Derfor begejstres naturorganisationer over naturnationalparker

Dansk naturpolitik skriver danmarkshistorie i disse år, hvor vildere natur er på den politiske dagsorden, ikke mindst hos regeringens og dens støttepartier.

Hidtil har der ikke været meget at juble over i dansk naturpolitik, om end vi ikke skal glemme, at den foregående regering i 2016 åbnede en ny bane med beslutningen om 10.000 hektar vild statsskov og i 2019 gav grønt lys for et større naturområde i Randers Kommune, hvor naturens præmisser skulle i højsædet.

Nu er det omsider naturens tur, og det nyder stor popularitet blandt langt de fleste, og udmeldingerne fra de fire toneangivende naturorganisationer er stor opbakning.

Rune Engelbreth Larsen
Medlem, Det Etiske Råd, hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Naturfredningsforening

Det, der var et godt, men beskedent kursskifte, har den socialdemokratiske regering og dens støttepartier imidlertid suppleret i en historisk ambitiøs naturpolitisk beslutning om at udvide de eksisterende vildskove til 75.000 hektar og etablere 15 naturnationalparker, hvor biodiversitet får førsteprioritet i videst mulig udstrækning.

For første gang et ambitiøst naturudspil
Pointen med naturnationalparkerne er, at al tømmerproduktion ophører, at de naturlige vandforhold genetableres, og at en variation af større planteædere sikrer græsning, tramp og andre afgørende økosystemfunktioner. Alt sammen anbefalet i ikke blot én eller to, men en stribe forskerrapporter og -udtalelser i mere end et tiår.

Det har selvfølgelig også medført debat, for selv om vi med disse tiltag samlet set kun kommer op på en afgørende naturindsats på to til tre procent af Danmarks landareal (og dermed omtrent en tiendedel af landets naturareal), hvor der kun vil være meget få indskrænkninger i de rekreative muligheder, er der nogle, som end ikke vil reservere de få procenter til naturens udfoldelse.

Men nu er det omsider naturens tur, og det nyder stor popularitet blandt langt de fleste, og udmeldingerne fra de fire toneangivende naturorganisationer er stor opbakning. Med vildskov og vilde naturnationalparker ser vi nemlig for første gang et ambitiøst naturudspil, hvor forskere, naturorganisationer og politikere er enige om langt det meste. Win win win.

Naturnationalparker er et stort skridt frem
Vi vender tilbage til ”det meste”, men skal først se, hvorfor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har reageret på de nye naturpolitiske udspil med stor begejstring.

Det er altafgørende for biodiversiteten at indstille tømmerhugst og lade en del af vores store skove være urørte, altså helt uden skovdrift.

Rune Engelbreth Larsen
Medlem, Det Etiske Råd, hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Naturfredningsforening

DN, der er landets største naturorganisation med over 130.000 medlemmer, har kæmpet for naturnationalparker med vildere natur siden 2016, hvor et 85 procent stort flertal af Repræsentantskabet tilsluttede sig ideen. I foreningens skovpolitik, der blev vedtaget året efter, hedder det endnu mere konkret:

"Bison, elge, vildsvin og bævere er vigtige, genindførte nøglearter, der skaber en dynamisk natur, som giver plads til mange andre arter. Husdyr som køer, får, geder og heste skal heller ikke glemmes; de kan gøre stor naturnytte, især husdyr i robuste varianter. (…) Hegn vil ofte være en nødvendighed, hvis tætheden af græssende dyr skal op i nærheden af det naturlige, så dyrene skaber tilstrækkelig dynamik til for eksempel at holde lysåbne naturtyper fri for tilgroning. (...) Hegn kan laves, så ræv, guldsjakal, ulv og grævling kan krybe under. Hegn til vildsvin og køer kan laves, så krondyr kan springe over. Krondyr kan ikke passere hegn til for eksempel bison eller elg, men eftersom krondyr ikke er en truet dyreart, kan en vis begrænsning af deres frie vandring accepteres."

DN’s skovpolitik kan takket være regeringens og støttepartiernes udspil nu faktisk blive virkeliggjort i forskellig udstrækning i naturnationalparker, hvorfor foreningens præsident Maria Gjerding naturligvis tog særlig godt imod de to første naturnationalparker i juni 2020: "... rigtig gode nyheder, at regeringen nu for alvor vil sætte i gang med at levere på et af de vigtigste naturløfter fra valgkampen, nemlig etableringen af de vilde naturnationalparker."

Og i foreningens medlemsblad skriver præsidenten i marts 2021 om de 15, der nu er besluttet: "Naturnationalparker er et stort skridt frem – for os og for naturen."

På naturens præmisser - så vidt muligt
Men selvfølgelig er der ikke enighed om alt blandt landets førende biodiversitetsforskere, og selvfølgelig fører naturorganisationerne deres egen selvstændige naturpolitik.

Vi kan ikke få helt naturlige vandforhold, for hvis vi lod naturen råde 100 procent i naturnationalparker, ville det formentlig også 'gå ud over' naboarealer i form af oversvømmelser.

Rune Engelbreth Larsen
Medlem, Det Etiske Råd, hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Naturfredningsforening

Men der er stor enighed om, at det er altafgørende at etablere store sammenhængende naturarealer, hvor naturen så vidt muligt kan udfolde sig på naturens præmisser. Og at det er altafgørende for biodiversiteten at indstille tømmerhugst og lade en del af vores store skove være urørte, altså helt uden skovdrift.

Desuden er der enighed om, at vandet så vidt muligt bør kunne løbe ’frit’ i de naturlandskaber, hvor det er 'tænkt' fra naturens hånd. Endvidere er det afgørende, at der så vidt muligt er en naturlig sammensætning (og et naturligt antal) af planteædere, der lægger lort, tramper, æder og tumler rundt på arealet, fordi de dermed udfylder elementære økosystemfunktioner i de allerfleste økosystemer.

Vanskeligheden opstår ved detaljen: "så vidt muligt".

Vi kan for eksempel ikke få helt naturlige vandforhold, for hvis vi lod naturen råde 100 procent i naturnationalparker, ville det formentlig også 'gå ud over' naboarealer i form af oversvømmelser nogle steder. Derfor må vi gå på kompromis og 'nøjes' med at genslynge vandløb og genoprette moser og søer dér, hvor konsekvenserne 'bliver' inden for naturnationalparkernes afgrænsede areal.

Vi kan heller ikke få helt naturlig skov, blandt andet fordi der er plantet mange ikke-hjemmehørende træarter i danske skove, og selv om en del vil blive fjernet for at opnå biodiversitetsgevinster i så hjemmehørende vildskove som muligt, er og bliver det selvfølgelig en tilnærmelse.

Naturnationalparker kan blive vildere og naturligere
Naturnationalparker handler om fremtidens natur, ikke om fortidens, og derfor er de det modsatte af naturromantik. De handler ikke om at genskabe en fortidig natur, men om at sikre så naturlige processer som muligt for biodiversiteten i en fremtidig natur. Og de processer leveres bedst af naturen selv – igen: i så vid udstrækning det kan lade sig gøre.

Biodiversitetsforskere er enige om, at de relevante arter, det bør overvejes at udsætte er kvæg, heste og vildsvin. Men der er forskellige meninger om elg og europæisk bison.

Rune Engelbreth Larsen
Medlem, Det Etiske Råd, hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Naturfredningsforening

Ingen forestiller sig derfor, at naturnationalparker bliver 'naturlig natur' eller 'vild natur' i nogen absolut forstand. Sådanne absolutter er meningsløse. Men naturnationalparker kan blive vildere og naturligere end for eksempel den traditionelle naturplejes maskinelle forvaltning og sommer-overgræsning, der hidtil har været recepten mange steder, og som ikke har kunnet hindre naturforarmelsen – men endog har forværret den på flere lokaliteter.

En kvalificeret vurdering af biodiversitetsforskernes konsensus og uenigheder leverer Jacob Heilmann-Clausen, der er landets førende fagekspert i skovnaturens biodiversitet og er forsker på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet. Heilmann-Claussen, der i mange forskellige sammenhænge har samarbejdet med alle landets førende biodiversitets-forskningsmiljøer, konstaterer i et aktuelt indlæg på Facebook:

"Reelt kender jeg ingen eksperter i biodiversitet, der taler imod mere og vildere natur, som den mest velegnede og omkostningseffektive vej til at sikre Danmarks biodiversitet. Det skyldes tre simple indsigter: 1) Langt de fleste arter i naturen har udviklet sig i vilde økosystemer uden menneskelig påvirkning, 2) At vende tilbage til et gammeldags guldalderlandbrug med høj biodiversitet er utopisk, og upcoming trends med permakultur og træhaver vil ikke sikre mange truede arter på de dyrkede arealer, 3) naturpleje er dyrt, ineffektivt og har tendens til at favorisere de mest velkendte arter ..."

Dette afsæt peger på, at naturnationalparker kan rumme et afgørende biodiversitetspotentiale. Eller i Heilmann-Clausens opsummering: "Der er med dette udgangspunkt bred enighed om at genoprettet hydrologi, ophør af forstlig udnyttelse samt plads til naturens processer er vejen frem. Disse processer omfatter også påvirkningen fra store pattedyr, som trækker en vigtig rød tråd gennem evolutionshistorien. De store pattedyr har skabt levesteder for en lang række arter både direkte (fx gødningsbiller og svampe, ådselsædere) og indirekte (fx arter knyttet til lysåbne habitater). Der hvor jeg ser faglig uenighed, er i forhold til, hvad og i hvilket omfang der skal gøres en aktiv indsats for at få store dyr tilbage i naturen."

Det sidste betyder blandt andet, at hvor biodiversitetsforskere i de pågældende forskningsmiljøer er enige om, at de relevante arter, det bør overvejes at udsætte (i forskellig udstrækning) er kvæg, heste og vildsvin, er der forskellige meninger om, hvor eller hvorvidt elg og europæisk bison bør være en del af den vifte, der overvejes.

Urørt skov er en kæmpe gevinst
De konkrete udspil til de kommende 13 naturnationalparker bør selvfølgelig så vidt muligt afspejle biodiversitetsforskeres rådgivning fra naturnationalpark til naturnationalpark.

Biodiversitetskrisen bliver ikke løst nationalt, men det er et betragteligt nybrud i den rigtige retning, som ikke blot har mødt stor opbakning hos Danmarks Naturfredningsforening, men også fra de øvrige store naturorganisationer.

Rune Engelbreth Larsen
Medlem, Det Etiske Råd, hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Naturfredningsforening

Hvis alt går vel, vil Danmark således også efter en høringsproces og eventuelle justeringer få naturnationalparker, der bliver et langt stærkere udgangspunkt for at skabe større natur- og oplevelsesværdier end i dag.

Naturnationalparker, hvor forskere og forvaltere i masser af år kan følge udviklingen nøje, monitere, debattere og eventuelt revurdere dyrevalg og -sammensætning i takt med, at der løbende høstes uvurderlig viden.

Næppe nogen fagekspert med respekt for sig selv kan se dette og de 75.000 hektar (delvist overlappende) urørt skov som andet end en kæmpe gevinst i form af et stort, varieret og superrelevant grundlag for årelange forskningsprojekter og nørdede fagdiskussioner.

"Den største sejr for dansk natur i nyere tid"
Dermed ikke være sagt, at biodiversitetskrisen bliver løst nationalt, men det er et betragteligt nybrud i den rigtige retning, som ikke blot har mødt stor opbakning hos præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, men også fra toppen i de øvrige store naturorganisationer.

Verdens Skove, der har arbejdet for vildere natur længe før nogen anden naturorganisation helt tilbage fra begyndelsen af 1990'erne – og dermed længe før nogen dansk politiker kunne stave til "biodiversitet" – konstaterede i marts 2021: "Med den nye natur- og biodiversitetspakke, naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov er der lagt op til et paradigmeskift. Det er en historisk ændring i tilgangen til naturen."

Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær for Verdensnaturfonden WWF, har taget glædestrålende imod naturnationalparkerne og vildskovene i december 2020: "Regeringen har lyttet til vores og forskernes anbefalinger om at udlægge langt mere urørt skov, samt etablere store, sammenhængende naturområder med græssende dyr. Det er virkelig et stort positivt skridt for dansk natur, som danskerne også kommer til at kunne mærke.”

Til forskel fra de tusindvis af arter, hvis hjem bliver løftet i naturnationalparkerne, bliver vi mennesker blot gæster, der til gengæld kan se frem til store naturoplevelser.

Rune Engelbreth Larsen
Medlem, Det Etiske Råd, hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Naturfredningsforening

I februar 2021 fremlagde WWF 15 forslag til mulige placeringer af de kommende 13 naturnationalparker (plus to forslag til hav-naturnationalparker), ledsaget af en informativ oplysningskampagne. WWF foreslog også en vifte af større planteædere, der er vigtige for en række andre sjældne arter, og som kan udsættes i forskelligt antal og varierende sammensætning, alt efter nøjere faganalyser: "Naturen genoprettes og ekstensiv helårsgræsning gennemføres med for eksempel hårdføre racer af køer og heste. Dertil kan der i visse egnede områder udsættes europæisk bison, elg og vildsvin."

Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), tog ligeledes overvældende imod de første to naturnationalparker i juni 2020: "Fremragende, at vi endelig får to naturnationalparker i Danmark. Jo mere vild natur, jo bedre! Så meget som muligt og så mange steder som muligt."

Og da regeringen og støttepartierne udvidede fra to til 15 naturnationalparker i december 2020, kvitterede fuglevennernes formand igen: "Det er den største sejr for dansk natur i nyere tid. Det er historisk. Efter mange magre år for naturen, kan der være udsigt til nogle lidt federe år, hvor naturen får den ro og plads som den fortjener.”

Danmark er på forkant
Der er nu taget hul på at implementere de 15 naturnationalparker (de to første er i proces, de næste fem er på trapperne) og udlæg af mere urørt vildskov (de næste 9.000 hektar er udpeget og har bragt arealet op på 25.000 hektar, hvorefter følger de resterende 50.000 hektar).

Til forskel fra de tusindvis af arter, hvis hjem bliver løftet i naturnationalparkerne, bliver vi mennesker blot gæster, der til gengæld kan se frem til store naturoplevelser.

Og hører man til naturvennerne i naturorganisationerne, håber man naturligvis, at også de kommende års naturpolitik vil byde på lige så gode grunde til at finde roserne frem. EU er på vej med en plan for 10 procent strengt beskyttet natur, og Danmark er slået ind på vejen på forkant.