Debat

Sportsfiskerne: Miljøministeren bør stå fast på sit ønske om at tømme Tange Sø

Miljøministerens ønske om at genoprette Gudenåen og tømme Tange Sø vil være en gave til den danske natur og et klart signal om, at Danmark arbejder for at indfri de europæiske mål for et bedre vandmiljø, skriver Torben Kaas.

De seneste udmeldinger fra miljøministeren tyder på,
at han har et klart ønske om at slippe Gudenåen fri og få genoprettet et stykke
unikt dansk natur – akkurat som sin forgænger Svend Auken, der med
politisk mod fik sat Skjern Å fri til glæde for både lokale borgere og den
brede befolkning, skriver Torben Kaas.
De seneste udmeldinger fra miljøministeren tyder på, at han har et klart ønske om at slippe Gudenåen fri og få genoprettet et stykke unikt dansk natur – akkurat som sin forgænger Svend Auken, der med politisk mod fik sat Skjern Å fri til glæde for både lokale borgere og den brede befolkning, skriver Torben Kaas.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Torben Kaas
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mandag 19. juni besøgte miljøminister Magnus Heunicke som den ottende miljøminister i rækken Tangeværket ved Ans i Midtjylland.

Ingen minister før ham har turde at tage den afgørende beslutning om at sætte Danmarks eneste flod og mægtigste vandløb Gudenåen fri efter i 100 år at have været spærret af ved Tangeværket.

Et vandkraftværk, der i dag producerer en ubetydelig mængde energi i forhold til de store skader, det gør på naturen i og omkring åen.

Men på mødet 19. juni med Foreningen til bevarelse af Tange Sø gjorde Magnus Heunicke, ifølge Viborg Stifts Folkeblad, det klart, at han ser en tømning af Tange Sø og en genopretning af Gudenåen som den bedste løsning.

Vi håber, at miljøministeren vil stå fast på sit ønske om at tømme Tange Sø og dermed fjerne den uden sammenligning mest indgribende spærring i Danmark 

Torben Kaas
Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund

Det er der al mulig grund til at rose miljøministeren for. En sådan beslutning vil nemlig være en gave til den danske natur og befolkningen og være et klart signal om, at Danmark arbejder for at indfri de europæiske mål for et bedre vandmiljø, der ligger i EU's Vandrammedirektiv.

Det vil samtidig være at foregribe de visioner, der allerede nu ligger på bordet med EU’s Naturgenopretningsforordning, som i sit nuværende udkast fastsætter klare mål for at fjerne de altødelæggende spærringer, der præger titusindvis af kilometer europæiske vandløb.

Helt konkret er en af målsætningerne i forordningen at få fjernet spærringer i mindst 25.000 kilometer vandløb inden 2030. Samtidig stiller forordningen klare genopretningsmål for Europas flodsletter.

Vi håber, at miljøministeren vil stå fast på sit ønske om at tømme Tange Sø og dermed fjerne den uden sammenligning mest indgribende spærring i Danmark – og samtidig give plads til at genoprette et, for Danmark, helt enestående stykke natur med en frodig flodslette gennemskåret af en bugtende, brusende og levende Gudenå.

Det er uden sammenligning den bedste og på sigt også billigste løsning.

Kommuners forslag lever ikke op til EU-direktiverne

En tømning af Tange Sø er dog ikke den eneste løsning, der har været på bordet i forhold til at få skabt fri passage for flora og fauna ved Tange Sø. Utallige løsningsforslag med såkaldte omløbsstryg, der fører åen helt eller delvist udenom Tange Sø, har været præsenteret.

Fælles for disse forslag er, at de ikke vil leve op til EU’s naturdirektiver, de vil ikke sikre mod en forringelse af de særligt beskyttede naturtyper i Gudenåen, og de vil blot være nye, kunstige indgreb i åens oprindelige forløb. 

I 2021 blev en arbejdsgruppe bestående af de lokale kommuner, borgergrupper og grønne organisationer ellers sat sammen for at pege på en løsning, der kunne opnå bred opbakning på tværs af interessenterne omkring Gudenåen og Tange Sø.

Arbejdsgruppen kunne ikke blive enig om et fælles løsningsforslag. Men et flertal af arbejdsgruppens medlemmer, herunder Favrskov Kommune, blev dog enige om et sæt principper, som en kommende løsning skulle overholde. Et af dem var, at en passageløsning skal leve op til EU’s Vandramme- og Habitatdirektiv.

Det er derfor uforståeligt, at netop Favrskov Kommune sammen med Viborg Kommune og Silkeborg Kommune på mødet med miljøministeren 19. juni fremlagde et forslag om et kort omløbsstryg på 2,6 kilometer, det såkaldte Tangestryg, som det allerede er velkendt, ikke vil leve op til kravene i EU-direktiverne.

Læs også

Danmark risikerer EU-sag på halsen

Og det er absolut sund fornuft at følge og leve op til EU’s Naturdirektiver. Det gælder især EU’s Habitatdirektiv, der er til for at beskytte særligt sårbare typer af natur og arter. For Habitatdirektivet indeholder ikke undtagelsesbestemmelser eller andet, der kan fritage en nationalstat fra at leve op til kravene i direktivet.

Vælger en nationalstat at undlade at handle i en sag, hvor regeringsmagten er velvidende om, at der allerede sker forringelser eller om, at der er begrundet risiko for at ske forringelser af særligt beskyttet natur, er der flere eksempler på, at EU-domstolen dømmer medlemslande for traktatbrud.

Både Miljøministeriet og Viborg Kommune er klar over, at en habitat-konsekvensvurdering er uundgåelig, men har undladt at få den gennemført og færdiggjort sagsbe-handlingen, som loven kræver

Torben Kaas
Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund

I sagen om Tangeværket og Tange Sø er Danmark desværre allerede på vej ned ad denne sti.

Fordi der ved Tangeværket er begrundet risiko for forringelser af habitatudpegede arter, har både Viborg Kommune og Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderet, at det er nødvendigt at foretage en habitatkonsekvensvurdering af den vandindvindingstilladelse, som Gudenaacentralen, der driver Tangeværket, har søgt om.

Alligevel afventer sagen at blive færdigbehandlet her fire år efter ansøgningen om vandindvinding blev modtaget af Viborg Kommune.

Både Miljøministeriet og Viborg Kommune er ellers klar over, at en habitatkonsekvensvurdering er uundgåelig, men har alligevel undladt at få den gennemført og få færdiggjort sagsbehandlingen, som loven ellers kræver.

Måske fordi man godt ved, at den med al sandsynlighed vil konkludere, at Tangeværket ikke kan fortsætte sin vandindvinding uden at gøre skade på den beskyttede natur i åen.

Uanset hvad er det mangel på handling på et ellers oplyst grundlag om risiko for naturforringelser i et habitatområde. Dermed er Danmark i risiko for en EU-sag om traktatbrud.

Vi ønsker og håber naturligvis aldrig, at vi når dertil. Og heldigvis tyder de seneste udmeldinger fra miljøministeren på, at han har et klart ønske om at slippe Gudenåen fri og få genoprettet et stykke unikt dansk natur – akkurat som sin forgænger Svend Auken, der med politisk mod fik sat Skjern Å fri til glæde for både lokale borgere og den brede befolkning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Kaas

Formand, Danmarks Sportsfiskerforbund
civilingeniør, HD

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00