Naboer til kommende naturnationalpark: Naturen reddes ikke af dyr bag høje hegn

Vi redder ikke naturen af at indhegne ikke-hjemmehørende dyr bag høje, strømførende hegn. Når tidligere rewilding-projekter har haft problemer med dyremishandling, hvordan kan man så garantere gode vilkår for dyrene i naturnationalparken i Gribskov, spørger Anne Kongsfelt, Helle Beck, Vivienne Carlsen og Henrik Carlsen.

Placeholder image
Når man spærrer dyr inde, påtager man sig et meget stort ansvar, skriver Anne Kongsfelt, Helle Beck, Vivienne Carlsen og Henrik Carlsen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bølgerne går højt for tiden, når der diskuteres naturnationalparker. Regeringen vil have 15 naturnationalparker rundt om i landet, og de har et flertal i Folketinget i ryggen.

De første naturparker er på vej, nemlig i Gribskov i Nordsjælland og i Fussingø ved Randers. Her er man så småt gået i gang med at planlægge opsætningen af 2,5 meter høje hegn med strømføring. Hermed sikres det, at store dyr holdes inde og ude af det areal, der skal huse disse dyreparker, og at den offentlige adgang besværliggøres.

Hvor har regeringen mon fået den ide fra, at man skaber mere natur ved at spærre ikke-hjemmehørende dyr såsom elg og bison inde bag hegn i eksisterende natur?

Ideen kommer fra visse forskere fra universiteter og debattøren Rune Engelbreth Larsen, der rejser landet rundt med foredrag med fotos af smukke og vilde, eksotiske dyr uden dog at snakke så meget om de høje hegn bag dem.

Mange andre forskere smiler overbærende over disse såkaldte rewilding-tanker og finder tanken om at skabe en masse natur ud af intet på grund af en græssende bison eller en stud for den rene utopi.

Danmarks Naturfredningsforening er bjergtagede af rewilding
Alt dette var dog næppe kommet så vidt, hvis det ikke var, fordi den gamle hæderskronede Danmarks Naturfredningsforening for et par år siden fik sig en ny præsident, Maria Gjerding.

Præsidenten har fart på og synes ikke at lade sig stoppe af, om nu også fagligheden er på sikker grund, som Danmarks Naturfredningsforening ellers altid har været kendt for. Danmarks Naturfredningsforening, som gennem årene har kæmpet en ihærdig kamp mod hegning af naturen.

Nu forholder det sig bare sig sådan, at der allerede er tilfælde, både herhjemme og i udlandet, af sager om dyremishandling med udgangspunkt i denne rewilding

Anne Kongsfelt, Helle Beck, Vivienne Carlsen og Henrik Carlsen, naboer til kommende naturnationalpark i Gribskov

Nej, Gjerding er bjergtaget af al den snak om rewilding, der tilsyneladende kan levere mirakler for den danske natur på rekordtid med en nærmest ingeniøragtig tilgang, hvis vi slår hegn om eksisterende natur og sætter ikke-hjemmehørende dyr ud.

I Gribskov skal der for eksempel være elge bag et 20 kilometer højt hegn på et areal på blot 1.300 hektar. Dette til trods for, at elgen er et meget sky dyr. Men den får selskab af noget så naturligt som stude, det vil sige kastrerede tyre, og kronhjorte, som ellers allerede findes i dele af Gribskov. Men nu skal de spærres inde – eller ude.

Det er snart ikke det medie, som Gjerding ikke har været i for at udbrede den gode nyhed om disse dyreparker. Vi kan jo lige dykke ned i en af nyhederne fra Avisen Danmark fra 23. september 2021.

Anledningen er, at kommuner tillige med borgergrupper og lokale i større og større antal siger fra overfor tanken om at spærre natur inde bag høje hegn. Det gør Gjerding gal, fordi kommuner og borgere slet ikke har forstået noget som helst. Men Gjerding vil sætte dem på plads.

Gjerding mener ikke, at naturnationalparker er dyremishandling
Lad os lige tage fat i nogle af præsidentens udsagn og så kommentere dem. Gjerding gør op med, at indespærrede dyr skal sulte eller lide vanrøgt, eller som hun siger: "Det er 100 procent forkert".

Okay, men nu forholder det sig bare sig sådan, at der allerede er tilfælde, både herhjemme og i udlandet, af sager om dyremishandling med udgangspunkt i denne rewilding. Bare spørg Naturstyrelsen, som i Mols Bjerge er blevet politianmeldt af dyrlæger for dyremishandling.

Og hvad med bisonerne i Almindingen på Bornholm, som er blevet syge af parasitter (bisoner er slettedyr) og har udvist tegn på stress blandt andet ved ikke at kælve.

Også andre områder som Mols-Laboratoriet og Lille Vildmose kan nikke genkendende til disse problematiske forhold, så hvad er det, der er 100 procent forkert? Når vi får 15 af sådanne dyrehaver, er der desværre åbnet op for dyremishandling på et helt andet niveau.

Problemer med eksisterende hegn i naturen løses ikke med højere hegn
Men Gjerding garanterer, at dyrevelfærden i naturnationalparkerne bliver i verdensklasse, men hvor ved hun det fra?

Og forklar os så lige, hvorfor man skal afvige fra dyreværnsloven i lovgivningen bag disse dyreparker, hvor det lovpligtige daglige tilsyn med indespærrede dyr skal erstattes med et tilsyn måske en gang om ugen? Hvad med elgen, som sidder fast i de høje hegn, bisonen med et brækket ben eller hesten med kolik eller forfangenhed, som skal behandles omgående?

Hvordan får elgen fred, når den indespærres på et alt for lille areal afgrænset af høje hegn og med masser af mennesker, der vil se dette spændende dyr?

Anne Kongsfelt, Helle Beck, Vivienne Carlsen og Henrik Carlsen, naboer til kommende naturnationalpark i Gribskov

Når man spærrer dyr inde, påtager man sig et meget stort ansvar, og her tillader vi at tvivle på Gjerdings tilsyneladende store ekspertise. Gjerding kalder i øvrigt nogle af de planlagt indespærrede dyr for romantiske betegnelser som vildokser og vildheste, men, Gjerding, de er for længst uddøde, så du mener vel stude og måske exmoor-ponyer?

De vilde okser og heste uddøde tillige med dyr som bison og elg, før mennesket for alvor indtog landet. Hvor er fagligheden? For sådanne udsagn er jo ren romantik og desværre også vrøvl.

Gjerding taler også om de mange eksisterende hegn i naturen. Ja, det er unægteligt et problem, som umuligt kan løses ved at sætte høje hegn op i eksisterende natur på arealer ejet af staten, som eksempelvis området i Gribskov. Og på disse statsarealer taler Gjerding om at fjerne de mange små hegn og folde.

For det første er der jo netop tale om små hegn, som de fleste af skovens dyr med lethed passerer – i skærende modsætning til de høje, strømførende vildthegn. Sammenligningen er forrykt.

For det andet vil mange af områderne, der er udpeget til disse dyreparker, også blive udpeget som urørt skov, og så er der jo slet ikke brug for de små hegn og folde. Gjerding blander desværre tingene sammen. 

Hegn i skove hjælper ikke på biodiversitet
At naturen har det skidt i Danmark, har hverken noget at gøre med manglen på elge eller andre store græssere i skove.

Gjerding må da vide, at biodiversiteten i skove generelt har været i fremgang i mange år, hvorimod det går meget dårligt i det åbne land. Her er landbruget en central spiller, der gennem stadig mere ekstreme produktionsformer har fjernet levende hegn, ødelagt moser og andre vandhuller, har sprøjtet, gødsket og hegnet, så alt fra sommerfugle til fugle logisk nok har fået det sværere og sværere. Og netop interaktionen mellem det åbne land og skove er der, hvor vi i urørt natur finder den højeste biodiversitet. Det hjælper hegn i skove jo slet ikke på.

Natur handler om mere plads, ro og sammenhæng – aldrig flere hegn, ikke-hjemmehørende dyr, dyremishandling og turisme

Anne Kongsfelt, Helle Beck, Vivienne Carlsen og Henrik Carlsen, naboer til kommende naturnationalpark i Gribskov

Endeligt beskæftiger Gjerding sig med adgangsforholdene for de mennesker, der hidtil har nydt skoven uden høje hegn og unaturlige dyr. Gjerding fortæller, at cyklister, motionister, naturelskere, fuglekiggere og andre sagtens kan komme, som de plejer. Men præsidenten beskæftiger sig sjovt nok ikke med, at mange har en (måske uberettiget) skræk for store dyr, men de skal måske bare tage sig sammen, ikke?

Hertil kommer, at Gjerding slet ikke har problemer med, at store, sky dyr som elgen har brug for fred. Hvordan får elgen fred, når den indespærres på et alt for lille areal afgrænset af høje hegn og med masser af mennesker, der vil se dette spændende dyr?

Det her er altså ikke Sverige, hvor man skal være heldig at få øje på en elg, men Danmark, hvor disse stolte dyr vil blive skræmt for vid og sans. Det er også kaldet dyremishandling. 

Slutteligt kommer Gjerding med et opråb til alle borgmestre og byrådskandidater her tæt på kommunevalget: "Lad jer ikke forføre af de fejlagtige myter om naturnationalparkerne". Enig.

At flere og flere kommuner og borgergrupper og lokale siger pænt nej tak til disse dyreparker viser heldigvis, at man ikke så let lader sig forføre af Gjerding og andre fantaster. Selv i hendes egen organisation knirker det gevaldigt. En række lokalafdelinger i Danmarks Naturfredningsforening vender sig mod de høje hegn og dyreparker.

Gjerding er desværre kommet på vildspor i al den rewilding. Natur handler om mere plads, ro og sammenhæng – aldrig flere hegn, ikke-hjemmehørende dyr, dyremishandling og turisme. Danmarks Naturfredningsforening mister medlemmer og troværdighed på disse fantasier, så stop nu det galskab.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser