Træ- og Møbelindustrien: Udbredelse af urørt skov vil skade bæredygtig træproduktion

De seneste år er der registreret flere nye arter i den danske natur, end der er forsvundet. Men mangelfulde data giver et indtryk af en natur i generel tilbagegang. Frygten for en biodiversitetskrise har ført til forfejlede indsatser som udbredelse af urørt skov, der vil være til stor skade for den bæredygtige træproduktion, skriver Søren Hinge-Christensen.

Placeholder image
Vi skal beskytte naturen samtidig med, at vi sikrer dansk træproduktion. Derfor skal der rejses certificeret skov fremfor urørt skov, skriver Søren Hinge-Christensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

542 nye pattedyr, fugle, padder, krybdyr, spindlere og insekter blev, ifølge Naturhistorisk Museum Aarhus, opdaget i Danmark fra 2000 til 2015. Over de seneste 30 år er 1.664 nye karplanter, svampe, alger, mosser og laver blevet registreret i Danmark jævnfør en opgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).

Da den seneste opgørelse over truede danske arter udkom i form af Den Danske Rødliste 2019, blev det vurderet, at 197 arter var forsvundet i Danmark. Altså er der kommet mange flere arter til, end der er forsvundet fra den danske natur. Alligevel er historien, der fortælles overalt, at vi står i en alarmerende biodiversitetskrise.

Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove presser det politiske system med henvisning til Den Danske Rødliste og fortællingen om, at den danske natur er i elendig forfatning. Politikerne vil vise handlekraft og igangsætter derfor initiativer og investeringer, der skal vende udviklingen. Helt aktuelt skal 75.000 hektar statsskov nu omdannes til urørt skov, fordi det skal redde den danske biodiversitet. Men hvor skadelig er den nuværende skovdrift for biodiversiteten, og er urørt skov løsningen?

Data mangler på de truede arter
Fakta er, at skovarealet i Danmark er voksende, gennemsnitsalderen på træerne er stigende, og det samme er mængden af dødt ved i skovene. Alene ved seneste Natura 2000-revision blev der inddraget cirka 10.000 hektar nye skovarealer.

Samtidig med, at skovarealet er vokset, er der gennem de sidste 100 år blevet meget færre arealer med lysåben natur som heder, enge og overdrev. Mange af disse arealer er enten kommet under plov, groet til eller blevet inddraget til byudvikling eller anden infrastruktur.

Det er ikke meningen, at jo flere nye arter, der kommer til eller ny-opdages, des mere truet kommer den danske natur til at fremstå.

Søren Hinge-Christensen, chefkonsulent, Træ- og Møbelindustrien

Kigger man nærmere på Den Danske Rødliste 2019, vil man se, at eutrofiering (næringsbelastning), opdyrkning og tilgroning udgør en større trussel for de truede arter end den aktuelle skovdrift. Men man vil også opdage, at der er store mangler i data og ikke mindst tolkning af data.

Af de 3.863 truede arter er det desværre kun for 1.836 (47,5 procent), at der er angivet et overordnet levested eller habitat. Af de arter, hvis levested er opført, er 33 procent knyttet til skov og krat, og 37 procent er knyttet til lysåbne naturtyper.

En stor del af de arter, hvor der ikke er anført levested, tilhører artsgrupperne laver, mosser og svampe, som må formodes hovedsageligt at høre hjemme i skoven. Men det er samtidig netop i disse artsgrupper, at der er fundet et stort antal nye arter i løbet af de seneste 30 år. DCE vurderer, at årsagen skyldes øget interesse for svampearterne initieret af projekter som Svampeatlas.

Mangelfulde data forvrænger billedet af naturens tilstand
Det vil blive for langt at gennemgå alle de nye arter, men nedslag i Rødliste 2019 viser, at en stor del af de nye arter kategoriseres som truede. Det gælder for eksempel nytilkomne eller nyopdagede arter som ulv, bæver, rød glente, biblomst, gylden kantarel, håret judasøre og ny-beskrevne arter som tofarvet orangelav og langes slørhat.

Flere af arterne beskrives faktisk som værende i fremgang, men da de er nye, er de naturligvis endnu fåtalligt registreret. På den måde bidrager nye arter til at tegne et samlet billede af, at en større andel arter i den danske natur er truet. Det på trods af, at det må siges at være positivt, at nye arter finder plads i vores natur eller nye arter opdages i takt med, at observatørerne bliver bedre, og interessen for kortlægning øges.

Den Danske Rødliste er et rigtigt godt værktøj til at monitere udviklingen inden for hver art. Men når den anvendes til at argumentere for, at den danske natur er i generel tilbagegang, er der noget galt. Det er ikke meningen, at jo flere nye arter, der kommer til eller ny-opdages, des mere truet kommer den danske natur til at fremstå.

Både DCE og Naturhistorisk Museum Aarhus formoder, at der vil komme mange nye arter til i de kommende år. Klimaforandringer vil få arter til at indvandre sydfra, og metoderne til at kortlægge naturen forbedres. Der er i øjeblikket en bias i rødlistedata, da det er tydeligt, at mange af de nye arter opdages tæt på, hvor observatørerne bor, det vil sige omkring storbyerne.

En anden væsentlig usikkerhed er, som beskrevet, at der ikke er angivet overordnet levested for mere end halvdelen af alle truede arter på listen. Dette bør være et minimumskrav, hvis rødlisten anvendes til at prioritere indsatsen i forvaltning og beskyttelse.

Der er derfor et behov for at kvalificere Den Danske Rødlistes data, men også et behov for en bedre kortlægning af skovens natur. Og den kvalificering og kortlægning bør vi have, inden vi kaster os ud i et stort og enormt dyrt eksperiment til 888 millioner kroner, som den politiske forligskreds bag naturpakken har afsat til blandt andet at etablere op mod 75.000 hektar urørt skov.

Certificerede skove giver biodiversitet og bæredygtigt træ
Vi har cirka 635.000 hektar skov i Danmark. Heraf er cirka en tredjedel certificeret gennem PEFC, FSC eller begge (certificeringsordninger med formålet at fremme bæredygtig skov). Begge ordninger kræver, at 7,5-10 procent af skoven udlægges til urørt skov og biodiversitetsformål. Faktisk kunne vi ved at certificere hele skovarealet i Danmark sikre den politiske målsætning om 75.000 hektar urørt og biodiversitetsskov, når man medregner den allerede urørte statsskov.

Hvis vi ikke sikrer, at vi har dansk træ til fremtiden, vil vi i højere grad skulle importere træ. Og de, der mener, at produktionsskov er skadelig for naturen, eksporterer dermed et miljøproblem.

Søren Hinge-Christensen, chefkonsulent, Træ- og Møbelindustrien

Certificerede skove består typisk af mosaikker af produktionsskov, ekstensivt drevne arealer og urørte arealer. Det er ikke den allerbedste metode til at skabe store, sammenhængende urørte skovområder, men metoden sikrer til gengæld også forsyningen af bæredygtigt træ, der er en af nøglerne til en mere klimavenlig fremtid.

Certificeringsordningerne har eksisteret i Danmark i over 25 år, men vi mangler undersøgelser, der viser effekten for biodiversiteten i de certificerede skove. Skovene er alt for vigtige for vores klima, samfund og natur til, at der træffes forhastede beslutninger på tynde datagrundlag.

De beslutninger, som vi træffer i Danmark, har ikke kun nationale konsekvenser. Klimaet er et globalt anliggende, og det samme er markedet for træ. Den internationale efterspørgsel af certificeret træ er hastigt voksende i takt med, at vi i højere grad anvender træ til at sænke blandt andet byggeriets CO2-belastning og restprodukterne til at erstatte fossile energikilder.

Hvis vi ikke sikrer, at vi har dansk træ til fremtiden, vil vi i højere grad skulle importere træ. Og de, der mener, at produktionsskov er skadelig for naturen, eksporterer dermed et miljøproblem. Hvor ansvarligt er det?

Lad os arbejde for, at vi sideløbende med at beskytte naturen i skoven og det åbne land, sikrer en dansk produktion af træ - et af verdens mest bæredygtige materialer, til gavn for vores klima og biodiversitet. Det gør vi ikke ved at udlægge urørt skov baseret på en mangelfuld rødliste. Vi skal have de eksisterende skove certificeret og rejse ny certificeret skov, der både tager hensyn til natur, rekreation og produktion.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser