Kommentar af 
Rune Engelbreth Larsen

Rune Engelbreth Larsen: Uden hegn ville danske naturværdier styrtbløde

Hvis man er imod ydre hegn i naturnationalparker, er man dybest set imod biodiversitet. Naturområderne skal hegnes ind, men så vidt muligt være uden indre hegn, skriver Rune Engelbreth Larsen.

At være "imod hegn" svarer dybest set til at sige: "Biodiversitetskrise, ja tak", skriver Rune Engelbreth Larsen.<br>
At være "imod hegn" svarer dybest set til at sige: "Biodiversitetskrise, ja tak", skriver Rune Engelbreth Larsen.
Foto: Privatfoto/Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er nogen, som ikke er klar over, at vi i dag nærmest har hegn overalt i Danmark.

Store strækninger af vores motorveje er hegnet, så dyr ikke i tide og utide drøner ud og bliver kørt ned eller skaber farlige situationer for bilister i høj fart. De utallige trafikhegn hæmmer selvfølgelig dyrenes naturlige færdsel gennem landet, men de gør hovedtrafikårerne lidt mere sikre at køre på.

En del landbrugsarealer er bag hegn for at mindske nedtrampede og opædte afgrøder, når hjorte stavrer rundt på markerne og tager for sig af al den mad, der måske skulle være blevet til fødevarer for os andre. Men hegn er dyre, så mange steder må landmanden leve med tabet.

Men også utallige naturområder er bag hegn – alene Naturstyrelsen har over 4.000 kilometer hegn omkring massevis af små statslige naturområder. Over fire tusind kilometer. Det svarer til, at vi kunne lave et hegn hele vejen fra Skagen til Rom og tilbage igen i fugleflugtslinje. Og det er kun Naturstyrelsens hegn.

Danmarks kommuner og private naturejere har formentlig også tusinder af hegnskilometer.

Men hvis ikke Naturstyrelsen, kommunerne og private lodsejere havde hegn omkring massevis af naturområder, kunne de slet ikke udsætte dyr, der græsser i områderne, og så ville de lynsnart gro til i ensformig vegetation med det resultat, at talrige arter ville uddø lokalt, regionalt og nationalt.

Alligevel ser vi mange små protest-grupper på de sociale medier med navne og skilte, der bedyrer "Nej tak til hegn i dansk natur" eller "Ja til natur, nej til hegn".

Alene Naturstyrelsen har over 4.000 kilometer hegn. Det svarer til, at vi kunne lave et hegn hele vejen fra Skagen til Rom og tilbage igen i fugleflugtslinje

Rune Engelbreth Larsen
Medlem, Etisk Råd

Man må spørge sig selv: Har de mennesker, der kan finde på at skrive og sige "nej til hegn", mon tænkt dette standpunkt til ende?

Lad os som et tankeeksperiment følge ønsket og fjerne alle hegn med betydning for naturen i Danmark.

Uden et eneste hegn kan hundredtusindvis af hjort drøne rundt, som det passer dem.

Ud på de mest trafikerede motorveje, hvor de vil forøge antallet af trafikdræbte og trafiklemlæstede dyr med yderligere tusinder og i flere situationer skabe livsfarlige situationer for trafikanter i høj fart.

Og uden et eneste hegn kan endnu flere hjorte nedtrampe og æde endnu flere afgrøder, tage for sig af endnu flere produktionstræer og hindre ny træopvækst mange steder i produktionsskovene.

Hvis vi skal af med alle hegn, skal Naturstyrelsens 4.000 hegnskilometer selvfølgelig også omgående fjernes – og dertil masser af private og kommunale hegnskilometer i dansk natur.  Al græsning med andre dyr end fritløbende hjorte vil omgående ophøre. Totalt.

I løbet af få år vil et kolossalt antal naturområder gro til i ensformig vegetation, fordi der er alt, alt, alt for få dyr til at æde al denne naturlige mad og skabe naturlig variation til tusindvis af forskellige arter, der er afhængige af det – og vi vil opleve en endnu værre uddøen af arter end i dag.

Tænk på det, hver gang du møder grupper, der er "imod hegn". At være "imod hegn" svarer dybest set til at sige: "Biodiversitetskrise, ja tak – og gerne mere af den."

Læs også

Men. Og her kommer en væsentlig indrømmelse: Hegn er da også irriterende.

Gå bare en tur i store dele af de statsejede dele af Mols Bjerge, og der er hegn, hegn og atter hegn, både til de private arealer og internt på de statslige. Omkring stier – på begge sider – mellem matrikler, her og der og allevegne. Selv om man i de senere år har fjernet flere statslige hegn i Mols Bjerge, er der fortsat utallige.

Tænk, hvis man fjernede hele molevitten og blot satte ét ydre hegn om den sammenhængende natur? Hvilken anderledes fri naturoplevelse, ikke sandt?

Eller gå en tur i Stråsø Plantage i dag, og der er hegn, hegn og atter hegn. Du vil møde frahegnede skovpartier og masser af hegnede små-arealer igen og igen. Sådan er det utallige steder i dansk natur i dag – og sådan har det været i årtier.

At være "imod hegn" svarer dybest set til at sige: "Biodiversitetskrise, ja tak"

Rune Engelbreth Larsen
Medlem, Etisk Råd

Tænk, hvis vi blot kunne få lidt færre hegnskilometer? Det heldige svar er, at det kan vi trods alt. Vi skal bare have mange meget store naturnationalparker. Jamen, er der ikke hegn rundt om naturnationalparker?

Jo – netop: ”Rundt om.” Eller forhåbentlig kommer der et ydre hegn dér, hvor der med fordel kan udsættes store dyr, som holder tilgroning i ave og fremmer biodiversitet. Ligesom der er græssende dyr i forvejen bag de 4.000 kilometer hegninger på Naturstyrelsens arealer. Men bemærk igen denne særegne pointe ved naturnationalparkerne: Der skal være hegn "rundt om".

For at dyrene gavner økosystemerne og ikke løber ud på motorvejen og ender som blodigt smat eller skaber livsfarlige trafikale situationer, og for at dyrene ikke nedtramper afgrøder.

Altså "ydre" hegn, men netop ikke "indre" hegn. Det er i hvert fald den tilstræbte intention, hvis projekterne føres optimalt igennem.

Naturnationalparker er jo netop karakteriseret ved ikke blot at være uden stærkt trafikerede veje, men også uden afgrøder og uden tømmer – ja, helt uden produktion. Og derfor kan man netop også fjerne alle de indre hegn, der er der i forvejen i dag. Naturligvis kan der undtagelsesvist være enkelte indre hegn af hensyn til særligt sarte kulturværdier eller andet, men i det store hele, kan alle indre hegn fjernes.

Flere steder betyder dette en reduktion af de samlede hegnskilometer i forhold til i dag. Eksempelvis er der som nævnt masser af hegn i Stråsø i dag – hegn, der vil være overflødige, når naturnationalparken i området er etableret bag ét ydre hegn i stedet.

Det korte af det lange er: Jo større naturnationalparker bag hver deres ydre hegn, desto flere eksisterende hegn kan vi fjerne.

Forudsætningen er og bliver selvfølgelig: Store arealer. I reglen vil vi derefter kun se hegn, når vi går ind gennem en låge, og når vi på et tidspunkt går ud gennem en låge igen. Vi vil i langt højere grad kunne nyde oplevelsen af sammenhængende vildere natur.

Jo større naturnationalparker bag hver deres ydre hegn, desto flere eksisterende hegn kan vi fjerne

Rune Engelbreth Larsen
Medlem, Etisk Råd

Desuden er det helt evident, at jo større sammenhængende naturområder med så naturlige intakte og genoprettede processer som muligt, desto mere fremmer vi biodiversiteten. Det er da også kun et lille mindretal, der er imod, eftersom en ny meningsmåling fra Epinion har vist, at 73 procent af danskerne går ind for naturnationalparker og kun 11 procent er imod.

Og endelig er dyrevelfærden selvfølgelig også større, desto større naturnationalparker, fordi dyrene kan bevæge sig meget friere over store arealer, der er tusinder af gange større end de bittesmå arealer, hvor vi i dag holder vores produktionsdyr (for eksempel svin og kvæg) og fornøjelsesdyr (for eksempel rideheste og sportsheste) bag hegn.

Summa summarum: Vi, der ønsker at fremme biodiversitet, ønsker naturlig dyrevelfærd for flest mulige arter og også gerne vil færdes i naturområder, hvor vi ser hegn så sjældent som muligt, vi siger naturligvis ja tak til store naturnationalparker bag hver deres ydre hegn – og så vidt muligt uden indre hegn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Engelbreth Larsen

Medlem af Repræsentantskabet og Naturfagligt Udvalg, Danmarks Naturfredningsforening, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter
cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00