Forsker: Mål for biodiversitet forsvinder i videnshuller

DEBAT: En målsætning om at standse tabet af biologisk mangfoldighed inden år 2020 nytter ikke, hvis vi ikke kan måle mangfoldigheden. Det skriver Hans Henrik Bruun, der er lektor ved Københavns Universitet. Vi skal vide mere, er budskabet.

Af Hans Henrik Bruun
Ph.d. og lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet

Danmark og de øvrige EU-lande har sat sig en målsætning om, at tabet af biodiversitet skal standses inden år 2020. 

Tabet af biologisk mangfoldighed har stået på i lang tid og er stadig i fuld gang. 

På verdensplan taler man om den sjette masseuddøen af arter. De fem første skyldtes fysiske fænomener. Mest kendt er nok meteornedslaget, der medførte dinosaurernes endeligt i slutningen af Kridttiden. 

Den igangværende masseuddøen af arter skyldes os mennesker og vores landbrug, skovbrug, fiskeri, byudvikling og forurening. 

Egentlig havde EU-landene, som en udløber af Biodiversitetskonventionen fra Rio i 1992, allerede i 2001 sat sig for at nå det nævnte mål inden år 2010. 

Men da vi nåede til 2010, var der ingen af landene, som selv mente, at de havde opfyldt det, heller ikke Danmark. 

Nu er vi halvvejs fra 2010 til 2020, og det er ikke for tidligt at overveje, hvordan vi i Danmark skal afgøre, om tabet er standset, når vi når til år 2020. 

Men hvordan kan vi vide, om vi er lykkedes eller ej, hvis ingen på forhånd har opstillet nogle succeskriterier, som kan måles, og der ikke er nogen basislinje at referere til? Dette spørgsmål ligger ud over det mere åbenlyse: Hvilke midler skal tages i brug for at sikre, at måles nås?

Mangelfulde metoder
I 2010 nåede man frem til konklusionen om fortsat tilbagegang i biodiversiteten i Danmark på to ret forskellige måder. 

Det officielle Danmark sendte en landerapport til sekretariat for FN’s biodiversitetskonvention. Men den anvendte opgørelsesmetode var ikke rigtig seriøs. 

Man havde kun brugt 15 indikatorer. Heraf var nogle relevante, eksempelvis tællinger af visse fuglearter, nogle var af meget begrænset relevans, for eksempel arealet med økologisk jordbrug og den genetiske diversitet i landbrugets husdyr, mens andre var decideret irrelevante, omfanget af naturvejledning for eksempel.

Konklusionen byggede altså egentlig ikke på en pålidelig vurdering af udviklingen for Danmarks biodiversitet. 

Når vi kommer til 2020 kan man altså ikke bare bruge samme indikatorer, som blev brugt sidste gang. 

Myndighederne ser tavst til
Nu er det jo helt umuligt at vide, hvordan det går for hver eneste af de 35.000-38.000 arter af planter, dyr og svampe, der findes i Danmark. Og for deres levesteder og for processer i økosystemerne, som arterne er afhængige af. 

Men det er heller ikke nødvendigt for at svare pålideligt på spørgsmålet “er tabet standset?”. 

Derfor er der mere inspiration at hente i den uofficielle rapport ”Danmarks Biodiversitet 2010”, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU, nu DCE ved Århus Universitet) lavede af egen drift i 2010. Den rapport forsøgte sig med en mere solid faglig tilgang til spørgsmålet. 

Rapporten startede med at opstille 139 indikatorer, som ud fra faglige kriterier ville være relevante. Der var indikatorer fra alle typer af arter og levesteder, både i havet, i de ferske vande, i skovene og så videre. 

En sådan blanding er nødvendig, for det kan jo princippet gå godt for biodiversiteten i for eksempel søerne, samtidig med at det går skidt andetsteds, eksempelvis i havet. Eller det kan gå rimeligt for skovens fugle, mens skovens sommerfugle er i frit fald. 

Efter af have opstillet kriterierne undersøgte DMU-forskerne, om der fandtes data, der kunne belyse de valgte indikatorer. 

For knap en tredjedel af indikatorerne var tilstanden ukendt. For en tredjedel fandtes der data, der kunne understøtte en opgørelse, mens man for den sidste tredjedel måtte basere sig på ekspertvurderinger. 

At opgørelsen overordnet set viste tilbagegang, kan man gå tilbage og læse i rapporten. Det er ikke nyt. 

Nyheden er, at de relevante myndigheder, siden den seneste målsætning om at standse tabet af biologisk mangfoldighed blev sat i 2010, ikke har foretaget sig noget nær det, der er tilstrækkeligt, for at lukke de meget store huller i vores viden. 

Vi vil stå på omtrent lige så bar bund næste gang. Og der er kun fem år til.

Vi skal vide mere
Hvad skal der så til? Der mangler basal viden om, hvor de vilde arter af dyr, planter og svampe findes, og hvor deres levesteder findes. 

Der sker i dag kun overvågning af de arter og habitater, som er omfattet af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, altså overvågning der følger af Danmarks internationale forpligtelser. 

Det er en lille og ikke særligt repræsentativ stikprøve af helheden. Og ikke engang på dette område har man løst opgaven godt. 

Danmark mangler for eksempel stadig at udarbejde lister over typiske arter for de beskyttede habitattyper, altså følsomme arter, der kan virke som tidlige advarselslamper for forringelser af levestedsforholdene. 

Danmark mangler helt enkelt at opstille og afprøve indikatorer for biodiversitetens tilstand, sådan at man til sin tid kan vise, om det politisk fastsatte mål er nået eller ikke. 

Hvis et sådant arbejde ikke snart igangsættes, vil der være frit slag til om fem år at hævde hvad som helst fra katastrofal tilbagegang til dramatisk fremgang. 

I fravær af viden er alle meninger lige gyldige.

Noget helt andet er, om vi som samfund gør noget for faktisk at standse tabet af biodiversitet. 

Her vil vandplaner, naturplaner, Naturplan Danmark og så videre måske gøre en forskel. Måske. Vi kan ikke vide, om det er tilfældet, uden at vide, hvordan vi skal måle effekten af tiltagene.

Forrige artikel DF: Venstrefløjen spænder ben for landbruget DF: Venstrefløjen spænder ben for landbruget Næste artikel HOFOR: Hold op med det sprøjt HOFOR: Hold op med det sprøjt
  • Anmeld

    Anders Billeschou

    Manglende viden om biodiversitet

    Hans Henrik Bruun skriver at ”Der mangler basal viden om, hvor de vilde arter af dyr, planter og svampe findes, og hvor deres levesteder findes.”

    Det er svært at være uenig i Hans Henrik Bruuns frustration over politikernes beskedne interesse for at skaffe os den nødvendige viden om vores biodiversitet.

    Jeg deler frustrationen, men Ikke så meget af hensyn til bureaukratiske indberetninger til FN og EU, men af hensyn til en hensigtsmæssig naturforvaltning.

    Videre skriver HHB at ”I fravær af viden er alle meninger lige gyldige.”

    Det er modigt sagt af en forsker. Ikke mindst i lyset af at HHB er medforfatter til flere artikler om nødvendigheden af meget mere dødt ved i vores skove af hensyn til skovenes biodiversitet. På det område er der virkelig mangel på viden om problemets reelle omfang. Og forskernes ”meninger” fremfor videnskabelig fakta, har fået frit løb. Det er ikke godt for deres troværdighed.

  • Anmeld

    Hans Henrik Bruun

    Ligegyldighed

    Er "klimaet" er under forandring? Spørgsmålet er relevant, men kan ikke besvares før vi definerer hvordan vi måler "klimaet". Er det temperaturen på årets varmeste dag eller gennemsnitsnedbøren i vinterhalvåret. Man skal definere hvilke konkrete egenskaber der skal måles, og man skal etablere en basislinie - altså målinger foretaget før forandringen skete. På samme måde med "biodiversiteten". Vi må definere hvilke konkrete ting der skal måles og vi må have en basislinie. Det er indlæggets pointe.
    I modsætning til hvad Anders Billeschou skriver, så er der ikke lighedstegn imellem "ikke at vide alt" og "at vide ingenting". Når det gælder betydningen af dødt ved og gamle træer i tempereret løvskov i Danmark, i Europa, i Nordamerika eller i Østasien, så har vi mere end tilstrækkelig viden til at sige at dødt ved og gamle træer er af overordentlig stor betydning for den samlede biologiske mangfoldighed. Billeschou sætter kikkerten for det blinde øje og afviser viden, som faktisk findes.

  • Anmeld

    Anders Billeschou

    Jeg ser fint på begge øjne

    Jeg er skam enig i at "dødt ved og gamle træer er af overordentlig stor betydning for den samlede biologiske mangfoldighed". Men det er jo smart at tillægge modparten et synspunkt han ikke har, for derefter at klandre ham for det.

    Jeg skrev " mangel på viden om problemets reelle omfang" og det holder jeg fast i. Som HHB ved, har vi debatteret det emne i flere år, og forskerne udtaler sig vedholdende i generelle og upræcise vendinger, fremfor at oplyse om hvilke og hvor mange arter der er er i nød.

    Når man studerer Den danske Rødliste, og den er vores eneste sandhedsvidne, er der ganske rigtigt dødtvedsarter der er vurderet at være truede. Men det er et relativt beskedent antal i forhold den tusindtallige skare af nedbrydere, der lever i skovene.

  • Anmeld

    Bo K.Stephensen

    De danske skove

    Nu er der jo ingen tvivl om, at dødt ved giver liv og glade dage i de ellers trøstesløse skove. Nu handler alt ikke om rødlisten og dødt ved, der er jo også mange artsgrupper, som slet ikke er blevet rødlistet endnu, som også findes i skoven.
    Det er det samlede billede dødt ved og veterantræer giver, som man skal se på.
    Jeg ved udmærket godt, at de færreste skovejere har den nødvendige indsigt i de forskellige arter og deres tilhørsforhold, det er selvfølgelig ganske uheldigt, da de jo står som naturforvaltere. Men det kræver meget at være dedikeret til biodiversiteten, uendelig meget. Det handler altså ikke kun om de jagtbare arter, som skovejerne dyrker i det uendelige. Det er faktisk det mindske insekt, som kan fortælle noget om biodiversitetens vilkår i en skov. Hvis Stellas mosskorpion forekommer, så følger der ofte flere rødlistede arter i halen på denne. Man har den nødvendige viden i skovene for at fremtidssikre dem, men ingen gider disse utallige arter med svære latinske navne. Så er det ligemeget om man er greve eller tilhøre almuen, tankesættet er ens.

  • Anmeld

    Jan Pedersen

    vi mangler en artsportal

    Godt indlæg fra HHB. Et af de store problemer for beslutningstagere er blandt andet det nøl som politikere og styrelser har udvist i forhold til ikke for lang tid siden at etablere en ordentlig database over alle arter. I dag har vi en ekstremt velsmurt DOFbase over et sandt hav af fugledata. Men samtidig har vi en "naturogfugle", der søger at skræve over både fugle og alt resten. Det er svært, og spørgsmålet er hvor repræsentative funddata fra denne database egentlig er. En del vil sikkert tro, at vi under Miljøportalen også har en jungle af naturdata. Det er for så vidt sandt. Problemet er blot at naturdata delen er håbløs at anvende og kræver tålmodighed i metermål. Næ, en artsportal som de har i Sverige og Norge, og som Danmark blev tilbudt ganske gratis for ca. 4 år siden, med et lønnet sekretariat og en stribe eksperter til validering af data, det må være vejen frem.

  • Anmeld

    Thomas Eske Holm

    Vi har allerede en artsportal

    Hjemmesiden www.fugleognatur.dk er Danmarks Nationale Artsportal. Her ligger Naturbasen som favner den folkelige naturovervågning i Danmark. Data bliver kvalitetssikret og brugt i Naturplan Danmark, i HNV-kortlægningen for både skov og lysåbne naturtyper, i forvaltningen af Naturstyrelsens arealer, i Biowide, i rødlistearbejde, i kommuners forvaltning, i VVM-vurderinger og mange andre steder. Hjemmesiden samarbejder med allearter.dk og har artslister der er helt opdateret. Desuden har vi et indtastningsværktøj på hjemmesiden som er “state of the art” og en tilsvarende mobil applikation.

    Samtidig kører vi atlasprojekter med dagsommerfugle, guldsmede, padder og krybdyr i samarbejde med Naturhistorisk Museum og med nogle af landets fremmeste eksperter. Ved at sætte fokus på artsgrupper via atlasprojekter bliver indsamlingen intensiveret og den nye viden der allerede er fremkommet benyttes nu i forvaltningen og i VVM-vurderinger.

    Der findes således allerede en artsportal som fungerer eminent og som for staten og beslutningstagere er den billigste model for indsamling af Citizen Science. At data benyttes i meget stort omfang viser samtidig, at datakvaliteten er på et meget højt niveau. Alligevel er der nogle der mener, at indsamling af folkelige naturdata “bør” ligge hos staten, selv om det vil være mange millioner kr. dyrere - årligt! Det skyldes til dels brødnid og dermed uvilje til at støtte et privat initiativ, og dels fordi man selv gerne vil sidde for bordenden og have flere offentlige midler. Fakta er bare, at der ingen faglige eller økonomiske argumenter er for at staten skal udvikle et parallelt system.

    Et statsligt system der samler allerede kvalitetsikrede biodiversitetsdata fra de eksisterende platforme (Naturbasen, DOFbasen, Bugbase, Miljøportalen mv.) kunne til gengæld være en god ide og den rette vej frem.

  • Anmeld

    Bo K.Stephensen

    Naturdata

    Ja, Fugleognatur er Danmarks eneste og største artsportal, den fungere og udvikler sig stadigt. Den har også et godt samarbejde med det offentlige. Når man så ser på, hvordan naturbasen på miljøportalen fungere, så tegner det ikke godt, hvis man skal have en stor fælles offentlig artsportal. For mange kokke fordærver maden.
    Nu skriver Thomas Eske Holm, at man kunne samle de allerede kvalitetsikrede biodiversitetsdata, men hvem siger, at de er kvalitetssikret ?. Jeg erindre ikke, at man kvalitetssikre data fra naturbasen på miljøportalen eller Dofbasen.
    Midlerne til forskellige projekter kunne dog være brugt meget bedre, her tænker jeg på DN`s Biodiversitet NU, her smider man 12,8 millioner lige ud af vinduet. Disse midler kunne man jo have brugt til at udvikle et effektivt statsligt system eller Fugleognatur kunne have fået gavn af disse, så de kunne udvikle sig mere. Biodiversitet NU vil gå over i historien, som det mest floppede projekt DK har set inden for den genre. De vil indsamle 150.000 fund om året, hvor en del skal bygge på sp.

Wermelin sparker gang i grundvandscreening

Wermelin sparker gang i grundvandscreening

PESTICIDER: Det danske grundvand bliver fremover undersøgt for langt flere stoffer en tidligere. Danskerne skal være trygge ved drikkevandet, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin.