Kulturministeren: Digebeskyttelsen skal til eftersyn

DEBAT: Digebeskyttelsen er stadig præget af konflikter. Kommunerne har ikke i ønsket grad søgt puljen til at forbedre kortgrundlaget, og derfor vil kulturminister Mette Bock (LA) nu se på lovgrundlaget og vurdere arbejdsdelingen mellem kommuner og styrelse.

Af Mette Bock (LA)
Kulturminister

Mange, også jeg, har mistet tålmodigheden med at finde fornuftige løsninger omkring digebeskyttelse.

Så nu jeg tage initiativ til ændringer, så det kan komme til at fungere ordentligt for alle parter.

Udgangspunktet er, at vi skal passe på de danske jord- og stendiger.

Vi skal også sikre danske landmænds mulighed for at dyrke deres jord. Og vi skal vi sikre en god og effektiv sagsbehandling.

Sådan er det ikke i dag.

Ikke på grund af manglende vilje, men fordi tingene står i stampe, og både ansvarsfordeling og kortgrundlag er uklart.

Beskyttelsen er uigennemskuelig
Det kortgrundlag, som beskyttelsen er baseret på, er desværre i mange tilfælde fejlbehæftet og giver dermed ikke det rette overblik over, hvad der er beskyttet, og hvad der ikke er.

Resultatet er naturligvis konflikter mellem lodsejere og myndigheder rundt omkring i landets kommuner. Lodsejere kan opleve, at forvaltningen af beskyttelsen er uigennemskuelig og uden hold i virkeligheden. Det kan ingen af os være tjent med.

Derfor afsatte jeg i 2017 en pulje på 15 millioner kroner, som kommunerne kunne søge for at forbedre kortgrundlaget og få udpeget de reelt bevaringsværdige diger.

Desværre må vi nu konstatere, at puljen ikke har haft den ønskede virkning. Kun ganske få kommuner har søgt den, trods talrige opfordringer.

Arbejdsdelingen skal vurderes
Konflikterne fortsætter, og der er heller ikke udsigt til, at alle landets diger bliver kortlagt inden for en overskuelig årrække, sådan som det var intentionen.

Derfor vil jeg efter nytår sætte gang i et eftersyn af lovgrundlaget for digebeskyttelsen.

Vi skal se på, om reglerne faktisk giver den form for beskyttelse, som der er behov for, eller om reglerne er for rigide.

Og så skal vi vurdere, om arbejdsdelingen mellem kommuner og styrelse skal ændres. Det er brug for forbedringer.

Forrige artikel Debat: EU's landbrugspolitik skal være en løftestang for klima og miljø Debat: EU's landbrugspolitik skal være en løftestang for klima og miljø Næste artikel Landmænd: Miljøstyrelsen parkerer vores vandråd på et sidespor Landmænd: Miljøstyrelsen parkerer vores vandråd på et sidespor
  • Anmeld

    Jan Pedersen · Seniorbiolog og råstofekspert i Danmarks Naturfredningsforening

    Endelig udsigt til sikring af biologiske kvaliteter på sten- og jorddiger?

    Kulturminister Mette Bock vil tage eksisterende digebeskyttelse op til revision. Det er handlekraftigt, og vil byde på flere muligheder for at få genindføjet det hensyn til naturkvaliteten på sten- og jorddigerne som disse oprindeligt havde i Naturbeskyttelseslovens § 4, i forlængelse af de elskede § 3 områder. Denne dobbeltsidige beskyttelse af kultur- og naturinteresserne i digerne havde disse helt frem til 2004, hvor man flyttede digerne over i en ny museumslov. Siden er talløse kubikmeter flis af tudsegamle stynede piletræer og blomstrende tjørn og lignende forsvundet i svælget på landets grønne forbrændingsanlæg. Uden afgørelser, uden panderynker og med fin fortjeneste. En prop i dette lovbaserede selvmål må have ministerens førsteprioritet.
    Hvem skal så afgøre hvad fremover, og skal der fortsat være delt myndighed på området? Dette kunne gå hen og blive den endelige afvikling af det team af hårdtarbejde folk i Kulturarvsstyrelsen, Kulturstyrelsen og nu Slots- & Kulturstyrelsen, som fortsat slider i det på trods af udflytning fra den smukke kulturbastion ved Vesterport i København til et gammelt roelager på havnen i Nykøbing Falster.
    Min erfaring med Kulturstyrelsens arbejde på digeområdet er, at deres afgørelser holder et højt fagligt niveau, som kan mangle i mange tvivlsomme afgørelser truffet ude i kommunerne. Nogle kommuner har godt styr på sagerne, men når andre kommuner lader det være op til lodsejere der påviseligt har fjernet beskyttede sten- og jorddiger for at opnå større og større marker selv at beskrive de forsvundne digers landskabelige, kulturhistoriske og biologiske kvaliteter, så er der noget helt galt.
    Endelig er der den faste jammer om det tvivlsomme kortgrundlag, som klinger så velkendt og dog hult. Alle lodsejere har i årtier kunne se digerne i felten, alle har kunne spørge til beskyttelsen, og i dag kan man fra sin lænestol eller sofa se beskyttelsen på sin Ipad. Vist er der da grund til at rynke på næsen af, at et simpelt geodætisk kort fra 1992 har fået den tvivlsomme, og aldrig tiltænkte, ære at danne grundlag for noget så omfattende som beskyttelse af landets landbrugshistorie. Men forklaringen er så simpel og typisk dansk - hensynet til økonomien. En vejledende udpegning, der ikke kostede noget, som vi kender det så godt fra § 3 naturområdet. Så jo, der nok at rydde op i.
    Kulturministeren ønskes god vind med revisionen, som forhåbentlig bliver til i dialog med alle relevante interessenter.