Miljøordfører fra SF: Stor fremtidig krise bliver glemt i valgkampen

De voldsomme kriser, vi står i, betyder, at en række vigtige miljøpolitiske spørgsmål bliver glemt i valgkampen, selvom vi i næste valgperiode står over for afgørende beslutninger på miljøområdet, hvis konsekvenser strækker sig langt ud i fremtiden.

Det gælder især i forhold til de giftige PFAS-stoffer samt reguleringen af landbrugets påvirkning på klimaet, vandmiljøet og vores drikkevand.

PFAS er en samlet betegnelse for en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der blandt andet giver øget risiko for kræft, sukkersyge, infertilitet og ufrivillig abort. Stofferne er samtidig så stabile og svært nedbrydelige, at de ofte bliver omtalt som ”evighedskemikalier”.

Når først de er endt i miljøet, er det stort set umuligt at slippe af med dem igen. Det betyder også, at stofferne akkumuleres op igennem fødekæderne. Som vi har set i Korsør, kan de dermed ende i vores husdyr og fødevarer i høje koncentrationer.

Totalforbud mod PFAS

PFAS-stofferne har siden 1950’erne været anvendt mange steder - herunder for eksempel i fødevareemballage, brandslukningsskum og maling samt i imprægnering af tekstil og tæpper.

Faktisk bruges de stadig i ret vidt omfang, selvom enkelte anvendelser er blevet forbudt. Derfor dukker PFAS også op overalt i vores vandmiljø. Det er en katastrofe, som vi kun har set begyndelsen på.

Landbruget står i dag for over en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger.

Carl Valentin
Miljøordfører for SF

SF har derfor presset regeringen til, at det skal udarbejdes en national strategi for håndteringen af PFAS, som udover en kortlægning bør omfatte en oprydning, hvor det er muligt. Derudover er det er centralt, at vi får standset ulykken.

SF mener derfor, at der bør indføres et nationalt totalforbud mod brug af PFAS-stofferne – her kan vi ikke vente på en eventuel fremtidig EU-regulering. Et forbud vil give nogle udfordringer for dele af industrien, men det vi gør nu har altså potentielt væsentlige konsekvenser for danskernes sundhed århundreder ud i fremtiden.

Udover håndteringen af udfordringerne med PFAS - vil Folketinget i den kommende valgperiode skulle lægge sporene for reguleringen af landbrugets drivhusgasudledninger samt beskyttelsen af vores vandmiljø og drikkevand.

De fleste svære spørgsmål i relation til reguleringen af landbrugets miljøbelastning blev nemlig skudt til hjørne med den landbrugsaftale, der blev indgået i foråret.

En anden sandhed

De borgerlige partier gør meget ud af, at fortælle om hvor klimavenligt det danske landbrug er. Det gentages igen og igen, at det danske landbrug er et internationalt forbillede.

Sandheden er bare en anden. Landbruget står i dag for over en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger – en andel der vil vokse til næsten halvdelen i 2030. Og som flere forskere har påpeget, så er dansk fødevareproduktion ikke mere klimavenlig end den vi ser i andre lande, vi normalt sammenligner os med.

Det er ved at være sidste udkald, hvis vi fremover skal kunne drikke urenset vand fra hanen.

Carl Valentin
Miljøordfører for SF

Vi må og skal derfor have indført en klimaafgift i landbruget. Det kan ikke være rigtigt at al anden industri og almindelige danskere betaler CO2-afgifter, mens landbruget slipper. Og en CO2-afgift i landbruget vil både fremme teknologiudvikling, give incitament til at spise mere klimavenligt og medføre en helt nødvendig reduktion af den animalske produktion.

Udover at landbruget står for en stor del af vores drivhusgasudledninger, er det også en væsentlig del af årsagen til, at i livet i vores vandmiljø lider -  for eksempel i forbindelse med de massive iltsvind i de danske farvande med massiv fiskedød til følge, som vi har set i år.

Hvis den udvikling skal vendes, så skal tabet af næringsstoffer til vandmiljøet begrænses, hvilket vi også er forpligtet til i henhold til EU’s vandrammedirektiv. SF mener, at vi må og skal sikre en reduktion af kvælstofudledningen, som gør det muligt at genoprette et sundt vandmiljø.

Det er samtidig en god anledning til at reducere landbrugsarealet og skabe mere plads til natur, hvilket skal være et centralt i den naturlov, som SF går til valg på at få vedtaget.

Endelig skal vi have sikret vores drikkevand mod forurening med sprøjtegifte fra landbruget. Det er ved at være sidste udkald, hvis vi fremover skal kunne drikke urenset vand fra hanen. For i de her år bliver der fundet rester af sprøjtegifte i stadig flere drikkevandsboringer, som må lukke på stribe.

SF vil derfor forbyde brug af sprøjtegifte i vandindvindingsområderne og afsætte 8 milliarder til en grundvandsfond.