Folketinget træder vande i Gudenå-sag

VANDMILJØ: Et enigt Folketing vil ændre reguleringen af Tangeværket, men den kontroversielle beslutning om fremtiden for Tange Sø bliver udskudt.
Foto: colourbox
Anders Jerking

Der var ikke megen bølgegang, da Folketinget tirsdag debatterede reguleringen af Tangeværket ved Gudenåen.

Alle Folketingets partier bakkede nemlig op om miljøminister Ida Aukens (SF) forslag om at ophæve særloven for Tangeværket.

Vandkraftværket ved Tange Sø fik i 1918 tilladelse til at producere strøm i 80 år. Siden har Folketinget tre gange ved særlove forlænget tilladelsen. Men nu foreslår Auken, at værket skal reguleres kommunalt ligesom alle andre værker.

0:000:00