Forsker: Radikales naturudspil slår et slag for bæredygtigt skovbrug

Det radikale naturudspil, som de kalder Generationsskov, gør op med drømmerier om urørt skov, som den eneste farbare vej for forvaltningen af vore skove. Udspillet retter sig mod klimaet, og det giver håb om, at vi igen kan diskutere klima- og naturpolitik på grundlag af viden og realisme.

Fantaster, der drømmer om store pattedyr i lille tætbefolkede Danmark, har længe fordrejet debatten om naturen til for eller imod urørt skov og indhegnet rewilding, uden prioritering i forhold til skovenes andre vigtige funktioner. De aktivt dyrkede skoves store CO2-effekt er blevet ignoreret, og der bliver truffet beslutninger, som trækker i den helt forkerte retning i forhold til, hvad vi og verden har så hårdt brug for i forhold til klimaudfordringerne.

Radikale foreslår skovrejsning til bæredygtigt skovbrug
Det er derfor opløftende, at vi, der taler det bæredygtige skovbrugs sag, ikke har talt for døve øren i de seneste år. I al fald ser vi nu et meget skarpt udspil fra de radikale, som ”vil gøre Danmark til et klimapositivt land og betale af på den klimagæld, vi har. Derfor er det ikke nok at reducere vores udledninger af drivhusgasser. Vi skal også fjerne CO2 fra luften. Det vil vi gøre på naturens egen måde – med skov – og med ny teknologi.”

vi skal dyrke skov, ikke bare for at optage CO2, men så sandelig også for at vores byggeindustri kan få bæredygtig træ at arbejde med

Palle Madsen
Seniorforsker, InNovaSilva

Det er sund fornuft, og det begynder også at vise sig andre steder. Over hele landet ser vi en folkelig rejsning mod det projekt, der sigter mod  75.000 hektar urørt skov i Danmark. Det er især rewilding-delen med hegnede naturnationalparker og græssende dyr, som har fået danskerne op af stolene. Det er nok også mest adgangen til naturen og dyrevelfærden, der har vakt røre. Men klimaomkostningen ser bestemt heller ikke godt ud, selvom det nok ikke er gået op for alle endnu.

Urørt skov og hegnet rewilding kan sagtens være en løsning sine steder, og er det allerede. Placeret de rigtige steder i skovene koster det ikke så meget på klimaindsatsen, men på de produktive steder, hvorfra skovene kan levere meget træ til den grønne omstilling, er det en helt anden sag.

Det har også de radikale øje for. De vil investere 10,5 milliarder kroner i skovrejsning og vil beplante mindst 250.000 hektar med ny skov. Det svarer til cirka 80 procent af Fyns areal eller cirka ti procent af vores samlede landbrugsareal. Det kan ikke undgå at give naturen og biodiversiteten et løft, men det er især positivt for klimaeffekten. De Radikale regner beskedent med, at de 250.000 hektar ny skov, efter tilplantningen i 2040, årligt vil optage 2,5 millioner ton CO2 årligt. Det kan sagtens gøres meget bedre. Det kan faktisk gøres dobbelt så godt, hvis vi vil acceptere, at produktiv landbrugsdrift afløses af produktivt skovbrug med høj klimaeffekt.

Træ skal optage CO2 og være en bæredygtig ressource i byggeindustrien
Det radikale udspil skal også roses for at bringe substitutionseffekten ved træanvendelsen ind i den offentlige diskurs. Det handler om, at vi skal dyrke skov, ikke bare for at optage CO2, men så sandelig også for at vores byggeindustri kan få bæredygtig træ at arbejde med til erstatning for de CO2-tunge materialer, som stål og beton. Dertil kommer opmærksomhed på at øge mængden af dansk biomasse til erstatning af importeret træbiomasse, da der må forventes kamp om træressourcerne på det globale marked i fremtiden.

Lad os håbe, at De Radikale, med deres detaljerede og bestemt ikke overgjorte effektberegninger, kan få andre partier med sig. Jeg tror, flere partier har stået tøvende og set galskaben udfolde sig de senere år. Jeg håber, at de vil finde sammen med de radikale om en velfunderet klima- og naturpolitik til glæde for klimaet, skovnaturen og mennesker, lokalt såvel som globalt.