Debat

Miljø- og forbrugerorganisationer: Danmark bør uforbeholdent støtte EU-forslag om mikroplastik

EU-Kommissionen foreslår at begrænse tilsat mikroplastik i en række forbrugerprodukter som kosmetik, rengøringsmidler og kunstgræsbaner. Vi opfordrer på det kraftigste den danske regering til uforbeholdent at støtte forslaget, skriver fire organisationer.

Det syntetiske gummigranulat i kunstgræsbaner til sport er en del af det forbud mod bevidst tilsat mikroplast, som EU foreslår. Danmark bør bakke forslaget uforbeholdent op, skriver fire organisationer. 
Det syntetiske gummigranulat i kunstgræsbaner til sport er en del af det forbud mod bevidst tilsat mikroplast, som EU foreslår. Danmark bør bakke forslaget uforbeholdent op, skriver fire organisationer. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Malene Høj Mortensen
Lone Hjorth Mikkelsen
Claus Jørgensen
Mette Hoffgaard Ranfelt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvert år udledes enorme mængder mikroplastik til vores miljø og natur. Her nedbrydes plastikpartiklerne meget langsomt, men forsvinder aldrig helt. Det betyder, at hver gang, der udledes mere mikroplastik, bidrager det til en ophobning i miljø, natur, dyr og mennesker, og der er tale om potentielle kumulative effekter, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.

Dog ved vi, at planeten allerede har overskredet sin grænse for kemikalieforurening. I og med at bestanddelene i plastik er olie/gas og kemikalier, så bidrager enhver udledning af plastikpartikler yderligere til kemikalieforureningen af vores i forvejen pressede planet.

Vi ved også, at plastikpartiklernes mikroskopiske størrelse gør dem særligt velegnede til at vandre gennem fødekæder og dermed ind i de dyr og afgrøder, vi spiser, og det vand, vi drikker. Dette ser vi resultatet af, når forskningsstudier har påvist mikroplastik i flere områder af menneskekroppen.

Det er på denne baggrund, at EU-Kommissionen med et aktuelt forslag vil begrænse udledningen af mikroplastik ved at fjerne den bevidst tilsatte mikroplastik fra en række produkter.

Vi ved også, at plastikpartiklernes mikroskopiske størrelse gør dem særligt velegnede til at vandre gennem fødekæder og dermed ind i de dyr og afgrøder, vi spiser, og det vand, vi drikker

Malene Høj Mortensen, Lone Mikkelsen, Claus Jørgensen og Mette Hoffgaard Ranfelt

Plastik på ingredienslisten
På trods af at vi ved, at forurening med mikroplastik truer vores miljø og natur og potentielt vores sundhed, er det i dag fortsat lovligt helt bevidst at tilsætte små stykker plastik i en række forbrugerprodukter.

Mikroplastik er på ingredienslisten i produkter som kosmetik, hudpleje og make-up, rengøringsmidler og maling samt i form af gummigranulat som fyld i kunstgræsbaner til sport. Ifølge beregninger fra EU’s kemikalieagentur udledes der årligt 36.000 ton mikroplastik fra produkter, hvor mikroplastikken er bevidst tilsat. Dette svarer ifølge beregningerne til omkring 10 milliarder plastikflasker, der udledes til miljøet hvert år.

Dertil kommer de store mængder mikroplastik, som stammer fra slid på produkter som bildæk, vejmaling og syntetisk tøj, når det vaskes. Her er plastikken ikke bevidst tilsat og derfor også mere vanskelig at begrænse.

Den bevidst tilsatte mikroplastik er derimod en lavthængende frugt. For alle produkter omfattet af forslaget gælder det nemlig, at der allerede findes alternativer på markedet, og at sektorerne får overgangsperioder til at omstille sig.

Bildæk med skadelige kemikalier hører ikke hjemme i kunstgræsbaner
I Danmark har en bestemt del af forslaget vakt debat, nemlig forbuddet mod mikroplast i form af syntetisk gummigranulat fra bildæk som fyldmateriale i kunstgræsbaner til sport. Af debatten fremgår det, at den danske regering mener, at det fortsat bør være tilladt at bruge gummigranulat fra udtjente bildæk i kunstgræsbaner.

EU’s kemikalieagentur (ECHA) fastslår, at gummigranulat fra kunstgræsbaner er den største enkeltstående forureningskilde med en udledning af bevidst tilsat mikroplastik på op til 16.000 ton årligt

Malene Høj Mortensen, Lone Mikkelsen, Claus Jørgensen og Mette Hoffgaard Ranfelt

Regeringen vil i stedet indføre krav om foranstaltninger på banerne, som hindrer udledningen af mikroplast. Denne holdning er vi som miljø- og forbrugerorganisationer helt uforstående over for.

EU’s kemikalieagentur (ECHA) fastslår, at gummigranulat fra kunstgræsbaner er den største enkeltstående forureningskilde med en udledning af bevidst tilsat mikroplastik på op til 16.000 ton årligt. At udledningen skulle kunne stoppes med foranstaltninger, er EU ikke enig med den danske regering i. EU’s risikovurderingskomité (RAC) fastslår, at der er for stor usikkerhed omkring virkningen af sikkerhedsforanstaltninger som alternativ til et forbud.

Hertil kommer den særlige sundhedsrisiko fra gummigranulaterne, som helt bliver ignoreret, hvis der kun fokuseres på foranstaltninger. Granulat fra bildæk indeholder nemlig en række skadelige kemikalier, blandt andet PAH’er, som er en gruppe stoffer, der er meget sundhedsskadelige, herunder kræftfremkaldende, og desuden 6PPD samt en række tungmetaller.

Forbud mod gummigranulat betyder ikke en fremtid uden kunstgræsbaner
Flere aktører har udtrykt bekymring for at et forbud mod gummigranulat vil have store konsekvenser for fremtidens kunstgræsbaner, som i Danmark har stor betydning for idræts- og kulturlivet.

Men EU’s forslag indebærer en seksårig overgangsperiode, som giver rig mulighed for, at man rundt i de danske kommuner og fodboldklubber kan afsøge de alternativer til gummigranulat som allerede findes, og som nogle kommuner allerede bruger.

På nogle punkter bør Kommissionens forslag være endnu mere ambitiøst. Det gælder de meget lange overgangsperioder for bestemte sektorer, herunder 12 år for læbe- og negleprodukter og make-up

Malene Høj Mortensen, Lone Mikkelsen, Claus Jørgensen og Mette Hoffgaard Ranfelt

Også efter et forbud vil danske børn, unge og voksne idrætsudøvere altså kunne anvende kunstige fodboldbaner og dyrke idræt året rundt – og heldigvis for det.

Overgangsperioder på op til 12 år er uambitiøst
På nogle punkter bør Kommissionens forslag være endnu mere ambitiøst. Det gælder de meget lange overgangsperioder for bestemte sektorer, herunder 12 år for læbe- og negleprodukter og make-up. For hvert år udledningen af tilsat mikroplast fortsætter, skader det miljøet og naturen, påvirker vores fødevareforsyning og potentielt vores sundhed.

Derfor bør enhver overgangsperiode være grundigt retfærdiggjort, eksempelvis fordi produkterne er vigtige i sundhedsøjemed eller for den grønne omstilling. Dette kan ikke siges at være tilfældet for læbe-, negle- og make-up-produkter. Dette fremhæves også i et åbent brev fra dele af kosmetikbranchen, hvis produkter allerede er fri for mikroplast. Vi anbefaler på den baggrund, at overgangsperioden forkortes til maksimalt seks år.

Desuden vil vi kraftigt opfordre regeringen til at arbejde for, at bionedbrydelige polymerer, vandopløselige og flydende polymerer bliver omfattet. Her vil vi henvise til de bekymringer, der rejses af både EU’s risikovurderingskomité og i videnskabelige studier.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Malene Høj Mortensen

Politisk chef, Plastic Change
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)

Lone Hjorth Mikkelsen

Seniorrådgiver for kemikalier og cirkulær økonomi, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd)
ph.d., cand.scient. (Københavns Uni. 2011)

Claus Jørgensen

Stedfortrædende MF (SF) for Astrid Carøe (SF), projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi, kommunalbestyrelsesmedlem (SF), Lejre Kommune
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 2000)

0:000:00