Ngo'er og forskere: Biodiversitetspakken kan kun genetablere en brøkdel af den tabte havnatur

Natur- og biodiversitetspakken afsatte ti millioner kroner ud af 888 millioner kroner til havet. Det kan kun genetablere en brøkdel af den tabte havnatur, skriver ngo'er og forskere.

Placeholder image
Genopretning af et sundt hav støttes primært af private fonde, som i samarbejde med forskere og lokale initiativtagere har genoprettet nogle små, isolerede områder i havet, skriver ngo'er og forskere. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med omkring 7.300 kilometer kystlinje er Danmark en udpræget kystnation og blandt de lande i verden, der har mest kyst i forhold til landareal.

Afsendere
  • Allan Scheller, formand, foreningen Køge Bugt Stenrev 
  • Bo Mammen Kruse, biolog i Als Stenrev og ejer af Havnatur 
  • Dorte Krause-Jensen, forsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet 
  • Ib Ivar Dahl, formand, Helnæs Bugts Fiskeriforening 
  • Jon C. Svendsen, seniorforsker, DTU Aqua 
  • Jørgen Hansen, forsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet 
  • Kaare Ebert, biolog, Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Karsten Dahl, forsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet 
  • Mogens R. Flindt, forsker ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet
  • Peter A.U. Stæhr, forsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet 
  • Stiig Markager, forsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet
  • Torben B. Jørgensen, biolog, Limfjordsrådet
  • Troels Lange, forsker ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Størstedelen af befolkningen lever derfor tæt på kysten, og et sundt havmiljø er fundamentet for mange rekreative interesser og udgør grundlaget for et produktivt og artsrigt hav.

Kystnære habitater som strandenge, ålegræs og tangskove er nøglen til en stor del af biodiversiteten, fordi de er levested, fødekammer eller opvækstområde for mange smådyr og fisk.

Men havmiljøet, habitaterne og den marine biodiversitet er under stort pres. Da denne verden er skjult under havoverfladen, er det imidlertid vanskelig for de fleste mennesker at forestille sig, hvordan et sundt havmiljø kunne se ud, og måske derfor overser mange, også politikerne, behovet for at sikre et sundt havmiljø.

Samtidigt er der dog stor folkelig opbakning til at sikre et bedre havmiljø. Det viste den nyligt afholdte konference 'Vores Hav – en demokratisk samtale om havmiljøet' med al tydelighed.

Her har et borgerpanel fremlagt en lang række anbefalinger til politikerne med deres bud på, hvad der skal til, og genetablering og beskyttelse af marine habitater er højt på listen.

Engagerede danskere har rundtomkring taget skeen i egen hånd for at bidrage til Danmarks sunde havmiljø. De seneste fem til ti år er der opstået lokale initiativer og nye foreninger, der vil genskabe livet i havet. 

Det handler eksempelvis om at genskabe stenrev ved Sønderborg Bugt og Køge Bugt, om udplantning af ålegræs i Odense Fjord og Horsens Fjord, og det handler om at genskabe muslingerev i Nørre Fjord og Vejle Fjord og etablere havhaver og sikre skånsomt fiskeri.

Mangler national koordinering
Tiltagene er drevet af ildsjæle, som blandt andet finder finansiering via fonde og går i gang med at genskabe Danmarks havnatur, som politikerne har overset i årtier.

Men der mangler national koordinering af erfaringer og planer om genetablering og beskyttelse af havmiljøet og nationale investeringer for at sikre den nødvendige skala i genopretningen.

Vi opfordrer derfor politikerne til at ride med på bølgen af lokale projekter for at genskabe naturen i vores havområder og investere i storskala genetablering af kystnære levesteder for dyr og planter.  

Foto:
I 2009 udlagde Miljøstyrelsen 86.000 tons sten fra Norge på havbunden 11 kilometer nordøst for Læsø for at genoprette huledannende stenrev. Billedet til venstre viser området før udlægning af sten. Til højre ses det huledannede rev begroet af store tangplanter i 2016. Revet tiltrækker også en masse fisk og havpattedyr. Fotograf: Karsten Dahl.

Natur- og biodiversitetspakken er et flot initiativ, men de afsatte resurser til havet på ti millioner kroner ud af 888 millioner kroner kan kun genetablere en brøkdel af den tabte danske havnatur.

Der er behov for at fjerne diger så lavvandede områder og naturlige strandenge retableres, plante ålegræs, så tidligere tiders ålegræsbede udbredes, og genetablere holme og stenrev samt muslinge- og østersrev.

Aktiv naturgenopretning skal suppleres med naturbeskyttelse. Det giver eksempelvis ikke mening at etablere muslingerev eller ålegræsenge, hvis der fortsat fiskes med bundslæbende redskaber i området.

Her skal naturgenopretning suppleres med krav om skånsomt fiskeri. Der er et stort behov for at identificere, hvor og hvor meget der skal beskyttes og genoprettes for at sikre en robust udbredelse af naturtyperne.

En bred national indsats for genetablering og beskyttelse af havmiljøet vil også støtte op om Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet, og Havstrategidirektivet, som Danmark har forpligtet sig til at leve op til, men som endnu er langt fra at blive opfyldt. 

Foto:
Undersøiske enge af ålegræs (til venstre) dækkede oprindeligt store dele af kystzonen i Danmark. I flere områder forsøger man nu at udplante ålegræs for at genetablere de tabte enge, som blandt andet er levested for mange fisk. På dronebilledet til højre fra Horsens fjord ses, at udplantning af ålegræs efter tre år har skabt tætte bevoksninger på den førhen nøgne sandbund. Fotografer: Peter A.U. Stæhr og Aris Thomas Berger

Mange positive effekter
I årtier har strandenge, ålegræsenge og tangskove lidt store tab. Beskyttelse og genoprettelse af disse tabte levesteder er naturbaserede løsninger på en lang række problemer inden for klima, miljø, natur og biodiversitet.

Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at genopretning af kystnære levesteder har mange positive effekter. Sunde kystnære miljøer styrker biodiversiteten ved at sikre levesteder for eksempelvis smådyr og fisk og fremmer samtidig naturens evne til at fjerne eller tilbageholde næringsstoffer og lagre CO2.

Sunde, kystnære miljøer giver også naturlig kystbeskyttelse, da havets skove dæmper bølgeenergien og derved begrænser kysterosion og tilbageholder partikler, der gradvist hæver havbunden. Det betyder, at naturgenopretning også kan bidrage til at beskytte vores boliger langs strandene og genskabe sunde fiskebestande.

De mange miljøfordele ved aktiv naturgenopretning suppleres af øget rekreativ værdi for både befolkningen og "blå turister", der opsøger de udstrakte strande og kystnære områder, som Danmark er så rig på. Så naturgenopretning i havet kan endda betale sig i form af øget turisme.  

Dansk løsning på norsk miljøproblem  
En vigtig faktor i marin biodiversitet er sten eller mere præcist hårde overflader. Danmark er fattig på sten, så igennem de seneste hundrede år har vi fisket sten op til byggeri fra vores naturlige stenrev.

Alle kender de store sten, som i dag udgør vores havnemoler. I vores nabolande er det omvendt. I Norge giver byggerier af veje og anden infrastruktur store mængder overskudssten. Stenene udgør her et miljøproblem.

Der er nu etableret kontakt, og der arbejdes på, at de sten, som er et problem i Norge, kan give biodiversitet i Danmark i en hidtil uset skala. Det er en unik mulighed, men det kræver viden og en national strategi, som politikerne bør understøtte. 

National marin naturgenopretning 
Genopretning af et sundt hav støttes i dag primært af private fonde, som i samarbejde med forskere og lokale initiativtagere har genoprettet nogle små, isolerede områder i havet. De ti millioner kroner, som staten har afsat til naturgenopretning i Øresund, vil højest kunne tilføje nogle få hektar stenrev.

Til sammenligning planlægger man naturgenopretning af 75.000 hektar urørt skov i den vedtagne naturpakke. Der er behov for at brede initiativet ud til havets ålegræsenge og tangskove og kystnære habitater og sikre et nationalt perspektiv, så naturgenopretningen ikke begrænses til nogle få afgrænsede farvande.

Hvorfor er det kun Øresund, som politikerne har øje på? Hvad med havet i Lillebælt eller Storebælt? Eller havet omkring Sydsjælland? Er de områder uden for politikernes synsvidde?

Vi skal tænke i langt større skala og høste mulighederne for at styrke både biodiversitet, vandkvalitet, kystbeskyttelse og havets evne til at lagre CO2 og modstå klimaforandringer. Befolkningen har vist politikerne vejen med de mange små projekter i forskellige havområder i Danmark.

Det er på tide, at der også på nationalt plan allokeres flere midler til havnaturen nu.  

Omtalte personer

Stiig Markager

Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1987), ph.d. i akvatisk økologi (Aarhus Uni. 1992)

Peter A.U. Stæhr

Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Ph.D, havbiologi (København Uni. 2002)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser