Forskere: Genforvildning vil skabe problemer – både juridisk og for naturen

KOMMENTAR: Naturnationalparker optager meget plads i forhandlingerne om en ny natur- og biodiversitetspakke. Men forslaget stammer fra en debatbog, og der er behov for mere dybdegående konsekvensanalyser og en skelnen mellem naturtyper, skriver forskere fra AU og KU.

Af Jesper Bak, m.fl.
Seniorrådgiver, Aarhus Universitet, Bioscience (se alle forfatterne i dokumentationsboks)

Man kunne have håbet, at de genstartede forhandlinger om en natur- og biodiversitetspakke ville have været baseret på faktuel viden og den interessentinddragelse, der var lagt op til sidste år.

I stedet kunne Altinget 29. oktober beskrive, at forhandlingerne primært drejer sig om forslag til såkaldte naturnationalparker baseret på forslag i en debatbog, ”Danmarks Genforvildede Natur” af Rune Engelbreth Larsen.

Før man eventuelt træffer en politisk beslutning om at følge bogens anbefalinger, bør der foretages en mere dybdegående konsekvensanalyse for bevaringsstatus og biodiversitet.

Dyr pleje af naturen
Maria Reumert Gjerding skriver i et indlæg (Altinget 12. oktober), at problemet (ental) for den danske natur er, at naturen udnyttes til at skabe profit ved produktion af honning, tømmer og bøffer.

Det er imidlertid ikke korrekt, at der kommer profit ud af naturarealerne.

Selv når man indregner EU-landbrugsstøtte, og at der sælges produkter, vil den billigst mulige naturpleje (maskinelt slet) give stort driftsøkonomisk underskud.

Det er tidligere opgjort (DCE rapport TR12), at den billigst mulige naturpleje, der langt fra er optimal, vil koste (budgetøkonomisk) 491 millioner kroner om året for pleje af fersk eng, overdrev, strandeng, mose og hede. Dette plejebehov opfyldes i dag langt fra på grund af manglende bevillinger.

Det kan bemærkes, at de løbende driftsomkostninger per hektar for naturnationalparker af Naturstyrelsen anslås at være over det dobbelte af omkostningen ved anden naturpleje.

Manglende dokumentation
En gruppe af ivrige debattører har sat en dagsorden om, at indhegninger med helårsgræssende køer og heste vil skabe den mest autentiske natur.

Med den definition kommer Rune Engelbreth (Altinget 28. oktober) frem til, at der er under 1 procent natur i Danmark.

Maria Reumert Gjerding skriver i sit indlæg, at en sådan driftsform vil skabe landskaber med 'mosaikker af enge og overdrev, krat, skov og åbent land, vådt og tørt'.

Men hvor er dokumentationen for denne antagelse?

Der er ikke mange stor-skala forsøg med en sådan drift, og meget begrænset videnskabelig opfølgning.

Nogle af de foreslåede naturområder repræsenterer områder med Danmarks højeste indhold af sårbare og truede arter (jævnfør projektet ”Analyse og prioritering af fremtidig indsats for biodiversitet - med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer 2015-2018").

På disse arealer ønsker man at udrulle et koncept, hvor målet er helårsgræsning med store dyr og ikke nødvendigvis bevaring af naturtyperne og de tilknyttede arter.

Det kan i øvrigt bemærkes, at Maria Gjerding ikke nævner andre naturtyper, som hede.

Med god grund, fordi publicerede studier peger på, at områder med hede formentlig vil blive til surt overdrev med opvækst af træer og buske af en sådan drift. Men anser Maria Gjerding ikke dette for et problem?

EU's forsigtighedsprincip
Selvom det ikke fremhæves af fortalerne for helårsgræsning med store græssere som 'genforvildning', så fremgår det af debatten, at der er opmærksomhed på, at der næppe vil komme næringsfattig natur ud af at 'genforvilde' landbrugsland.

Rune Engelbreths forslag til naturnationalparker dækker da også i stor udstrækning områder, hvor vi i dag har noget af den bedste, beskyttede natur med stort indhold af sårbare og truede arter.

Naturbeskyttelsesloven er dansk lov og kan ændres. EU's habitatdirektiv kræver imidlertid, at der anvendes et forsigtighedsprincip ved vurdering af planer eller projekter, der kan påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder.

En sådan konsekvensvurdering skal foretages på det bedste videnskabelige grundlag – det vil sige publicerede, evidensbaserede studier – hvoraf der er få vedrørende 'genforvildning', og den eksisterende litteratur består mest af essays og debatindlæg.

Det vil formentlig være direktivbrud at skrotte de eksisterende Natura 2000-planer og erstatte dem med en plan om at 'genforvilde' områderne, uden at der foretages en sådan konsekvensvurdering.

Tab af hede kan give tab af biodiversitet
Et af de områder, der foreslås 'genforvildet' som naturnationalpark, er Harrild hede, der er blandt vores mest diverse områder med indlandshede og har en flere tusinder års historie som hede. Desuden er den græsset af kronvildt.

Givet den igangværende biodiversitetskrise trumfer ønsket om at fremme biodiversitet trumfer alle andre hensyn. Paradoksalt nok vil tab af hede som naturtype sandsynligvis medføre tab af biodiversitet, fordi vi vil miste typiske arter knyttet til heden.

Hedens planter og hede som økosystem har kunnet eksistere i Danmark på sandede jorder siden isens tilbagetrækning for 15.000 år siden.

Hedens arter fandt en plads i hedebruget, der opstod for omkring 5.000 år siden og blev en dominerende naturtype og arealanvendelse i store dele af især Jylland.

Moderne skov- og landbrugsmetoder med store maskiner og rigelig adgang til gødning førte til en egentlig opdyrkning af heden og en tilbagegang i areal på cirka 90 procent for denne naturtype.

Heden er i dag en af de mest pressede naturtyper, og i dagens eutrofierede landskab vil det være svært og dyrt at forsøge at skabe ny hede.

Høj diversitet i hede
Mange, også biologer, tror, at heden er artsfattig og har derfor plæderet for at 'genforvilde' hederne for at fremme biodiversitet.

Det er imidlertid en fejlopfattelse. Sammenlignet med andre lysåbne habitater, som enge og overdrev, kan en lyngdomineret hede have få plantearter, men indgår oftest i en mosaik af forskellige hedetyper domineret af forskellige arter.

Hede i god tilstand har derfor en høj diversitet, der blot kræver mere plads til forskellige arter i forskellige nicher. Hede er ikke bare hede!

Nyere undersøgelser har yderligere vist, at hederne også rummer en meget høj diversitet af insekter.

Det ved vi fra projektet "Naturlig dynamik i hedeplejen", som blev finansieret af Aage V. Jensens fond og gennemført som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Projektet, der netop er afsluttet, viste, at hederne understøtter en stor del af Danmarks biodiversitet af de insektgrupper, der blev undersøgt.

For grupperne løbebiller, svirrefluer og bier blev der på et år fundet 25 procent af de danske arter på bare fire indlandsheder, mens der for myrer på et år blev fundet 33 procent af de danske arter på 6 heder.

Ingen ved, hvor stor en del af Danmarks biodiversitet man ville finde, hvis man gennemførte en større undersøgelse over længere tid. Blandt de undersøgte heder var Harrild Hede, der altså foreslås 'genforvildet'.

I strid med direktiv
Et vigtigt resultat i forhold til tankerne om at 'genforvilde' hederne er, at arter og artsgrupper på heden reagerer forskelligt på forskellige former for forvaltning – afbrænding, græsning, slåning og ingen pleje. Og en divers forvaltning derfor understøtter biodiversiteten.

Det er sådan set ikke overraskende, at hedelandskaber kan indeholde mange arter. Hederne er diverse landskaber med mosaikker af våd og tør natur, dværgbuskhede med lyng og revling, våd klokkelynghede og hedemoser, som understøtter forskellige arter.

Der findes store, relativt uforstyrrede områder med hede, der kan forblive stabile uden menneskelige indgreb over længere perioder – og den tidligere diverse drift af hederne har skabt variation og plads til mange arter.

Vi vil med dette indlæg gerne pege på, at forslag om at 'genforvilde' alle naturtyper sandsynligvis både vil være i strid med Habitatdirektivet og med beskyttelsen af biodiversitet.

Samtidig vil vi anbefale, at beslutninger om natur og biodiversitetsbeskyttelse bygger på faktuel viden om vores økosystemer og ikke på et koncept, at helårsgræsning med store dyr er forudsætning for genforvildning, hvor effekten på biodiversitet er ukendt.

Forrige artikel Aalborg: Kommunerne har et kæmpe råderum til biodiversiteten Aalborg: Kommunerne har et kæmpe råderum til biodiversiteten Næste artikel Debat: Lavbundsdiskussion skygger for pragmatiske og fremsynede løsninger Debat: Lavbundsdiskussion skygger for pragmatiske og fremsynede løsninger