Grøn jubel over rødt natur-udspil: "Det er meget ambitiøst"

Mere urørt skov. Forbud mod sprøjtning af naturområder. Og flere naturparker.

Sådan lyder nogle af de centrale elementer i et nyt naturudspil fra S og SF, der blev præsenteret søndag. Og de grønne organisationer er begejstrede.

”Det er et meget stærkt og ambitiøst udspil, som reelt vil kunne gøre en forskel for naturen og for de mange pressede arter,” siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

”Jeg er særligt begejstret for indsatsen i skovene, hvor man vil op på de 75.000 hektar, som ifølge forskerne er nødvendigt for at stoppe tilbagegangen for arter i skovene,” tilføjer hun.

Det er et meget stærkt og ambitiøst udspil.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, DN

Bo Øksnebjerg, der er generelsekretær i WWF Verdensnaturfonden, erklærer sig også ”meget begejstret”.

”Det er meget mere ambitiøst end det, vi har set fra regeringens side. Det er virkelig nogle store skridt i den rigtige retning,” siger han og peger også på skovene som det vigtigste forslag:

”Der er virkelig brug for store sammenhængende områder.”

Syv tiltag
Udspillet med overskriften ”Flere dyr og planter skal overleve” består af syv elementer. Partierne lægger blandt andet op til 75.000 hektar urørt skov – hvor VLAK-regeringens planer i dag er 25.000 hektar, hvor størstedelen indfases over 10 år. 

S-SF vil også etablere 15 nye naturparker, indføre forbud mod gødskning og sprøjtning af §3-beskyttede naturarealer og sætte skub på jordfordeling (se hele udspillet i faktaboks).

Udspillet indeholder ingen finansiering, og det fremgår heller ikke, hvor hurtigt de enkelte elementer skal indfases.

Socialdemokratiets presseafdeling oplyser, at naturudspillet indgår i et samlet grønt S-udspil, som bliver offentliggjort snart. Her vil der være en samlet finansiering.

Fælles front
Det var de to formænd, Mette Frederiksen (S) og Pia Olsen Dyhr (SF), som søndag præsenterede udspillet på Fyens.dk

”Vi ved, at noget af det, danskerne sætter mest pris på, er naturen, og Danmark er et meget opdyrket land. Så det handler om at sørge for, at der er flere sammenhængende naturområder, som understøtter den truede biodiversitet,” lød det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der kaldte målet om 75.000 hektar urørt skov, for ”noget af det mest ambitiøse i vores plan”.

Det er da også et mål, der er 150 gange mere ambitiøst, end de 500 hektar urørt skov, som var målet i SR-regeringens stort anlagte Naturplan Danmark fra 2014.

Selvom de grønne organisationer i udgangspunktet er begejstrede, så er der fundet hår i suppen. Både DN og WWF havde gerne set fokus på havnaturen.

”Der står ikke noget om havet. Det er kun 0,02 procent af vores hav, som ikke bliver trawlet minimum en gang om året. Så vi savner noget i forhold til havnatur,” siger Bo Øksnebjerg.

Landbruget finder tidsler
I landbruget har man ikke på samme måde hænderne oppe over hovedet. Her blinker alarmlampen ved forslaget om et forbud mod sprøjtning og gødskning på paragraf 3-arealer.

"Det giver ingen mening. Disse arealer er blevet gødsket igennem generationer, og hvis landmænd pludselig ikke længere må det, så fjerner man jo grundlaget for at have køer og får til at afgræsse og høste hø. Det er loose-loose for både landbrug og natur," lyder det fra viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt i en skriftlig kommentar.

"Som landmand kan man blive lidt træt i masken, når politikerne gang på gang vil gøre det til et problem, at landmændene ejer naturarealer. Jeg mener i stedet, man burde påskønne det og motivere," tilføjer han.

Forbuddet var også en del af Naturplan Danmark og blev vedtaget i 2015. Men da Venstre overtog magten, blev det rullet tilbage med støtte fra Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Bekymringen for sprøjteforbuddet skal dog ikke forstås derhen, at landbruget er imod alt i det røde udspil.

"Der er flere gode tiltag i udspillet fra S og SF. Vi vil meget gerne være med til at finde løsninger til gavn for både naturen og landbruget," skriver Lars Hvidtfeldt.

Han nævner dog ikke, hvilke konkrete tiltag landbruget kan støtte.