Forsker: Tiltrængte fakta i debatten om investorer i landbruget

REPLIK: Når Frederik von Lüttichau, der er formand for Sektionen for Større Landbrug, angriber en kronik om problemerne ved investorer i dansk landbrug, bygger det ikke på ordentlige fakta, skriver en af kronikkens forfattere, ph.d. Rasmus Blædel Larsen.

Placeholder image
Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Blædel Larsen
Ph.d.

Fredag 28. april havde jeg og Lone Andersen en kronik i Altinget. Samme dag som kronikken var i, havde formanden for Sektionen for Større Landbrug, Frederik von Lüttichau, en replik til os i Landbrugsavisen. Da Lüttichaus holdninger synes at afspejle et politisk landskab, der håber på, at ekstern kapital vil udvikle landbruget til gavn for erhverv og samfundsøkonomi, kan denne replik bringe lidt tiltrængte fakta ind i diskussionen.

Står ikke alene
Under overskriften "Vi har behov for at få kapital udefra" skriver Lüttichau, at Landbrug & Fødevarers formandskab ikke deler vores bekymringer.

Landbrug & Fødevarer indgav i november 2014 et høringsnotat angående den nye landbrugslov L37, der var kritisk over for liberaliseringen af landbrugsloven og netop udtrykte bekymringer meget lig dem, jeg og Lone bringer til torvs.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til debat@altinget.dk

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, sagde dengang til Landbrugsavisen:

"Vi kender det fra andre lande, hvor der er stor interesse for at investere i landbrugsjord som et rent investeringsobjekt [...] Det er et skridt i den forkerte retning og tager fokus væk fra det virkelige problem, som er at få hjulpet de unge landmænd i gang på nogle ejendomme. Det er dem, der skal bære produktionen videre."

Vi ønsker blot ikke, at dansk landbrug skal være et finansielt cirkus, der vil tjene penge på konjunkturgevinster og skattefiduser.

Rasmus Blædel Larsen, Ph.d.

Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening og LandboUngdom indgav alle høringssvar med identiske bekymringer. Det er med andre ord lidt flot af Lüttichau at sige, at vi står alene med vores synspunkter.

Overser væsentlige anbefalinger
Så fortsætter Lüttichau med at begrunde sit positive syn på eksterne investorer med det argument, at Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) anbefalede det.

I lovbehandlingen blev der refereret til Natur- og Landbrugskommissionens Anbefaling 29, men han glemmer behændigt, at kommissionen havde en række andre anbefalinger 30, 31, 32, 33, 34 og 35, der alle havde som mål at finde finasieringsmuligheder for generationsskiftet – uden at dette betød, at landmanden blev lønarbejder eller aktionær.

I anbefaling 30 og 31 foreslås bl.a. sælgerpantebreve, erhvervsobligationer, statsgaranterede lån og en gældssanering til effektive landmænd.

Lüttichaus anvendelse af NLK's anbefalinger belyser også den fordrejning af kommissionens anbefalinger, der desværre er blevet helt almindelig i landbruget og regeringen. Som det vil være de fleste bekendt, var medlemmerne af Natur-og Landbrugskommissionen ikke tilfredse med det politiske efterspil, som deres rapport fik – og formanden har flere gange udtalt sig meget kritisk.

Pensionskasser og investorer er velkomne
Nuvel, Lüttichau slutter sit debatindlæg af således:

"I Større Jordbrug er vi optaget af at få skabt vækst [...] Vi har behov for at kunne organisere os på nye måder. Vi har behov for at kunne få kapital udefra. AP Pension er på vej. De har foretaget de første få investeringer."

Samtlige ordførere italesatte under lovbehandlingen af L37 pensionskasser som en del af løsningen på landbrugets økonomiske problemer, og dermed blev pensionskassemidler et hovedargument for den yderligere liberalisering af loven. Det er så også det argument, som Lüttichau benytter sig af, når han taler for den positive effekt, som eksterne investeringer kan have.

Men for det første er vi ikke imod eksterne investorer, og da slet ikke danske pensionskasser. Vi advarer imod den type af investorer, som med Merrilds ord anser jorden som et rent spekulationsobjekt.

For det andet er der intet, der tyder på, at pensionskasserne er på vej med større investeringer i dansk landbrug. Medmindre Lüttichau ved noget, vi andre ikke ved?

AP Pension har haft negative erfaringer herhjemme og har omlagt sin investeringsstrategi – de er nu begyndt at opkøbe landbrug i Østeuropa. Denne investeringsstrategi viser også hen til det, i mine øjne, helt centrale problem ved liberaliseringen: spekulation i jordpriser.

"Pensionspenge yngler bedre i udenlandsk end i dansk landbrug. Forrentningen er for lav herhjemme,” mener AP Pension. Søren Dal Thomsen, adm. direktør for AP Pension, mener, at jordpriserne i Rumænien stadig kan stige fra det nuværende niveau.

"Jordpriserne i andre europæiske lande ligger på niveauer, der er op til 7-8 gange højere, og dette retfærdiggøres langtfra af udbytteforskelle og klimaforhold," lyder AP Pensions analyse.

"Vi har til hensigt at købe jord i Rumænien, fordi vi mener, at der er et stort potentiale for værdistigning på jorden." Sådan skrev Landbrugsavisen i april sidste år.

Kritiserer kun spekulanterne
De investorer, der i 2017 udviser interesse for dansk landbrugsjord, gør det for at købe jorden billigt og sælge, når prisen stiger – til skade for de landmænd, hvis forretningsmodel er selve fødevareproduktionen. Det er dét, vi skriver i kronikken med henvisning til IFRO's analyser.

Eksterne investorer er velkomne, vækst er velkommen – også selvom man kan sætte spørgsmålstegn ved, om produktionsanlæg til flere hundrede millioner, der kun kan fremstille et produkt til markedet, har den nødvendige omstillingsparathed til et fødevaremarked i rivende udvikling. Vi ønsker blot ikke, at dansk landbrug skal være et finansielt cirkus, der vil tjene penge på konjunkturgevinster og skattefiduser.

Det er den udvikling, som mange lande i Østeuropa har været ude for, og som netop har fået dem til at revurdere deres landbrugslovgivninger. Effektivt Landbrug bragte samme fredag en artikel om Polens initiativer på dette område, og vi synes, man bør lære af de erfaringer, vores naboer mod øst modvilligt har høstet.

Det burde være underforstået, at landbruget ikke drives kun for pengene. De er selvsagt nødvendige, men alle analyser, statistikker og meningsundersøgelser, viser, at afkastet af produktionen over tid ikke giver landmanden en konkurrencedygtig timeløn – og slet ikke kan aflønne en investor. Det er også stolthed, samarbejde og kærlighed til gerningen, der holder dansk landbrug i gang. Det ved Lüttichau godt. Han skrev såmænd nogle vise ord i Tidsskrift for Landøkonomi, som jeg gerne vil citere ham for:

"I landbruget har man historisk været begunstiget af en omgivende befolkning med et nært forhold til landbruget, og det er måske ikke i samme grad situationen længere. Et stadigt mere industrialiseret landbrug på langt færre hænder har ikke som tidligere den samme goodwill og tillid i befolkningen. Det er en af de væsentlige udfordringer i fremtiden, at man får en bedre dialog med det omgivende samfund, at man får skabt større forståelse og indblik i landbrugsproduktionen, at man får skabt et råderum for produktionen, et license to operate." (s. 237 2014.)

Det er denne goodwill, som vi mener er i fare med de spekulative investeringer i landbruget.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser