Norsk kostråd-kurs overrasker Fødevarestyrelsen: Sundhed og klima går hånd i hånd

Fødevarestyrelsen er overrasket over, at Norge ikke lader klima spille en rolle i udarbejdelsen af nye kostråd. Bæredygtighed går hånd i hånd med sundhed, lyder argumentet, der bakkes op af Klimarådet. Dialog har været nøglen til at undgå lignende konflikt om anbefalingerne i Danmark, mener både styrelsen og landbruget. 

Kostrådene har siden 2021 haft både et klima- og sundhedsfokus i Danmark. I Norge har man tænkt sig at droppe det første. 
Kostrådene har siden 2021 haft både et klima- og sundhedsfokus i Danmark. I Norge har man tænkt sig at droppe det første. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Det er bemærkelsesværdigt og overraskende, at Norges nye nationale kostråd alene skal baseres på, hvad der er sundt for helbredet.

Sådan lyder reaktionen fra Fødevarestyrelsen, hvis egne kostråd fra 2021 også har et fokus på at gavne klimaet.

Jeg er da overrasket over valget, fordi der er så mange faglige sammenfald mellem, hvad der er sundt for os og for klimaet.

Anne Pøhl Enevoldsen
Enhedschef i Fødevarestyrelsen

”Hvert land må gøre, hvad de vil, så det er ikke noget, vi ønsker at blande os i. Men jeg er da overrasket over valget, fordi der er så mange faglige sammenfald mellem, hvad der er sundt for os og for klimaet,” siger enhedschef Anne Pøhl Enevoldsen.

Hun henviser også til, at retningen for den nylige revidering af de nordiske næringsstofanbefalinger (NNR) allerede blev besluttet i 2018 af et enigt Nordisk Ministerråd.

”Så det har også ligget i kortene hele tiden, at man ville fokusere på både sundhed og bæredygtighed. Og i den rækkefølge, hvor sundheden ikke bliver kompromitteret, men man bygger ovenpå med bæredygtighed,” siger Anne Pøhl Enevoldsen.

Læs også

Ikke modsætninger

Det er den norske regering, der har truffet beslutningen om, at klimahensyn ikke skal integreres i de kommende nationale kostråd.

Det sker efter, at de nye nordiske kostanbefalinger fra juni – og herunder især anbefalingen om at spise mindre kød – har ført til stor debat i Norge.

Den daværende landbrugs- og fødevareminister, Sandra Borch fra Senterpartiet (borgerligt liberalt parti red.) mente blandt andet, at det var polariserende for debatten at rådgive om, hvor mange gram kød man skal spise på en uge, og sagde, at hun var "meget skeptisk" over for eksperternes arbejde.

Det er der dog ikke grund til at være, lyder det fra den danske regerings uafhængige ekspertorgan, Klimarådet.

"Rådene om ernæring og sundhed går rigtig meget hånd i hånd med rådene om et mere klimavenligt fødevareforbrug. Sundhed og klima går simpelthen hånd i hånd, og derfor er der ikke langt fra de ernæringsmæssige råd, som man ville have givet under alle omstændigheder. Det vil for eksempel være rigtig godt for danskernes sundhed at skrue ned for kødforbruget," siger næstformand Bente Halkier, der til dagligt er professor og adfærdsforsker på Københavns Universitet.

Fakta

De syv kostråd

I januar 2021 lancerede regeringen og fødevareminister Rasmus Prehn (S) syv helt nye officielle kostråd, der erstattede de 10 tidligere kostråd fra 2013.

Med de nye "klimakostråd" er målet ikke længere blot at guide danskerne til et sundere helbred, men også til at spise klimavenligt.

I en nylig rapport konkluderer Klimarådet, at der er "en betydelig klimagevinst" at hente, hvis alle danskere følger kostrådene. Gevinsten opnås særligt ved at spise færre animalske fødevarer, bemærker ekspertorganet.

De syv kostråd er som følger:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Spis flere grøntsager og frugter
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Spis mad med fuldkorn
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Spis mindre af det søde, salte og fede
Sluk tørsten i vand

Kilde: altomkost.dk

Klima giver ekstra dimensioner

Fødevarestyrelsen ser det på samme måde. Modsætningerne mellem sundhed og klima er ”ikke så store, som nogle gerne vil gøre dem til,” lyder det fra enhedschef Anne Pøhl Enevoldsen.

Hun anerkender dog også, at det ekstra fokus på klima og bæredygtighed giver nogle ”ekstra dimensioner” i kostrådene.

”I vores nuværende kostråd er der en anbefaling om at spise mindre kød, hvor vi før primært har fokuseret på at vælge magert kød. På samme måde anbefaler vi også nu, at man skruer op for bælgfrugterne, så man blandt andet får nok protein,” siger chefen fra Fødevarestyrelsen og fortsætter:

”Men det er jo heller ikke sådan, at vi anbefaler, at alle skal være vegetarer. Vi holder fast i, at man stadig skal have en mindre mængde kød og en lille mængde mejeriprodukter hver dag, fordi det kan være vanskeligt at sammensætte en næringsrig kost, hvis man udelukker hele fødevaregrupper.”

Professor Bente Halkier afviser ligeledes, at der er tale om en politisering af kostrådene, når klima er et parameter.

”Der er ikke blevet lagt klima ind uden et fagligt grundlag, man har bare opdaget, at det, der er godt for sundheden, også meget ofte er godt for klimaet. Det er altså en blid måde at føre klimapolitik på, ligesom kostrådene altid har været en blid måde at føre sundhedspolitik på. Det er ikke påbud, regler eller afgifter, men opfordringer, der kan bruges til at vise en retning,” siger Klimarådets næstformand.

Læs også

Åben dialog i Danmark

Modstanden mod de mere klimavenlige kostråd er ikke kun aktuel i Norge.

Også i Sverige er der blevet sået tvivl om evidensen bag de nordiske næringsstofanbefalinger, hvilket i juni fik den svenske regering til at meddele, at klimaaspektet ikke uden videre ville blive integreret i de nationale kostråd.

Samme modstand var ikke at spore i Danmark, da de klimavenlige kostråd blev lanceret i 2021. Fødevarestyrelsens analyse er, at det i høj grad skyldes den åbne dialog, der var i arbejdsprocessen.

”Vi havde en ekstrem konstruktiv dialog med vores interessenter - både de grønne og mindre grønne. De bød virkelig konstruktivt ind i processen, som ikke handlede om at diskutere evidensen, men om at diskutere, hvordan vi formulerer og kommunikerer kostrådene,” siger enhedschef Anne Pøhl Enevoldsen og fortsætter:

”Vi har haft meget gavn af interessenternes input, og det hjælper også, at alle kan høre, at der er mange forskellige perspektiver, og at man derfor heller ikke kan lave kostråd, som alle vil være helt tilfredse med. Derudover er det klogt at inddrage interessenterne, fordi man i høj grad får brug for dem, når rådene skal implementeres og kommunikeres."

Læs også
 

L&F: Vi er blevet taget med på råd

Det nikker man genkendende til i landbrugets erhvervsorganisation, Landbrug & Fødevarer.

I Norge og Sverige er det især landbruget, der leder an i kritikken af de nye kostanbefalinger. Da de danske, klimavenlige kostråd blev lanceret i 2021, var L&F til sammenligning glade for, at ”kostrådene følger efter den danske fødevarebranche” mod målet om en mere klimavenlig fødevaresektor.

I Danmark har vi en ret bred fødevareproduktion, og i Landbrug & Fødevarer repræsenterer vi alle fødevaregrupperne. Vi har også en plantebaseret fødevareproduktion, som vi gerne vil skubbe på for at gøre større. 

Line Munk Damsgaard
Ernæringschef i Landbrug & Fødevarer

”Når vi ikke går ud og brokker os og er sure, skyldes det, at vi er blevet taget med på råd og har fået lov til at kommentere undervejs. Rådene rummer alle fødevaregrupper, er evidensbaseret og tager hensyn til det, der skal tages hensyn til. På den måde er de fornuftige,” siger ernæringschef Line Munk Damsgaard.

Hun roser af samme grund Fødevarestyrelsen for at tage alle interessenterne med på råd.

”Vi har selvfølgelig ikke haft nogen redigeringsret, men vi blev hørt og lyttet til, og vores bekymringer blev taget seriøst. Det er det vigtigste. Samtidig har man i kommunikationen om kostrådene været skarpe på, at der er tale om råd og anbefalinger - ikke love og regler. Det er en måde at vise, hvor man gerne vil hen på sigt," siger hun.

Line Munk Damsgaard har dog også forståelse for beslutningen i Norge. Hun henviser til, at Fødevarestyrelsens kostråd ligger ”relativt langt fra, hvad danskerne spiser i dag”, og at de derfor har risiko for at virke uopnåelige.

Det ændrer dog ikke på, at erhvervet bakker op om anbefalingerne.

"I Danmark har vi en ret bred fødevareproduktion, og i Landbrug & Fødevarer repræsenterer vi alle fødevaregrupperne. Vi har også en plantebaseret fødevareproduktion, som vi gerne vil skubbe på for at gøre større. Vi vil gerne producere flere bælgfrugter, og vi vil også gerne have, at kød- og mejeriprodukterne bliver produceret med et lavere klimaaftryk. Det arbejder vi meget på, så når kostrådene tager højde for balancer og varieret kost og ikke tager udgangspunkt i udelukkelse, så kan vi godt være med,” siger Line Munk Damsgaard.

Dyk ned i alle de danske kostråd lige her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Halkier

Professor, Institut for Sociologi, Københavns Universitet, rådsmedlem, Klimarådet
ph.d. (RUC 1998) cand.scient.pol. (Århus Uni. 1993), MA sociology (Lancaster University 1991).

Anne Pøhl Enevoldsen

Kommunikations- og medlemschef, Forbrugerrådet Tænk

Line Munk Damsgaard

Ernæringschef, Landbrug & Fødevarer
Master i public health

0:000:00