Kommentar af 
Anders Panum Jensen

Landmænd bør blive belønnet for grønne tiltag, ikke straffet

Landmænd vil gerne passe på naturen. Men samtidigt skal de passe på, at naturen ikke ødelægger deres virksomhed. Det paradoks skal en ny regering fjerne, hvis den ønsker mere natur og biodiversitet i det åbne land, skriver Anders Panum Jensen.

En ny regering må lægge sig i selen for at fjerne de negative incitamenter i regler og forvaltning, hvis vi skal realisere potentialet for grøn omstilling i landbruget, skriver
En ny regering må lægge sig i selen for at fjerne de negative incitamenter i regler og forvaltning, hvis vi skal realisere potentialet for grøn omstilling i landbruget, skriverFoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Anders Panum Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan kan vi standse tilbagegangen for natur og biodiversitet? Det spørgsmål optager ikke kun samfundet, men i høj grad også de danske landmænd. Hvad kan den enkelte landmand gøre på sin bedrift for at øge natur og biodiversitet, var derfor årets faglige tema, da over 400 delegerede landmænd i Landbrug & Fødevarer var samlet til årsmøde i Herning tidligere på måneden.

"Vi skal værdsætte det værdiløse", forklarede lektor ved biologisk institut på Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun, til forsamlingen af lyttende landmænd, hvis bidrag til samfundets vækst og beskæftigelse handler om at få mest mulig værdi ud af hver eneste dyrkede hektar jord.

Landmændene vendte hjem fra Herning fyldt med inspiration til, hvad der kan gøres for biodiversiteten på den enkelte landbrugsbedrift og telefonnumre på konsulenter, der kan rådgive.

Få dage efter blev landmændene desværre mindet om, hvorfor det at passe på naturen ikke kun handler om, hvad landmanden kan gøre godt for naturen, men at det desværre også handler om, hvad naturen kan gøre skidt for landmanden.

Nordjyske kunne 14. november fortælle, at en landmand fra Himmerland havde mistet alt og var endt med en kæmpe gæld, fordi hans bedrift lå for tæt på en beskyttet hede.

Bedriften og heden har sameksisteret gennem et halvt århundrede, men skærpede regler i husdyrloven betyder nu, at kommunen ikke kan forny landmandens miljøgodkendelse. Ingen erstatning. Et livsværk tabt.

Landbruget i Himmerland er formentlig det første landbrug, der går fallit som følge af de nye regler i husdyrloven med krav til staldenes udledning af kvælstof til nærliggende naturområder. Men mange flere landbrug er på vej mod afgrunden, i takt med at miljøgodkendelser skal fornys.

Når de gode viljer skal omsættes til handling, forsvinder de i en Bermuda-trekant mellem rigide EU-regler, bureaukratisk træghed og finansministeriel modvilje

Anders Panum Jensen

Der synes ikke at være nogen proportionalitet mellem gevinsten for naturen og tabet for landmanden og den samfundsøkonomi, landmanden bidrager til. Dødsstødet til bedriften i Himmerland var et krav om maksimalt et kilo udledt kvælstof per hektar eng. Til sammenligning udskiller en ræv med unger 10 kilo kvælstof. Det er svært at forstå meningen.

Dertil kommer, at reglerne giver et helt forkert incitament for landmænd i forhold til ønsket om mere natur og biodiversitet. Den natur, som nu truer mange bedrifters fremtid, er i en del tilfælde natur, som landmanden selv har været med til fremme – for eksempel gennem naturpleje med afgræsning.

Loven efterlader på den måde desværre landmanden med en helt forkert tilskyndelse til ikke at gøre noget aktivt for at fremme naturen – og skulle noget natur alligevel vokse frem, så få det ryddet af vejen, inden myndighederne opdager det og tegner det ind på et kort.

Det er ikke kun husdyrloven, der giver helt forkerte incitamenter til at fremme naturen. Et andet aktuelt eksempel er det røde flag, som Miljøministeriet har rejst overfor udtagning af lavbundsjorde med et høj naturindhold.

Budskabet er lige nu, at hvis landbrugsarealerne, der typisk er enge, har så varieret en flora, at de omfattes af Naturbeskyttelseslovens §3, så kan der ikke ydes den erstatning for værditab, som gives til almindelige landbrugsarealer.

Igen er budskabet til landmanden: Du har naturværdier på eller ved din bedrift – det må du bøde for.

Læs også

Det er uholdbart. En ny regering må lægge sig i selen for at fjerne de negative incitamenter i regler og forvaltning, hvis vi skal realisere potentialet for grøn omstilling i landbruget. Landmænd skal belønnes for natur og grønne tiltag – ikke straffes.

Det kan undre, hvorfor vi overhovedet har problemet. Jeg kan ikke komme på en politiker, der ønsker de negative konsekvenser for naturrige landbrug.

Og sammen med grønne organisationer har Landbrug & Fødevarer fremsat mange forslag til at løse problemerne. Blandt andet forslag med Danmarks Naturfredningsforening om en modernisering af husdyrloven, der sandsynligvis ville kunne have reddet landmanden i Himmerland.

Vi bliver da også mødt af gode politiske viljer på tværs af Folketinget. Men når de gode viljer skal omsættes til handling, er det som om, at det forsvinder i en Bermuda-trekant mellem rigide EU-regler, bureaukratisk træghed og finansministeriel modvilje mod at betale for det værdiløse, som jo er det, naturfremme kræver ifølge lektor Bruun.

Det vil kræve en stærk regering og en stærk minister at omsætte de gode politiske viljer til handling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Panum Jensen

Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

Hans Henrik Bruun

Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient, ph.d.

0:000:00