Steen Gade: Danmark er simpelthen for lille til planløshed

Af Steen Gade
Tidligere medlem af Folketinget for SF.

Vi har simpelthen ikke nok kvadratkilometer.

Behovene for arealer til den fortsatte urbanisering, kravene til fødevareproduktionen, energiafgrøder og bioøkonomi, politisk besluttede mål om stærkt øget skovareal, mere natur med markant løft af biodiversitet, klimatilpasning og klimaindsats, sikre økologisk tilstand i vore vandløb inden 2027, rent drikkevand – og så videre – overstiger langt det antal kvadratkilometer, vi råder over.

Derfor må vi tænke kreativt og finde ud af at løse flere af problemerne samtidigt og ofte på den samme kvadratkilometer. Alene den kendsgerning burde føre til enighed om, at vi bør styrke planlægningen af Danmarks areal.

Yderligere understreget af, at landbruget til den store svineproduktion benytter flere arealer, end vi råder over herhjemme. Nemlig soya-arealer i Sydamerika – cirka så store som Sjælland for at kunne gennemføre den eksisterende svineproduktion!

Høringen tydeliggjorde, at den ”politiske værktøjskasse” er alt for lille i dag, og der var heldigvis stor lydhørhed hele vejen rundt for erfaringerne fra Holland og Jammerbugt kommune med tæt borgerinddragelse og stor lokal planlægningsindsats. 

Der burde altså oprettes en statslig jordfond. Og lige nu er statens ”Finansiel Stabilitet” ejer af store jordområder. Så der er jord til rådighed, hvis der er politisk vilje.

Steen Gade, formand for Nyt Europa

Vi har brug for landzone-lokalplaner
Derfor er en klar konklusion, at kommunerne har brug for bedre planlægningsredskaber i det åbne land. Det kan vi ikke alene overlade til landbruget. Der skal derfor laves kortlægning over arealanvendelsen i alle kommuner samtidig med, at der skal udvikles modeller for meget tæt og nær inddragelse af alle beboere i de svære afvejninger om, hvad jorden skal benyttes til.

Meget tættere på end på kommuneniveau. Vi har faktisk brug for et helt nyt redskab i landzonen. Nemlig en form for landzone lokalplaner.

For at afvejningen kan foregå bedst muligt, har vi dramatisk brug for jordfordeling, der kan sikre, at alle kan leve med afvejningen. At den landmand, der skal afstå dyrkningsmuligheder kan få erstatningsjord et andet – og helst bedre – sted, at naturområder kan blive sammenhængende med mere.

Der burde altså oprettes en statslig jordfond. Og lige nu er statens ”Finansiel Stabilitet” ejer af store jordområder.

Så der er jord til rådighed, hvis der er politisk vilje.

Mindre planlægningsindsats
Og så den store grønne landsplan med konkret og overordnet udpegning af de sammenhængende naturområde og korridorer, som den løbende proces skal respektere i de kommende årtier. Lad os sige, at det grønne danmarkskort skal være helt på plads år 2050.

De store ådale kan vi jo starte med.

Regeringens nye forslag til planlovsændring er desværre i hovedsigtet endnu et skridt i retning af mindre og mindre planlægningsindsats. Den vej er det jo gået i de sidste mange år. Men værre er det faktisk, at der er tegn på planlagt planløshed, fordi den kommende gødningsregulering af landbruget fører til en zonering af landskabet – altså planlægning – uden at der laves en samlet plan for de mange hensyn og ønsker, der gerne skal opfyldes samtidigt.

Ren silotænkning, der kan risikere at låse alting fast i mange år fremover.

Forhåbentlig kan teknologirådets grundige projekt sætte en ny dagsorden.