Kommentar af 
Winni Grosbøll

Friluftsrådets nytårstale: Sådan kan natur og bedre friluftsliv afhjælpe tidens største kriser

Der er mange grunde til, at den nye regering bør lade natur og friluftsliv spille en central rolle i sit arbejde. En prioritering af naturen er både godt for biodiversiteten, børn og unges trivsel, klima og sundhed, skriver direktør Winni Grosbøll i sin nytårstale.

En prioritering af natur- og friluftsliv baner både vejen for bedre trivsel, bedre biodiversitet og bedre civilsamfundsliv, skriver direktør Winni Grosbøll. Arkivfoto.
En prioritering af natur- og friluftsliv baner både vejen for bedre trivsel, bedre biodiversitet og bedre civilsamfundsliv, skriver direktør Winni Grosbøll. Arkivfoto.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Winni Grosbøll
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er med en alvorstung mine, Mette Frederiksen toner frem på skærmen til Statsministerens nytårstale, og det forstår man godt.

Vi står over for store udfordringer i vores samfund, som ikke kan ignoreres længere. Naturen er i krise, klimaforandringerne eskalerer, børn og unge mistrives, vores energiforsyning er presset af krigen i Ukraine, og sundhedssystemet er ved at falde fra hinanden.  

Det er godt, at den nye regering er klar på at tage fat på de store samfundsudfordringer. Vi skal samarbejde, tænke på tværs og finde løsninger. Her bidrager friluftslivets organisationer også meget gerne. Friluftslivet kan nemlig spille konstruktivt ind i løsningen af mange af de centrale udfordringer. 

Her er tre gode grunde til, at natur og friluftslivet bør spille en væsentlig rolle i regeringens kommende arbejde.

Friluftsrådet blev skabt i 1942 med en opgave: At sikre danskernes adgang til naturen, og det har vi kæmpet for lige siden. Adgang til naturen er mange ting, og hvor det i gammel tid handlede om at stadfæste ret for borgerne til at færdes i naturen i lovgivningen, er adgang et bredere begreb i dag.

Friluftslivet kan spille konstruktivt ind i løsningen af mange af de centrale udfordringer

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet

Hvis vi skal sikre alle adgang til den danske natur, skal vi i højere grad arbejde med at gøre det lettere for alle samfundsgrupper at komme ud i naturen. Mange naturelskere kaster sig hver dag uforfærdet ud i naturen uden det store kompas, information om sanitære forhold eller rutens beskaffenhed. Men er det første gang, du skal overnatte i et shelter, har du børn med, sidder du i kørestol, eller du bare er usikker på det hele, fordi du ikke er vant til at færdes i naturen, så skal man guides eller måske have en støttende hånd i ryggen.

Denne opgave er for alvor vigtig, hvis vi skal have borgere med, der typisk ikke er så ofte i naturen. Det omfatter blandt andet psykisk sårbare, bevægelseshæmmede, indvandrere i store boligområder og børn i de store byer. Det er grupper i det danske samfund, som kan profitere meget af at komme ud i naturen, hvilket igen spiller ind i trivselskrise og andre store dagsordener.

Adgang handler også om nærhed og tilgængelighed, og vi ved, at nærhed til naturen, stier og gode faciliteter er afgørende for at få flere ud i naturen. Det var derfor en kæmpe sejr for friluftslivet, da regeringen sidste år afsatte midler til at etablere et nationalt sti- og rutenetværk i Danmark.  

Der er endnu et godt stykke vej til, at de gode ambitioner er realiseret, men der er så mange positive samfundseffekter ved initiativet “Danmarks Naturstier – en omvej værd”, at det fortsat bør være højt på den nye regerings dagsorden.

Vi har alt for lidt natur i Danmark. Derfor er det rigtig godt og vigtigt, at den nye regering har fokus på, at vi skal have mere og bedre natur i Danmark.

Regeringsgrundlaget indeholder gode takter om mere natur: Ambitionen om 250.000 hektar ny skov kan både bidrage til klima- og naturindsatsen og give danskerne nye muligheder for at komme ud og opleve naturen og dyrke friluftsliv. Flere naturnationalparker, flere nationalparker, mere vind- og solenergi og en visionsplan for dansk landbrug er også nogle af de tiltag, som regeringen præsenterer i regeringsgrundlaget, som vidner om, at vores land, som vi kender det, kommer til at forandre sig i de kommende år.

Og også EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 og den globale aftale om 30 procent beskyttet natur både til lands og til havs, som blev indgået ved COP15 i FN’s biodiversitetskonvention kort før jul, forpligter. 

For nogle kan forandringerne være svære. Det så vi blandt andet i forbindelse med udpegningen af de første naturnationalparker, som nogle steder skabte større folkelig opstandelse. Det er derfor vigtigt at give tid og plads til lokal inddragelse. Det er vigtigt at tage de lokale interesser og bekymringer seriøst. Jeg tror, at vejen til folkelig opbakning i høj grad afhænger af mulighederne for forsat at kunne være i den natur, som er en væsentlig del af det gode liv.

Det er vigtigt, at at forandringerne ikke kun giver begrænsninger i forhold til, hvor lokalbefolkningen hidtil har kunne færdes, men at det også vil skabe nye muligheder 

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet

Det er vigtigt, at lokalbefolkningen oplever, at forandringerne ikke kun giver begrænsninger i forhold til, hvor de hidtil har kunne færdes, men at det også vil skabe nye muligheder – nye naturområder, nye oplevelser og nye muligheder for aktiviteter. Derfor skal mulighederne for friluftsliv i form af faciliteter, stier og så videre tænkes ind i indsatserne for mere og rigere natur.

Over hele landet står friluftslivets foreninger klar til at invitere andre ind i deres fællesskab. Det er et fællesskab, som er præget af frisk luft og hjertevarme, og hvor der er plads til alle, uanset om man er til mountainbike, jagt, pandekager over bål, fuglekiggeri eller en iskold dukkert i vintervandet.

Det er godt at se, at regeringen har stor opmærksomhed på civilsamfundets rolle, og at foreningslivet bliver betragtet som en positiv medspiller på mange områder. Det er et vigtigt skridt.

Det er dog vigtigt, at hele foreningslivet bliver taget med – også de foreninger, der ikke er favnet af idrætten. Idrætsforeninger har mange medlemmer og er en kæmpe del af det danske samfund, og sammen med friluftslivets foreninger favner vi bredt både de ressourcestærke børn og unge, og de, der ikke har det så let. En undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning viste blandt andet, at eksempelvis spejderforeninger formår at rumme de børn og unge, der ikke trives så godt.

Effekten bliver derved så meget desto større, hvis man fra politisk hold ser det brede foreningsliv og indtænker alle ildsjæle med i indsatserne omkring børn og unges trivsel, sundhed og sammenhængskraften i Danmark. 

Regeringen er skabt i et ønske om bredt samarbejde, og grundlaget for det indeholder mange gode tanker som peger i den retning. Vi glæder os til at være med til at realisere det. Godt nytår.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Winni Grosbøll

Direktør, Friluftsrådet, formand, Hjem til Alle alliancen
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2004)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00