27 forskere vil rydde "misforståelse" af vejen: Udplantning af ålegræs redder ikke klimaet

Et af problemerne i debatten skyldes en sammenblanding mellem ’puljer’ og ’hastigheder’. Den mængde CO2, Danmark afgiver til atmosfæren per år, er en ’hastighed’, og det forvirrer problemstillingen at sammenligne denne hastighed med den pulje af kulstof, der allerede ligger begravet i havbunden.

Det giver på samme måde anledning til misforståelser, når man forveksler puljer af kulstof, der findes i ålegræsenge med omsætningshastigheden af kulstoffet i ålegræsengene.

I klimasammenhænge er det ’hastigheden’ - altså, den mængde CO2, som ålegræs indfanger og frigør per tid - der er væsentlig.

Det er denne hastighed, man kan sammenligne med Danmarks årlige CO2-emission. Kulstofpuljen er derimod resultatet af fortidens tilførsler og tab af kulstof. Den er ikke et mål for, hvad der sker i dag.

En række centrale hjemmesider fra forskellige organisationer, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Tænketanken Hav, giver desværre udtryk for misforståede budskaber for ålegræsset evne til netop at tilbageholde kulstof.

Den forsamlede forskergruppe tager nu initiativ til at få disse udsagn rettet, ligesom at gruppen vil se kritisk på forskellige udmeldinger i den videnskabelige litteratur, som uheldigvis kan misforstås.

Selv om planterne ikke fungerer som et væsentligt dræn, der binder og deponerer kulstof i havbunden, er ålegræs og tang alligevel vigtige for en række andre forhold i havet – herunder ikke mindst biodiversiteten.

Det er helt afgørende, at Danmark udfører en  målrettet indsats for at reducere næringsstoffer fra især landbruget.
Og det skal ske NU.

Det skyldes, at mange smådyr lever på bladene, og småfisk søger læ og beskyttelse i ålegræsenge og tang-bevoksninger.

Men desværre er udbredelsen af planterne gået drastisk tilbage og er langt fra fordums vidtstrakte udbredelse. Forskergruppen er derfor helt enig om, at vi hurtigst muligt skal arbejde på at få planterne til at brede sig over så store områder som muligt.

Gruppen peger enstemmigt på, at der skal ske en markant og hurtig reduktion af udledningen af næringsstoffer til havmiljøet og et stop for brug af bundslæbende fiskeredskaber i kystvandene, før forholdene atter bliver egnet til en genvækst af planterne.

Det er helt afgørende, at vi fra dansk side her og nu udfører en reel og målrettet indsats for at reducere tilførslen af næringsstoffer fra især landbruget.

Og det skal ske NU.

Vores havmiljø er i en kritisk dårlig tilstand og med de stigende temperaturer, bliver problemerne kun større i de kommende år.

En forskergruppe ved Syddansk Universitet (SDU) har gennem nogle år arbejdet på at få et videnskabeligt grundlag for at vurdere, om man det kan nytte at plante ålegræs ud i områder, hvor det tidligere har vokset.

Grundlæggende kan vi sige, at det er helt afgørende, at belastningen med næringsstoffer skal være reduceret, vandet skal være klart og havbunden skal have de rette beskaffenheder, før man udplanter ålegræs.

SDU har sammen med Center for Marin Naturgenopretning udarbejdet retningslinjer for, hvordan man bør gribe udplantningsarbejdet an, baseret på den nyeste viden. Det er meget vigtigt at følge disse retningslinjer, så vi ikke får ’wild vest tilstande’ på dette område i Danmark.

Myndighederne ønsker flere steder som kompensation at genetablere tabte ålegræsenge, når man ødelægger arealer med ålegræs under anlægsarbejde af eksempelvis en bro, en vej eller en havn.

Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt. Det er nemt at ødelægge store arealer med ålegræs, men det er svært at finde egnede arealer, hvor man kan få udplantet ålegræs til at overleve.

Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever i flere år.

Der skal høstes rigtig mange skud fra de naturlige ålegræsenge, hvis man foretager udplantning af større områder. Og ofte mangler der klare krav til, at udplantningerne skal resultere i levedygtige ålegræsenge.

Der er heller ikke krav om at overvåge udviklingen i årene efter retableringen, hverken i de bevoksninger, som skuddene tages fra, eller i de nye udplantninger.

Viser det sig, at retableringerne fejler, er der jo reelt ikke sket nogen kompensation. Tværtimod.

Det er vigtigt, at man meget grundigt vurderer, om de naturlige ålegræsenge kan holde til denne høst, og at der er en omhyggelig opfølgning på aktiviteterne rundt om i landet.

Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever gennem flere år.

De mange tiltag til udplantning af ålegræs, der er under opsejling i mange forskellige sammenhænge, er et udtryk for, at mange gerne vil gøre noget aktivt for et bedre havmiljø.

Tiltagene i kystvandene kan ikke ses som en kompensation for en manglende indsats på land.

Det hilser forskergruppen meget velkommen, men understreger også, at de mange initiativer kan være et resultat af, at man har svært ved at komme igennem med den indsats, der virkelig batter: En indsats på land der reducerer udvaskningen af næringsstoffer fra land til kystmiljøet.

Der var bred enighed blandt forskerne om, at udplantning af ålegræs ikke kan erstatte andre miljøforbedrende initiativer, ligesom det er vigtigt at udplantning af ålegræs ikke bliver brugt til ”greenwashing”.

Tiltagene i kystvandene - det vi kalder marine virkemidler – kan ikke ses som en kompensation for en manglende indsats på land.

Deltagerne på konsensuskonferencen understreger også, at der skal laves en aktiv og målrettet indsats for at beskytte og bevare de planter, der stadig findes i kystvandene.

Indsatsen skal omfatte beskyttelse mod både anlægsarbejder, bundtrawling og anden brug af havet.

Vi kan ikke plante os ud af ødelæggelserne i havet.