Landbruget rasler med sablen: Sprøjteforbud kan ende i retten
FORBUD: Landbruget er klar til retlige skridt, hvis regeringen indfører forbud mod at gødske og sprøjte i naturområder uden kompensation til landmændene. Forbuddet skal gennemføres, lyder det fra DN.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDet forbud skal bare gennemføres.
Maria Reumert Gjerding
Præsident, DN
Mens miljøminister Lea Wermelin (S) tøver med at forbyde sprøjtning og gødskning i særlige naturområder, er der en anderledes beslutsomhed i landbrugskredse.
For skulle forbuddet blive til virkelighed, er man klar til at tage retlige skridt.
Sådan lyder meldingen fra både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug.
Forbud skal sikre mere biodiversitet
Forbuddet mod at sprøjte og gødske § 3-natur var en helt central del af SR-regeringens stort anlagte Naturplan Danmark, som blev præsenteret i 2014. Her rettede partierne fokus på særlige naturområder, som er beskyttet under Naturbeskyttelseslovens § 3.
Det er områder, som udgør omkring 10 procent af Danmarks areal, og som er levested for mange arter og derfor centrale i kampen for at bremse naturens tilbagegang.
Det er allerede sådan, at et § 3-område ikke må ændres og dermed ikke forringes. Men det er lovligt at fortsætte den drift af arealerne, som altid har været. Og derfor bliver nogle arealer forsat gødsket og sprøjtet.
I 2014 lød det fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at et forbud mod sprøjtning og gødskning vil få betydning for 35.000 hektar landbrugsjord, og at det for de berørte landmænd i gennemsnit vil give et årligt tab på 7.000-10.000 kroner. Og at det samlet set vil koste landbruget 45 millioner kroner om året.
Forbuddet blev anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen i 2013.
Politisk blev det vedtaget med opbakning fra rød blok i 2015, men ophævet igen af V-regeringen i 2016, inden det nåede at træde i kraft.
Miljø
