KTC: Her er fup og fakta om vandløb

DEBAT: Vi skal lære af naturen i arbejdet med at forebygge oversvømmelser, og vandløbene er en vigtig faktor i ligningen. På den baggrund rydder KTC’s Bjarne Bringedal Svendsen op i fup og fakta.

Af Bjarne Bringedal Svendsen
Medlem af KTC’s faggruppe for natur-og overfladevand

Næsten dagligt viser TV’et billeder af vilde oversvømmelser, der sluger huse og slæber biler og andet gods med sig. Ikke noget at sige til, at mange spørger sig selv: Hvor galt kan det gå i lille Danmark? 

Vi har også set flere oversvømmelser, end vi er vant til, men vi slipper nu nok for helt så drabelige hændelser takket være vores flade land. 

På den anden side har vi vænnet os til at bruge jorden helt ned til åkanten til beboelse eller dyrkning. Og så er der en risiko. 

Hvordan tackler vi den?

KTC støder stedse på opfattelser og løsninger, der bunder i mangel på viden. Vi prøver i det følgende at tage fat på nogle af dem. Vi har også nogle konkrete bud på løsninger: Lær af naturen og lav p-pladser til vandet.

Grødeskæring forhindrer oversvømmelser - Forkert
Grødeskæring giver ingen sikkerhed mod oversvømmelser. Grødeskæring fungerer i sommermånederne. En konkret undersøgelse viste en sænkning på mellem 6 og 42 centimeter i 90 procent af målingerne. I halvdelen af de undersøgte vandløb dog under 19 centimeter. 

Efter endt grødeskæring starter genvæksten som på en græsplæne. Efter to til fire uger er effekten væk. Grødeskæringen er derfor de facto uden virkning på vandstanden i lange perioder. Særligt i de tilfælde hvor grøden skæres først eller sidst i vækstperioden.

Hyppig grødeskæring favoriserer plantearter, som har en hurtig genvækst og stor stuvningseffekt. Det gør stedse mere grødeskæring nødvendig for at opretholde vandføringsevnen, og så starter en ond spiral. 

Hyppig grødeskæring er i øvrigt skidt for vandløbets miljø og også for kommunernes økonomi, ej at forglemme.

Om vinteren er grøden som regel visnet eller skåret bort i vandløbene. Alligevel er det helt almindeligt med vand i terrænet. Så selv en total fjernelse af grøden giver ingen garanti mod vand på markerne. 

Kommunerne ejer de offentlige vandløb - Forkert
Det er lodsejerne, der ejer vandløbene. Offentlig vandløbsvedligeholdelse er derfor at betragte som en skattefinansieret erhvervsservice, som ydes til vandløbets ejere. Det offentlige er kun (med)ejer af vandløbene, hvis arealerne langs vandløbene er offentligt ejet.

Nogle vandløb modtager såkaldt offentligt vand fra veje, byer og deslige. For disse vandløb er der en mere direkte offentlig interesse i vandløbenes vedligeholdelse. 

Vandløbene er stærkt påvirkede af vand fra veje og byer - Korrekt
Men det er vel at mærke kun nogle få steder. Nutidens standard indebærer nemlig, at kommunerne stiller krav om forsinkelse af regnvand fra befæstede arealer. 

I øvrigt udgør det befæstede areal i Danmark omkring 10 procent af landets areal, heraf er ca. 1,7 procent vejarealer. Herfra skal så trækkes arealet af København, Aarhus, Aalborg og alle de andre store byer, hvor regnvandet ledes direkte ud i havet. 

Så er der ikke ret meget tilbage. Brugen af vandløb til afledning af vand fra offentlige arealer er derfor set i den store sammenhæng ganske beskeden.

Ejere af vandløb må selv vedligeholde deres vandløb - Forkert
Hvis vandløbet er klassificeret som offentligt, må ejeren ikke selv vedligeholde det. Det må kun kommunen. 

Til gengæld sparer ejeren udgiften til at få sit vandløb passet. Det er en gratis service til ejerne af vandløbene. 

Dræn munder ud over vandspejlet - Forkert
Når smeltevand og nedbør om vinteren skaber bredfyldte vandløb, er drænene dykkede. 

Kommunernes opmålinger viser, at et betydeligt antal dræn munder ud lige akkurat over vandløbets bund. En stikprøve tyder på, at måske op til halvdelen har deres udløb mindre end 30 centimeter over bunden; altså så dybt, at de meget af tiden er dykkede. 

Placeringen af drænudløb i forhold til vandløbsbunden har været lodsejerens valg i forbindelse med dræning af markerne. Sådan har det altid været – måske fordi andet ikke har været fysisk muligt.

Kun statstilskud til dræn med udløb over vandspejl - Forkert
Til det faktum, at mange dræn ligger helt nede i bunden af åerne, knytter sig den myte, at dette skyldes kommunale forsømmelser i form af utilstrækkelig vedligeholdelse, da drænprojekter med dykkede udløb angiveligt ikke ville have opnået statstilskud i sin tid. 

Skulle myten være sand, ville det betyde, at drænudløbene skulle ligge i en lige linje svarende til vandspejlet, og det gør de ikke. Desuden fandtes der ikke det fornødne datagrundlag til at sikre dette hensyn.

Kommunerne skal forhindre oversvømmelser - Forkert
Der gives med vandløbsloven ingen garanti mod oversvømmelser. Kommunernes opgave er at vedligeholde efter regulativernes bestemmelser. Skal vandløbene have større kapacitet, er det ejernes opgave. Men kommunerne skal godkende det.

Kommunens rolle er så at se på hele vandløbssystemet. Forbedret afvanding i øvre dele af et vandløbssystem vil alt andet lige give øget oversvømmelsesrisiko i den nedre del af vandløbssystemet. 

Det kan modvirkes ved at genoprette lokale ådale, enge og moser, som kan fungere som p-pladser til vandet. Hvis ikke risikerer vi at oversvømme andre marker eller byerne, der ligger i zonen mellem vandløb og hav.

En vigtig pointe er dog, at har en vandløbsejer valgt at dyrke sine arealer helt ned til vandløbet, har han også påtaget sig den øgede risiko for oversvømmelser, som eksisterer langs et vandløb. 

Vandløbsvedligeholdelse mindsker risikoen for en fejlslagen høst, men fjerner den ikke. Den vil altid være der.

I byerne må beboerne tåle vand over terræn hvert femte eller tiende år. Sådan er afløbssystemerne dimensioneret. Her gives heller ingen garanti.

Vandløbene svømmer oftere over i dag – Delvist rigtigt
I takt med at nedbøren stiger, og der optræder kraftigere skybrud, vil oversvømmelsesfrekvensen stige. 

Men der er også andre årsager. Dræning af våde tørvejorder langs vandløbene har givet ilten adgang. Ilten har nu nedbrudt tørven, så mange sådanne arealer er endt med at være lige så våde, som før de blev drænet. Det er jorden, der er sunket og ikke vandløbsbunden, der er kommet højere op – det kan opmålinger vise. 

Nu kan de våde arealer med fordel bruges som p-pladser til vand.

Miljørigtige vandløb afleder ikke nok vand - Forkert
At et miljørigtigt vandløb ikke kan sikre tilstrækkelig vandafledning er en udbredt myte. 

Hensynet til flora og fauna plus afvanding kan sagtens forenes i et og samme vandløb. Det viser 33 års erfaring med vandløbsloven, der i 1982 blev revideret. De problemer, der har været, har som regel haft deres rod i særlige nedbørshændelser og ikke i miljøhensynet.

 
Få klager over kommunernes vandløbsvedligeholdelse
Kommunerne vedligeholder årligt cirka 19.500 kilometer vandløb og bruger godt en kvart milliard kroner på dette. 

Meget få sager ender i klagesystemet. I 2013 og 2014 behandlede Natur- og Miljøklagenævnet i alt 13 sager vedrørende klager over kommunernes vedligeholdelse. I 6 af sagerne fik lodsejerne medhold i klagerne. 

Lav kulturtekniske anlæg og p-pladser til vandet
KTC er fortaler for en revision af vandløbsloven. Blandet andet mener KTC, at vandløb uden miljømæssigt potentiale og med det primære formål at tjene afvandingsformål, bør klassificeres som kulturtekniske anlæg. 

Vedligeholdelsen af sådanne vandløb bør overdrages til deres ejere, der har den primære interesse i disse vandløb.

Vi slipper ikke af med oversvømmelser, men de skal flyttes hen, hvor de gør mindst skade. En revision af vandløbsloven bør derfor indtænke omgivelserne langs vandløbene. 

Naturlige vandløb bruger de vandløbsnære områder, altså ådalene, som parkeringsplads for vandet under store og ekstreme nedbørshændelser. Og vi kan lære af naturen. Her gemmer sig løsningen på mangen en lokal klimaudfordring, nemlig P-pladser til vandløbene.

Forrige artikel L&F: Det giver mening at målrette naturindsatsen L&F: Det giver mening at målrette naturindsatsen Næste artikel KTC: Helhedsplaner skal beskytte små vandløb KTC: Helhedsplaner skal beskytte små vandløb
  • Anmeld

    Hans-Erik Jensen

    Flere årsager til forringet afvanding

    Der findes mange steder, hvor det er veldokumenteret af tørveholdige jordlag langs vandløb er sunket sammen pga. tidligere dræning og udgrøftning af arealerne, fordi lagene så bliver udsat for luftens ilt. Herved påbegyndes der uvægerligt en bakteriel nedbrydning af tørvene. Dette medfører en ”sætning” af tørvene, hvorved jordlagene langsomt synker sammen, og jordoverfladen kan i visse tilfælde ende med at ligge flere meter lavere end før dræningen/udgrøftningen.
    Denne naturlige og uundgåelige proces medfører derfor, at den ”gevinst” man opnåede med den oprindelige afvanding og grundvandssænkning, langsomt men sikkert forsvinder, hvorved det ikke længere er muligt at opretholde den landbrugsdrift, der blev igangsat umiddelbart efter afvandingen.
    Det er meget forskelligt, i hvilket omfang dette gør sig gældende langs de enkelte vandløb. Det afhænger bl.a. af jordbundsforhold, terrænforhold og dyrknings-historiske forhold.
    Et andet mere overset problem, er mangelfuld vedligeholdelse af de dræn der skal aflede vandet fra markerne til vandløbene.
    De fleste dræn i Danmark er oprindeligt anlagt i perioden ca. 1860-1970, hvor det var muligt at opnå betydelige statstilskud og fordelagtige statslån til drænings- og afvandingsprojekter. Drænene er dimensioneret efter erfaringerne og nedbørsforholdene på anlægstidspunktet.
    Det er velkendt, at nedgravede drænrør under marker ikke har en ubegrænset levetid, hvilket især gælder for de ældre dræn, der blev udført ved nedgravning af tegl-rør. Den typiske levetid for dræn på mineraljord ca. 80-120 år, og på tørvejord ca. 30 år. Den kortere levetid på tørvejorde skyldes ikke mindst de ovennævnte sætninger af tørvelagene, der får drænene til at forskubbe sig og blive tilstoppede.
    Sker der ikke en tilstrækkelig og rettidig vedligeholdelse og/eller udskiftning af drænene, kan man naturligvis ikke forvente at kunne opretholde en uændret afvanding af de drænede arealer.
    I 1973 skønnede Landsudvalget for Planteavl, at der på landsplan var et behov for omdræning af ca. 525.000 ha landbrugsjord, men siden er der kun omdrænet 5-10.000 ha årligt, hvilket samlet bliver til 210-420.000 ha siden 1973.
    Da der ikke længere kan opnås statstilskud til dræning og afvanding, kan der være bekosteligt for den enkelte lodsejer at ny- og omdræne sine arealer. Derfor kan det være "bekvemt" at påstå at afvandingsproblemerne skyldes kommunens mangelfulde grødeskæring og oprensning, hvorved regningen sendes videre til skatteborgerne...

  • Anmeld

    Holger Øster Mortensen

    De våde jorder skal udfases

    Hane-Erik Jensen supplerer vældig fint rapporten fra KTC. Vi bliver fyldt med klage-jammer fra bønderne, der mener grødeskæring er det, der skal til for at sikre vandets gennemstrømning.

    Alt for mange våde jorder er i tidens løb blevet pløjet op og drænet, og DK er da også i dag blevet verdens mest opdyrkede land med mere end 60 procent af landarealet under plov. Derfor har vi de store problemer med et forurenet vandmiljø. Vandløbsloven og lovene for de frie vandveje har rødder tilbage til Jydske Lov. Det er på høje tid vi får en gennemgribende ændring af lovene for dyrkning og dræning af de danske marker. Vi skal have alle marginaljorder ud af dyrkningsmassen - eller måske dyrke energiafgrøder på disse vanskelige jorder (pil).

  • Anmeld

    Kjeld Hansen

    Indfør brugerbetaling nu!

    "KTC er fortaler for en revision af vandløbsloven. Blandet andet mener KTC, at vandløb uden miljømæssigt potentiale og med det primære formål at tjene afvandingsformål, bør klassificeres som kulturtekniske anlæg. Vedligeholdelsen af sådanne vandløb bør overdrages til deres ejere, der har den primære interesse i disse vandløb."

    - altså brugerbetaling! Det er på tide, at ejerne af disse vandløb også bidrager til de 270 mio.kr./årligt, som vi skatteydere servicerer dem med. Og hvorfor ikke indføre brugerbetaling overalt, hvor vedligeholdelsen primært sker af hensyn til erhvervsinteresser?

  • Anmeld

    Per Hans Hansen

    En artikel hvor overskriften er i god overensstemmelse med indholdet

    Der er nogle rigtig gode pointer i artiklen, og den burde være pligtlæsning for Eva Kjær, Dansk Landbrug og Bæredygtigt Landbrug, således at debatten om vandløbene kunne foregå på et oplyst grundlag i stedet for at være domineret af selvbestaltede "eksperter", der ikke er hæmmet af viden.

DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

KRITIK: Jakob Ellemann-Jensen og regeringen har ikke fundet balancen mellem miljø og landbrug. Tværtimod "kommer man med grovfilen og taler dansk landbrug ned," siger Peter Skaarup. Partiet vil nu splitte Miljø- og Fødevareministeriet i to.