaområdet. Det er værd at huske på, at det udskældte topmøde i København, jo faktisk var det, der skabte rammen, som endte med aftalen i Paris,” siger Carsten Rahbek.