L&F og affaldsforening: Bioplast kan løse nogle af Danmarks plastikproblemer

Af Karen Hækkerup og Jacob Hartvig Simonsen
Henholdsvis administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer og direktør, Dansk Affaldsforening

Vi taler meget om plastik for tiden. For det hører med til hele snakken om, hvordan vi kan passe bedre på miljøet, og herunder hvordan vi kan genbruge mere.

Klimaudfordringen er tydelig, plastikproblemerne vokser, og EU har sået de første frø med sin nye plastikstrategi, som fremhævede, at nye, biobaserede plastikmaterialer skal udvikles og erstatte den fossile navlestreng.

Det vil landbruget og affaldsbranchen gerne være med til at komme med et bud på. Det er en vigtig dagsorden, men det kræver, at vi er på forkant og hurtigst muligt tager fat på det grundlæggende spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at plastik ikke belaster vores miljø og klima fremadrettet?

En grundlæggende udfordring er, at plastik i dag bliver lavet af olie. Det betyder, at uanset om man laver plastik, der kan nedbrydes i naturen, på deponier eller i affaldsenergianlæg, vil det udlede CO2. For det er et fossilt materiale.

Der er behov for alternativer  
I 2050 har regeringen en ambition om, at Danmark skal være et lavemissionssamfund, og vores energiforsyning skal være fossilfri.

En grundlæggende udfordring er, at plastik i dag bliver lavet af olie. Det betyder, at uanset om man laver plastik, der kan nedbrydes i naturen, på deponier eller i affaldsenergianlæg, vil det udlede CO2. For det er et fossilt materiale.

aren Hækkerup og Jacob Hartvig Simonsen
Hhv. administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer og direktør, Dansk Affaldsforening

Så hvis vores klimamålsætninger og ambitioner om at udvikle den cirkulære økonomi skal gå hånd i hånd, er der behov for at finde alternativer til brugen af fossile råstoffer til både energi og produkter som for eksempel plastik.

Her kan man kigge mod biomaterialer.

De bruges allerede i dag til mange af de produkter, vi har brug for, og den teknologiske udvikling på området spurter afsted.  

Vi kan i landbruget producere fødevarer og samtidig levere restprodukter fra jord- og skovbrug, dyrehold og andre kilder, som kan bruges til energi og for eksempel produktion af biobaseret plastik. Det kunne eksempelvis være fra reststrømme fra de kartofler, vi laver kartoffelmel af.

Og andre lignende reststrømme eller produkter kan forædles for eksempel i et samarbejde mellem fødevarevirksomheder og andre højteknologiske virksomheder, så de kan bruges til nye grønne plastikprodukter.

Eksempelvis kan Haldor Topsøe raffinere sukkerroer og andre biologiske produkter til helt gængse plastiktyper.

Der er mange potentialer, men der er stadig et stykke vej endnu, og vi skal finde løsningerne, så det i sidste ende kan sikre bedre ressourceudnyttelse, bedre økonomi i den produktion, der allerede findes, og udvikling af nye teknologier og forretningsmodeller ikke mindst.

Biomaterialer er vejen frem, men det kræver også ressourcer i form af landbrugsarealer, energi og gødning at producere dem.

Derfor betyder et skifte fra fossil plastik til bioplastik ikke, at vi skal undlade at genanvende vores plastik. Det skal vi stadig.

Det skal være nemt at sortere plastik 
Når produkter og emballager bliver til affald, træder kommuner og kommunale affaldsselskaber til. Nye spande rulles ud i hele landet netop nu, så borgerne både kan aflevere og sortere plastik på genbrugspladsen og hjemme i privaten.

I 2019 kan knap fem millioner danskere sortere plastik derhjemme. Samtidig er der bygget nye sorteringsanlæg og lavet ambitiøse afsætningsstrategier, som sikrer, at den plastik, borgerne sorterer, rent faktisk bliver genanvendt og brugt til ny produktion ude hos virksomhederne.

Bioplastik kan sorteres sammen med den fossile plastik og genanvendes igen og igen. Det er vigtigt, da det skal være nemt for borgerne at sortere plastik, og fordi omstillingen til bioplastik ikke må resultere i ringere genanvendelse.

Men plastik kan ikke genanvendes uendeligt. Al materiale taber værdi, efterhånden som det bliver brugt, genbrugt og genanvendt.

I fremtiden kan bioplast designes til at kompostere eller bruges i biogasanlæg, men i mange år fremover vil der være en rest af plastik, som skal bortskaffes i affaldsenergianlæg.

Her vil bioplasten være et miljøvenligt brændsel, og varmen fra affaldsforbrænding udnyttes i Danmark effektivt til fjernvarme. 

Alle materialevalg vil være forbundet med miljøaftryk og rumme dilemmaer, i forhold til hvad ressourcerne bruges til, og hvilke materialer de erstatter. Det skal altid være en del af overvejelserne.

Danmark når naturligvis ikke i mål med et fossilfrit samfund foreløbig. Vi vil i mange år have brug for plastik – også af olie - til mange forskellige formål blandt andet til fly, elektronik og hospitalsudstyr.

Endnu kan man ikke lave alt af genanvendt plastik eller bioplastik, men teknologien udvikles hele tiden. 

Fossilt forbrug skal erstattes med fornybare ressourcer
Efterspørgslen på konkrete løsninger vokser og dermed de forretningsmæssige muligheder – og med de seneste meldinger kommer de hurtigere, end nogen turde tro for blot få måneder siden.

Hvem har troet, at Lego ville melde ud, at de verdenskendte klodser skal laves af planter? Set med vores fælles briller er håbet lysegrønt.

Hvis den cirkulær økonomi skal være rigtig grøn, handler det altså også om at erstatte vores fossile forbrug med fornybare ressourcer.

Vores landbrug, miljøteknologiske virksomheder og vores affaldssektor er både effektive og innovative og driver allerede i dag udviklingen fremad. Lad os her i Danmark bygge på vores styrker og gribe de muligheder, vi har.

Regeringen barsler med en handlingsplan mod plastikforurening og en strategi for cirkulær økonomi. Det ser vi frem til med stor forventning.

Men udover de mange forslag, der skal håndtere de plastikproblemer, vi står med i dag, håber vi også, at regeringen vil fremlægge mål og initiativer, der tager fat om problemets rod og sætter fart på omstillingen fra fossil plastik til bioplastik.