Jæger: Jagt er et essentielt værktøj for naturbevarelse

DEBAT: Det er utænkeligt at nå i mål med hegnede naturområder uden en eller anden grad af forvaltning, der inkluderer jagt. Et principielt forbud mod jagt virker mere som endnu et forsøg på at forbyde en aktivitet, man ikke forstår og bryder sig om, skriver Jens Ulrik Høgh.

Jens Ulrik Høgh

Kommunikationsansvarlig, Nordisk Safari Klub

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Ulrik Høgh
Kommunikationsansvarlig, Nordisk Safari Klub

Diskussionen bølger frem og tilbage om, hvorvidt der skal være jagt i fremtidens strengt beskyttede naturområder, og ikke mindst, hvorvidt disse områder skal være hegnede for at sikre rammerne for tætte bestande af store planteædere.

Set fra min stol virker det dog lidt som om, at nogle indlysende biologiske fakta og praktiske erfaringer fra udlandet overses fuldstændigt i debatten.

Naturlig dødelighed
En bestand af planteædere yngler, hvis den trives. Dermed vokser bestanden, hvis ikke dødeligheden som følge af for eksempel rovdyr, sygdom eller sult modsvarer eller overstiger den årlige bestandstilvækst.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Man opnår kun stor tæthed i bestanden af store planteædere, hvis man hegner naturområdet og dermed forhindrer dyrene i at søge mad uden for området, efterhånden som der bliver trængsel og konkurrence om føden inden for området.

I kæmpeområder som for eksempel nationalparkerne i Sydafrika – som ligeledes er hegnede – løses bestandsreguleringen helt naturligt ved, at der også er store rovdyr – løver, leoparder, hyæner, med mere – i det hegnede område. Dette er dog ikke praktisk gennemførligt i områder af den størrelse, der er aktuelle i Danmark/Europa.

Jeg tror helt enkelt ikke på, at man vil opnå tættere bestande af jagtbare arter i særligt beskyttede områder, blot fordi man forbyder jagt
Jens Ulrik Høgh
Kommunikationsansvarlig, Nordisk Safari Klub

Det forudsigelige resultat af eksempelvis ulve eller bjørne i disse områder bliver enorme udsving i bestandene af byttedyr og rovdyr – simpelthen fordi den naturlige dynamik imellem planteæderne og deres fjender er aflyst i kraft af hegnet.

Nogle ikke-urealistiske scenarier er, at man uden indgriben til slut vil stå med en rovdyrbestand uden byttedyr eller et område med nogle få overlevende græsædere og en rovdyrbestand, der er helt forsvundet på grund af sult.

Accept af rewilding forsvandt
Vil man hegne bestande af store planteædere ind, får man derfor det mest realistiske forløb, hvis man lader mennesket simulere rovdyr – hvilket alt andet lige er jagt. Uanset størrelsen på det hegnede område kan mennesker regulere en passende del af bestanden hvert år.

Til forskel fra ulvene kan vi stoppe, når der er høstet nok. Det er denne metode, som man benytter på hegnede områder uden store rovdyr som Jægersborg Dyrehave, Molslab eller Ostvaardenplassen i Holland.

Alternativet til menneskelig indgriben (jagt) i et menneskeskabt område (hegn) er bestandsregulering via sult og sygdom. Det prøvede man indledningsvist i førnævnte Ostvaardenplassen i Holland, hvor bestandene af store planteædere voksede eksplosivt, indtil området var ribbet for føde, hvorefter en meget stor del af bestanden af kronvildt, vildheste og kvæg døde af sult over en lang vinter.

Dette medførte politisk indgriben efter en ophedet debat, hvor det hollandske folk havde svært ved at se argumenterne for at lade indhegnede dyr lide sultedøden fremfor at aflive dem humant med en riffelkugle, inden det kom så vidt, at de døde af sig selv.

Den folkelige accept af hele rewilding-eksperimentet forsvandt som dug for solen ved synet af hundreder af afkræftede dyr, der druknede i lavvandede vandpytter, fordi de var for afkræftede til at holde hovedet oppe efter måneder uden mad.

Det er derfor i min optik utænkeligt at nå i mål med hegnede naturområder uden en eller anden grad af forvaltning, der inkluderer jagt.

Læs også

Aktører frygter EU-forbud mod jagt og fiskeri i beskyttet natur: ”Det er helt ude i hampen”

Åbne områder uden jagt?
Hvad der derimod i princippet sagtens kan lade sig gøre, er at udlægge uhegnede områder til særligt beskyttet natur uden jagt.

Man kan i så fald skyde en hvid pil efter de enorme bestandstætheder af store græsædere, som man går og drømmer om. Vildt vil simpelthen trække ud i det omgivende land, så snart føden bliver knap.

Man vil dog givetvis kunne opnå større tætheder end gennemsnittet, hvis man gør områderne forstyrrelsesfri – men det omfatter altså ikke alene jagt, men også kondiløb, mountainbikes og fuglekikkende kratluskere.

Et sådant område vil naturligvis også producere et vist overskud af dyr, som vil vandre ud i det omgivende landskab, og her vil jagttrykket givetvis blive ekstra højt – blandt andet for at beskytte landbrugets afgrøder.

Jeg tror helt enkelt ikke på, at man vil opnå tættere bestande af jagtbare arter i særligt beskyttede områder, blot fordi man forbyder jagt. Så enkel er virkeligheden ikke.

Men det vil med sikkerhed blive betydeligt sværere at opnå lokal folkelig opbakning til at udlægge områder til særligt beskyttede, hvis man af rent principielle årsager ønsker at forbyde – fremfor at regulere – bæredygtige aktiviteter såsom fiskeri og jagt.

Det er meget muligt, at der lokalt kan være behov for regulering af al mulig menneskelig adfærd – også jagt – men principielle forbud virker mere som endnu et forsøg på at forbyde en aktivitet, som man ikke forstår og ikke bryder sig om, end det fremstår som en reelt gennemtænkt fremtidssikker plan.

Jagt er et ret essentielt værktøj i værktøjskassen for naturbevarelse – ikke mindst, når man ønsker at skabe så vild natur som muligt i et gennemkultiveret landskab.

Man gør blot opgaven sværere at løse ved på forhånd at fravælge et af værktøjerne – og debatten burde vel egentlig handle om naturen og ikke om, hvad man i øvrigt føler omkring jagt og jægere?

Politik har aldrig været vigtigere