Debat

Nyt partnerskab: Klassisk affaldsøkonomi spænder ben for cirkulær økonomi

Tonsvis af gips går hver dag til spilde, i stedet for at indgå i cirkulær produktion og genopstå som nye materialer. Vi bør vende affaldsøkonomien på hovedet og ændre affaldsdirektivet og lovgivningen, lyder det fra aktørerne bag Partnerskab for Cirkulær Gips.

I lyset af både klima- og forsyningskrisen er der momentum for at vende affaldsøkonomien på hovedet, så alt ikke forurenet byggeaffald får status som et værdifuldt råstof, der skal bevares længst muligt, lyder det fra en række aktører.
I lyset af både klima- og forsyningskrisen er der momentum for at vende affaldsøkonomien på hovedet, så alt ikke forurenet byggeaffald får status som et værdifuldt råstof, der skal bevares længst muligt, lyder det fra en række aktører. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I en tid med ressourceknaphed er det tvingende nødvendigt at bevare og genanvende råmaterialer fra de hjemlige affaldsbunker. For dermed kan vi minimere behovet for at hente jomfruelige råvarer op af jorden og fragte dem til Danmark. 

Men den nuværende affaldsøkonomi, hvor det ofte bedre kan betale sig at købe nyt og smide væk, er medvirkende til, at tonsvis af materialer fra nedrivnings- og renoveringsprojekter ikke bliver finsorteret og sendt til oparbejdning for at indgå i cirkulær produktion.

Derfor har produktionsanlæg herhjemme masser af uudnyttet kapacitet til at lave nye byggematerialer baseret på oparbejdede materialer til genanvendelse.

Afsendere af indlægget

Jette Bjerre Hansen, udviklingschef hos Norrecco

Klaus Birk, direktør for public affairs i Saint-Gobain Denmark

Rasmus Krag, bæredygtighedschef og chef for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i Tscherning

Morten Søborg, administrerende direktør hos Knauf

Simon Leed Krøs, Kommunikationschef hos RGS Nordic

Materialer i skammekrogen

Det er baggrunden for, at vi har stiftet Partnerskab for Cirkulær Gips. Og ifølge den kortlægning, som vi har udført i partnerskabet, så står især to benspænd i vejen for mere cirkulær produktion:

I den klassiske affaldsøkonomi bliver alt for mange materialer aldrig finsorteret for at indgå i en cirkulær produktion. Det er aldrig billigt at komme af med affald, men der kan være penge at spare ved at håndtere materialet som ’traditionelt’ affald frem for at håndtere det som affald til genanvendelse.

Hvis cirkulær økonomi for alvor skal have vind i sejlene, skal det være økonomisk attraktivt at håndtere materialerne som værdifulde ressourcer, der kan genanvendes i nye produkter.

Knust potentiale

Lovgivningens fokus på vægtmål skygger også for mere genanvendelse af affald. Det vil sige, at et projekt kan score mange bæredygtighedspoint på udelukkende at frasortere og nyttiggøre eksempelvis beton og tegl som knuste materialer i veje og anlæg.

Gips burde finsorteres og indgå i et cirkulært og lukket kredsløb, hvor den genanvendes med det resultat, at vi ikke behøver trække på jomfruelige råmaterialer fra gipsbrud i Sydeuropa.

Jette Bjerre Hansen, Klaus Birk m.fl., udviklingschef i Norrecco, direktør for public affairs i Saint-Gobain Denmark m.fl.

Mens materialer med lav vægt som gips og træ ofte havner i skammekrogen som "blandet affald", selvom materialerne kan genanvendes som råstoffer i nye produkter.

Lovgivningen tager altså ikke højde for, om genanvendelse betyder, at man knuser materialet og bruger det som for eksempel bærelag i veje eller jordforbedringsmateriale i landbrugsjord, hvorefter det for evigt er gået tabt. Eller om man putter det i for eksempel en ny gipsplade, hvor materialet kan genanvendes igen og igen i et cirkulært forløb.

Hvis vi zoomer ind på netop gips, så er det et godt eksempel på et materiale, der ofte bliver deponeret og ryger i kategorien "blandet affald". Det burde i stedet finsorteres og indgå i et såkaldt 'closed loop' – et cirkulært og lukket kredsløb, hvor gipsen genanvendes igen og igen med det resultat, at vi ikke behøver trække på jomfruelige råmaterialer fra gipsbrud i Sydeuropa.

Nok til tre supersygehuse

På baggrund af Miljøstyrelsens tal – som ikke inkluderer gips, der ender som blandet affald – og vores kendskab til branchen kan vi se et potentiale på 140.000 tons gips om året. Heraf sendes omkring halvdelen i dag til genanvendelse.

Hvis den sidste halvdel også blev sendt til oparbejdning og videre i cirkulær produktion, så kunne det blive til en million kvadratmeter nye gipsvægge, svarende til skillevægge i rundt regnet tre danske supersygehuse.

Gips er bare ét eksempel, men modellen kan overføres til en række andre brancher og affaldsstrømme.

Cirkulær økonomi er ansvarlig forvaltning af klodens råstoffer, som kan sammenlignes med god husholdningsøkonomi: Få tingene til at holde længst muligt, køb genbrugsvarer, og giv ting af værdi videre til de yngre generationer.

I lyset af både klima- og forsyningskrisen er der momentum for at vende affaldsøkonomien på hovedet, så alt ikke forurenet byggeaffald får status som et værdifuldt råstof, der skal bevares længst muligt. Det har vi et stort medansvar for i branchen, og dertil bør affaldsdirektivet og anden lovgivning også indrettes.

Omtalte personer

Klaus Birk

Public Affairs direktør, Saint-Gobain Denmark A/S, formand, Mineraluldsindustriens Brancheråd (MBR), bestyrelsesmedlem i Green Building Council Denmark (DK-GBC)
Ba i Architectual Technology & Construction management (Københavns Erhvervsakademi 1979), HD i afsætning, Diplomkursus i organisatorisk ledelse

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion