Kommunikatører: Fagpersoner skal blive bedre til at deltage i debatten

Af Henrik Munksgaard og Jakob Volf
Hhv. ejer, Munksgaard Kommunikation og kommunikationsrådgiver, Viegand Maagøe

Et bølgeskvulp af spildevand blev til en shitstorm.

Først på sommeren fik Hofor og Københavns Kommune samme tur i mediemøllen, som mange andre tekniktunge virksomheder har prøvet før dem.

Folkestemningen havde rejst sig mod planen om i en kortere periode at udlede spildevand i Øresund, der alene var mekanisk renset.

Med faktaark og spørgsmål-svar på selskabets hjemmeside havde Hofor ellers kæmpet bravt for at forklare baggrunden for den valgte løsning.

Den er ikke så forskellig fra noget, vi jævnligt lever med, når der ved ekstremregn er overløb af spildevand, som udledes til blandt andet Københavns Havn.

Der er brug for, at tekniske fagligheder kommunikerer – og gør det bedre.

Henrik Munksgaard og Jakob Volf
Hhv. ejer, Munksgaard Kommunikation og kommunikationsrådgiver, Viegand Maagøe

Men det var ikke nok at holde miljøbelastningen op mod omkostningerne. Mens badesæsonen begyndte, kunne man på tv se indslag med en række faste badegæster, der med markant sprogbrug frabad sig, at der blev ledt ’lortevand’ ud i Øresund.

Den politiske næse på Københavns overborgmester Frank Jensen (S) fangede hurtigt, hvor det bar hen. Han lod borgmesterkollegaen Nina Hedeager Olsen fra Enhedslisten tage slaget – og slagene.

Da det stod klart, at folkestemningen ikke var til at vende, skar han som en anden Far Frank igennem. Trods minutiøs planlægning i Hofor og godkendelse fra forvaltningen, blev der så at sige sat prop i den spildevandsledning.

Fra sidelinjen skal man ikke gøre sig til dommer, men der har i hvert fald ikke i den almindelige mediedækning været fremlagt dokumentation for, at man med den beslutning får mest miljø for pengene.

Det ligner et klassisk eksempel på, at følelser og meninger vinder over reel sundhedsmæssig og vandmiljømæssig faglighed.

Tvivl på et tvivlsomt grundlag
Det er langt fra første gang, at ingeniører og teknikere bliver kørt over, når en sag eksploderer i medierne.

Man har styr på vandprøver, kemi og beregninger, men bundlinjen på regnearket bliver ignoreret, når sagen rammer en eksplosiv trekant af berørte borgere, medier og politikere.

Fra frøer og fugleliv på Amager Fælled til højspændingsledninger i det vestjyske kommer de tekniske argumenter ofte til kort.

Der er brug for, at tekniske fagligheder kommunikerer – og gør det bedre. Ellers bliver fagligheden tilsidesat eller mistænkeliggjort.

Vi så det på et højere plan for nylig i DR-dokumentaren ”Kampagnen mod klimaet”, der afdækker, hvordan olieindustrien i årtier har formået at så tvivl om klimaforandringerne ved hjælp af tænketanke og PR-specialister.

Det er forståeligt, at ingeniører, biologer og andre med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund bliver frustrerede og nogle gange mister respekten for både medier og politiske beslutningstagere. Men pilen peger også den anden vej.

På tværs af kommuner, styrelser og private selskaber er der en tendens til, at man i de tekniktunge miljøer har nok i sig selv.

Det minder om virksomheder, som vil ud på eksportmarkeder, men ikke tager det alvorligt, at man skal have styr på både det juridiske og normer og kultur i de lande, hvor man vil handle.

Medierne kan ikke alene
Politikere fremfører naturligt tal og statistik, der får deres politik til at se rigtig ud uden at kere sig om nuancer.

Men hvad med medier og journalister, skal de ikke kunne skelne mellem ret og vrang. Mellem spin og dokumentation?

Jo, det skal de. Og det gør de også ofte. Men selv de journalister, der har dækket et stofområde i årevis, kan ikke vide alt – og det skal de heller ikke.

Medier og journalister er formidlere, de er ikke eksperter. Som journalist har du en pligt til at komme rundt om en sag og til at høre alle parter. Men logisk nok kan man kun høre de parter, der vil være med.

Vi har begge i forskellige journalist- og kommunikationsjob i årevis skrevet og kommunikeret om miljø, forsyning og andre tekniske emner, og vi kunne i den grad ønske os, at teknikere i både private virksomheder og det offentlige blandede sig mere i debatten. Fordi de kan levere kompetente og relevante indspark.