Niras: Tilladelser til havvindmølleparker går for langsomt

Niras har gennem mange år vurderet miljøpåvirkninger fra projekter, der bidrager til den grønne omstilling. Vores erfaring viser, at dele af lovgivningen og den omfattende klageadgang igen og igen forsinker eller standser havvindmølleparker.

Hvis planerne om at forøge og fremskynde produktionen af strøm fra havvindmøller skal realiseres, er der behov for at revurdere eller optimere processen for projekter, der bidrager til den grønne omstilling.

FN’s klimapanel har meldt ud, at det er nu eller aldrig, hvis vi skal nå at standse temperaturstigningen ved 1,5 grader. Et af midlerne er omfattende omlægninger af energisektoren, herunder udbredt elektrificering. 

Lovgivningen og de processer, der udspringer heraf, er som udgangspunkt både rigtige og betryggende for os alle som borgere i et demokratisk samfund

Rasmus Hejlskov Olsen, Louise Rønde Mønster og Rikke Holm
Hhv. ekspertisechef, specialist og seniorprojektchef, Niras

I regeringens energiudspil fra 19. april 2022 indgår der også planer om, at produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller på land skal firedobles frem mod 2030. Danmarks underskrivelse af Esbjerg-deklarationen sætter et mål på 65 GW energi fra havvind i Nordsøen allerede i 2030, og EU-kommissionen anbefaler forkortede godkendelsesprocedurer i medlemslandene.

Miljøpåvirkninger skal beskrives og vurderes

Miljøpåvirkningerne fra et havvindmølleprojekt skal ifølge miljøvurderingsloven beskrives og vurderes. Gennem de seneste år har der været særligt fokus på vurderinger af påvirkninger, der udspringer af EU-direktiver, der beskytter vandmiljøet samt sårbare og truede arter.

Processen skal sikre, at miljøpåvirkningerne bliver belyst, inden bygherren får tilladelse til at påbegynde projektet. Igennem lovgivningen sikres det desuden, at offentligheden og relevante myndigheder får mulighed for at komme med forslag eller indsigelser i forbindelse med projektet eller de vilkår, projektet kan realiseres under.

Som borger er der også mulighed for at blive hørt, samt klage over de beslutninger, som den ansvarlige myndighed træffer på baggrund af de gennemførte miljøvurderinger.

'Not in my backyard'

Lovgivningen og de processer, der udspringer heraf, er som udgangspunkt både rigtige og betryggende for os alle som borgere i et demokratisk samfund. Vi må dog konstatere, at dele af den nuværende lovgivning og den omfattende mulighed for klageadgang har medført, at det tager længere og længere tid at opnå tilladelser til nye havvindmølleparker.

Vi frygter, at flere projekter i fremtiden kuldsejler. Enten på grund af rigide naturbeskyttelsesregler eller på grund af folkestemningen, hvor indstillingen ”not in my backyard” er fremherskende. 

Hvordan skal det lykkes at nå frem til aftagende udledning af drivhusgas allerede fra 2025, når det tager flere år at nå gennem godkendelsesprocessen for en havvindmøllepark?

Rasmus Hejlskov Olsen, Louise Rønde Mønster og Rikke Holm
Hhv. ekspertisechef, specialist og seniorprojektchef, Niras

Vi er derfor dybt bekymrede for, at den nuværende proces for at indhente tilladelser til havvindmølleparker ikke sikrer, at havvindmølleparker kan etableres med den krævede hastighed for at opnå målene for grøn omstilling af energiforsyningen i Danmark og EU.

Rigide regler kan bremse indsatsen

Den nuværende lovgivning og især herunder den lovgivning, der udspringer fra EU, arbejder med et koncept om, at den nuværende tilstand skal bevares eller forbedres.

Dette er i udgangspunktet en hensigtsmæssig tilgang til at beskytte vores natur og vandområder. Problemet er, at den forsøger at beskytte en tilstand på jorden, som ikke eksisterer i fremtiden, hvis vi ikke når at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Rigid fortolkning af regler om miljøbeskyttelse kan risikere at sætte selv samme miljøbeskyttelse over styr, fordi snæver tolkning af behovet for beskyttelse af mindre populationer på den korte bane skaber risiko for at udslette hele økosystemer på længere sigt som følge af klimaforandringer.

Hvordan skal det lykkes at nå frem til aftagende udledning af drivhusgas allerede fra 2025, når det tager flere år at nå gennem godkendelsesprocessen for en havvindmøllepark? Og hvordan skal vi sikre, at Danmark kan levere på EU-kommissionens anbefaling om forkortede godkendelsesprocedurer?

Nå den grønne energiomstilling med anlægslove

Vi foreslår, at projekter, som Folketinget har udpeget til at indgå i den grønne omstilling af vores energiforsyning, skal have særstatus i forhold til alle andre projekter. Samtidig skal der være mulighed for, at lovgivningsmæssige forhindringer kan vægtes anderledes i disse projekter.

Vi har i Danmark mange eksempler på brug af anlægslove i forhold til projekter inden for Transportministeriets resort. Det kan undre, at infrastrukturprojekter og selv kulturarvsprojekter gennemføres med anlægslove, når blandt andet havvindmølleprojekter fortsat er underlagt en tung procedure med stor procesrisiko.

Brug af anlægslove i forhold til den grønne omstilling kan etablere en mere klar retlig ramme for klimakritiske projekter ved i vidt omfang at minimere risici og usikkerheder og undgå forsinkelser. Projektet skal stadig varetage de nødvendige hensyn til natur og vandmiljø, men ikke gå i stå på grund af lange klagesagsforløb.

Vi skal fortsat tilgodese vores natur og tage hensyn til reguleringer, men vi skal gøre det simplere og mere effektivt. Desuden skal vi turde gøre op med det statiske natursyn, der hersker i dele af den nuværende lovgivning, og i stedet sætte påvirkningerne fra en havvindmøllepark i forhold til situationen, hvis temperaturen og vandet stiger uhindret.