Limfjordsrådet: Potentialet i udtagning af lavbundsjord er større end ministerier opgør

Af Limfjordsrådet
Se faktaboks

I de seneste uger har der været en livlig debat om potentialet for udtagning af lavbundsjord, både her i Altinget og i den øvrige presse.

Debatten blev affødt af, at Miljø- og Fødevareministeriet nedskrev det tekniske potentiale for udtagning til kun 38.000 hektar ud af de 171.000 hektar kulstofrig lavbundsjord, der er i landbrugsmæssig drift.

Regeringen har i tilgift i sit klimaprogram vurderet, at kun godt 15.000 hektar kan udtages til markedspris, og at yderligere udtagning vil kræve støtte, der kan være i strid med EU’s statsstøtteregler.

Vurderingerne fra Miljø- og Fødevareministeriet og regeringen er dog blevet anfægtet af både Klimarådet, DN og Landbrug & Fødevarer.

Limfjordsrådet har analyseret ministeriets begrundelser for nedskrivningen af arealpotentialet. Vores konklusion er overordnet, at arealpotentialet for udtagning er væsentligt større, end ministeriet regner sig frem til, og vi er dermed enige med Klimarådet, DN og Landbrug & Fødevarer i, at der kan udtages væsentligt mere jord, end ministeriet vurderer.

Vi tror fortsat på, at det vil være muligt at udtage mindst 100.000 hektar, hvis rammebetingelserne er rigtige.

Limfjordsrådet

Det er klart, at udtagningen bliver en kompleks opgave. Limfjordsrådet og de 18 kommuner rundt om Limfjorden har dog arbejdet med mere end 100 vådområder og lavbundsprojekter, hvilket har vist, at store og komplekse opgaver kan løses. Men det kræver, at organiseringen og rammebetingelserne er rigtige.

Der er særligt fire grunde til, at Miljø- og Fødevareministeriet og regeringen undervurderer potentialet i udtagning af lavbundsjord. Limfjordsrådet har beskrevet disse i et notat, og de gennemgås kort herunder.

Langt flere hektar til rådighed for lavbundsprojekter
De 171.000 hektar, som Miljø- og Fødevareministeriet opgør som kulstofrig lavbundsjord, dækker alene cirka 160.000 hektar dyrkede marker, som får grundbetaling, såvel som cirka 11.000 hektar natur eller lignende, der ligger på arealer registeret som mark.

Områder, der er egnet til lavbundsprojekter, vil ofte være en mosaik af dyrkede marker, naturarealer, læhegn og marker, der ikke længere er i dyrkning.

Hvis markjorden er kulstofrig, vil områder mellem markerne typisk også være det, og dræningen af markerne vil også sænke grundvandsstanden på de mellemliggende arealer.

Derfor vil der normalt også være en CO2-gevinst ved at inkludere disse arealer i et lavbundsprojekt.

Lavbundsarealet uden for markerne udgør alene 120.000 hektar, og når man frasorterer arealer klassificeret som bykerne, erhverv, bygning, industri, råstof, skov og bebyggelse, lander man på 70.000 hektar yderligere areal.

Selvom hele dette areal ikke kan inddrages i lavbundsprojekter, er det klart, at der kan laves lavbundsprojekter på et langt større areal end de 171.000 hektar.

Barrierer er mindre, end ministeriet angiver
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at cirka 57.000 hektar kulstofrig lavbundsjord ikke kan udtages på grund af stor fosforudledning, lodsejermodstand eller hensyn til natur, infrastruktur eller tekniske installationer.

Det er klart, at der findes arealer, hvor sådanne barrierer gør, at det ikke er muligt at gennemføre et projekt, og indtil videre har især stor fosforudledning givet problemer. Fosforudledning kan dog afhjælpes med afværgetiltag.

Problemet er, at der i de eksisterende ordninger alene kan anvendes afskrab af topjord som afværgetiltag, og det er både dyrt og uhensigtsmæssigt i lavbundsprojekter, idet kulstofindholdet i topjorden ofte er højt.

Nye afværgetiltag er under udvikling, og flere er allerede klar til at blive taget i brug. Hvis kommunerne får lov til at anvende nye fosforafværgetiltag, vil man formentlig kunne gennemføre langt flere lavbundsprojekter.

Lodsejermodstand nævnes også som en væsentlig barriere. Limfjordsrådet har over ti års erfaring med gennemførsel af kommunale vådområde- og lavbundsprojekterm, og over denne periode er lodsejermodstand blevet et mindre og mindre problem.

I dag oplever kommunerne ofte, at det er lodsejerne selv, der henvender sig om muligheden for at få gennemført et lavbundsprojekt.

Limfjordsrådet vurderer således, at de opstillede barrierer er betydeligt mindre end angivet af Miljø – og Fødevareministeriet

Enkelt at udtage små områder
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at arealer på <10 hektar ikke kan udtages omkostningseffektivt.

Vi mener, at det bliver overset, at det ofte er forholdsvis enkelt at udtage små områder. Både fordi man ofte kun vil have få lodsejere på et lille areal, og fordi man på mindre arealer ofte kan reducere risikoen for påvirkning på omkringliggende arealer markant.

Derudover overestimerer Miljø- og Fødevareministeriet, hvor mange af disse mindre arealer, der faktisk findes.

Årsagen er den rækkefølge, som den geografiske analyse er udført i, men resultatet er, at ministeriet reelt fratrækker nogle arealer mere end én gang. Arealet med områder <10 hektar er altså mindre end de 40.000 hektar, som ministeriet kommer frem til.