I 22 år har danske landmænd været undtaget EU-regler om kvælstofudledning. Men til sommer er det slut

En dispensation, der har givet danske kvægavlere ret til at gøde deres marker ekstra, udløber. Regeringen vil tage hensyn til vandmiljøet, lyder forklaringen, men hos Landbrug & Fødevarer er man ikke tilfreds.

Den danske undtagelse fra en bestemmelse i EU's nitratdirektiv ophører 31. juli 2024.
Den danske undtagelse fra en bestemmelse i EU's nitratdirektiv ophører 31. juli 2024.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

BRUXELLES: En særlig undtagelse, der har gjort det muligt for danske kvægavlere at gøde markerne mere end ellers tilladt, ophører til sommer.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

I 22 år har en række danske landbrug været undtaget af en bestemmelse i EU's nitratdirektiv. Det betyder, at landmændene har haft ret til at udlede ekstra meget kvælstof per hektar til gengæld for at leve op til en række andre krav.

0:000:00