Kronik

27 forskere vil rydde "misforståelse" af vejen: Udplantning af ålegræs redder ikke klimaet

Gennem de seneste år har der verseret udsagn om, at ålegræs kan fange store mængder CO2 og dermed har en afgørende rolle for klimaet. Den myte bør aflives, skriver 27 forskere i et samlet debatindlæg.

Myndighederne ønsker flere steder som kompensation at genetablere tabte ålegræsenge, når man ødelægger arealer med ålegræs under anlægsarbejde af eksempelvis en bro, en vej eller en havn.
Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt, skriver forskerne bag indlægget. Arkivfoto.
Myndighederne ønsker flere steder som kompensation at genetablere tabte ålegræsenge, når man ødelægger arealer med ålegræs under anlægsarbejde af eksempelvis en bro, en vej eller en havn. Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt, skriver forskerne bag indlægget. Arkivfoto.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

27 danske forskere og administratorer, der arbejder med tang (store alger), ålegræs og omsætningen af kulstof og kvælstof i havet har været samlet to dage for at drøfte, om planterne har en afgørende rolle for at deponere kulstof og kvælstof i vores fjorde og kystnære områder.

Det sker blandt andet på baggrund af en række fængende avisoverskrifter, eksempelvis: ’De blå skove kan binde mere end Danmarks-CO2 udledning’, hvor de blå skove henviser til ålegræsenge i danske, kystnære områder.

Et af argumenterne har været, at tang og ålegræs optager CO2 ved fotosyntese som alle planter.

Mange har omtalt ålegræssets evne til at ophobe CO2 som en ’permanent begravelse af kulstof’. Det er desværre ikke rigtigt.

Derefter skulle ålegræs ophobe organisk kulstof i rodzonen under planterne. Ved at gemme kulstoffet nede i den del af havbunden, hvor der ikke er ilt, skulle kulstoffet ikke blive omsat og kunne dermed ophobe sig i metertykke lag. Mange har omtalt det som en ’permanent begravelse af kulstof’.

Det er desværre ikke rigtigt.

Det organiske stof, som begraves i den iltfrie del af havbunden omsættes af bakterier, der ånder uden ilt. Bakterierne bruger i stedet eksempelvis nitrat, sulfat og jern, når de nedbryder organisk stof.

Når ålegræs nedbrydes, frigives størstedelen af den bundne CO2 igen, og planterne vil derfor ikke netto ændre CO2-indholdet i atmosfæren.

Kun hvis ålegræsset breder sig til større områder, kan planterne over en kortere årrække optage mere kuldioxid fra atmosfæren end der igen frigives.

Det svarer til det begreb, vi kender som ’skovrejsning’ på land. Men i havet vil ’skovrejsningen’ dog være meget kortvarende.

På tilsvarende vis, fungerer ålegræs som en kilde til CO2 frigivelse til atmosfæren, hvis arealet med ålegræs bliver mindre, eksempelvis på grund af iltsvindshændelser, uklart vand, havneudvidelser eller lignende.

Læs også

Et af problemerne i debatten skyldes en sammenblanding mellem ’puljer’ og ’hastigheder’. Den mængde CO2, Danmark afgiver til atmosfæren per år, er en ’hastighed’, og det forvirrer problemstillingen at sammenligne denne hastighed med den pulje af kulstof, der allerede ligger begravet i havbunden.

Det giver på samme måde anledning til misforståelser, når man forveksler puljer af kulstof, der findes i ålegræsenge med omsætningshastigheden af kulstoffet i ålegræsengene.

I klimasammenhænge er det ’hastigheden’ - altså, den mængde CO2, som ålegræs indfanger og frigør per tid - der er væsentlig.

Det er denne hastighed, man kan sammenligne med Danmarks årlige CO2-emission. Kulstofpuljen er derimod resultatet af fortidens tilførsler og tab af kulstof. Den er ikke et mål for, hvad der sker i dag.

En række centrale hjemmesider fra forskellige organisationer, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Tænketanken Hav, giver desværre udtryk for misforståede budskaber for ålegræsset evne til netop at tilbageholde kulstof.

Den forsamlede forskergruppe tager nu initiativ til at få disse udsagn rettet, ligesom at gruppen vil se kritisk på forskellige udmeldinger i den videnskabelige litteratur, som uheldigvis kan misforstås.

Fakta

27 havforskere og administratorer har netop være samlet to dage på Fyn til en konsensuskonference med titlen: Betydning af den marine vegetation på kulstof- og kvælstoftilbageholdelsen i danske farvande.

Deltagergruppen omfatter Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Center for Marin Naturgenopretning og Limfjordsrådet.

Konferencen og arbejdet har modtaget økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Naturfond, iClimate, Aarhus Universitet og Center for Marin Naturgenopretning.

Selv om planterne ikke fungerer som et væsentligt dræn, der binder og deponerer kulstof i havbunden, er ålegræs og tang alligevel vigtige for en række andre forhold i havet – herunder ikke mindst biodiversiteten.

Det er helt afgørende, at Danmark udfører en  målrettet indsats for at reducere næringsstoffer fra især landbruget.
Og det skal ske NU.

Det skyldes, at mange smådyr lever på bladene, og småfisk søger læ og beskyttelse i ålegræsenge og tang-bevoksninger.

Men desværre er udbredelsen af planterne gået drastisk tilbage og er langt fra fordums vidtstrakte udbredelse. Forskergruppen er derfor helt enig om, at vi hurtigst muligt skal arbejde på at få planterne til at brede sig over så store områder som muligt.

Gruppen peger enstemmigt på, at der skal ske en markant og hurtig reduktion af udledningen af næringsstoffer til havmiljøet og et stop for brug af bundslæbende fiskeredskaber i kystvandene, før forholdene atter bliver egnet til en genvækst af planterne.

Det er helt afgørende, at vi fra dansk side her og nu udfører en reel og målrettet indsats for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra især landbruget.

Og det skal ske NU.

Vores havmiljø er i en kritisk dårlig tilstand og med de stigende temperaturer, bliver problemerne kun større i de kommende år.

Læs også

En forskergruppe ved Syddansk Universitet (SDU) har gennem nogle år arbejdet på at få et videnskabeligt grundlag for at vurdere, om man det kan nytte at plante ålegræs ud i områder, hvor det tidligere har vokset.

Grundlæggende kan vi sige, at det er helt afgørende, at belastningen med næringsstoffer skal være reduceret, vandet skal være klart og havbunden skal have de rette beskaffenheder, før man udplanter ålegræs.

SDU har sammen med Center for Marin Naturgenopretning udarbejdet retningslinjer for, hvordan man bør gribe udplantningsarbejdet an, baseret på den nyeste viden. Det er meget vigtigt at følge disse retningslinjer, så vi ikke får ’wild vest tilstande’ på dette område i Danmark.

Myndighederne ønsker flere steder som kompensation at genetablere tabte ålegræsenge, når man ødelægger arealer med ålegræs under anlægsarbejde af eksempelvis en bro, en vej eller en havn.

Læs også

Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt. Det er nemt at ødelægge store arealer med ålegræs, men det er svært at finde egnede arealer, hvor man kan få udplantet ålegræs til at overleve.

Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever i flere år.

Der skal høstes rigtig mange skud fra de naturlige ålegræsenge, hvis man foretager udplantning af større områder. Og ofte mangler der klare krav til, at udplantningerne skal resultere i levedygtige ålegræsenge.

Der er heller ikke krav om at overvåge udviklingen i årene efter retableringen, hverken i de bevoksninger, som skuddene tages fra, eller i de nye udplantninger.

Viser det sig, at retableringerne fejler, er der jo reelt ikke sket nogen kompensation. Tværtimod.

Det er vigtigt, at man meget grundigt vurderer, om de naturlige ålegræsenge kan holde til denne høst, og at der er en omhyggelig opfølgning på aktiviteterne rundt om i landet.

Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever gennem flere år.

De mange tiltag til udplantning af ålegræs, der er under opsejling i mange forskellige sammenhænge, er et udtryk for, at mange gerne vil gøre noget aktivt for et bedre havmiljø.

Tiltagene i kystvandene kan ikke ses som en kompensation for en manglende indsats på land.

Det hilser forskergruppen meget velkommen, men understreger også, at de mange initiativer kan være et resultat af, at man har svært ved at komme igennem med den indsats, der virkelig batter: En indsats på land der reducerer udvaskningen af næringsstoffer fra land til kystmiljøet.

Der var bred enighed blandt forskerne om, at udplantning af ålegræs ikke kan erstatte andre miljøforbedrende initiativer, ligesom det er vigtigt at udplantning af ålegræs ikke bliver brugt til ”greenwashing”.

Tiltagene i kystvandene - det vi kalder marine virkemidler – kan ikke ses som en kompensation for en manglende indsats på land.

Deltagerne på konsensuskonferencen understreger også, at der skal laves en aktiv og målrettet indsats for at beskytte og bevare de planter, der stadig findes i kystvandene.

Indsatsen skal omfatte beskyttelse mod både anlægsarbejder, bundtrawling og anden brug af havet.

Vi kan ikke plante os ud af ødelæggelserne i havet.

Læs også

Forskerne bag debatindlægget
  • Seniorforsker Peter Bondo Christensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
  • Forsker Signe Høgslund, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
  • Professor Bo Barker Jørgensen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet.
  • Professor Lars Peter Nielsen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet.
  • Professor Emeritus Niels Peter Revsbech, Biologisk Institut, Aarhus Universitet.
  • Professor Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
  • Professor Erik Kristensen, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
  • Institutleder Gary Banta, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
  • Professor Karen Timmermann, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.
  • Seniorforsker Christian Lønborg, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
  • Seniorforsker Emeritus, Henrik Fossing, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
  • Seniorforsker Steen Gyldenkærne, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.
  • Professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
  • Lektor Emeritus Jens Borum, Institut for Biologi, Københavns Universitet.
  • Professor Stiig Markager, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
  • Professor Peter Anton Upadhyay Stæhr, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
  • Professor Dorte Krause-Jensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
  • Postdoc Carmen Leiva, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
  • Seniorforsker Annette Bruhn, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
  • Lektor Birgit Olesen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
  • Professor Mogens Flindt, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
  • Lektor Cintia Organo Quintana, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
  • Postdoc Rune Steinfurth, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
  • Ph.D.-studerende Timi Løvholt Banke, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
  • Professor Morten Foldager Pedersen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.
  • Projektchef Limfjordsrådets Sekretariat Torben Bramming Jørgensen.
  • Biolog ved Randers kommune, Anne Margrethe Wegeberg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00