Træindustrien: Venstrefløjens skovpolitik er ingen garanti for mere biodiversitet

DEBAT: Får SF, S og Alternativet magt, som de har agt, indebærer det et stop for betydelige dele af træproduktionen, som vil have store samfundsøkonomiske konsekvenser og være til skade for klimaet, skriver Knud Svinding og Flemming Larsen.

Af Knud Svinding og Flemming Larsen
Hhv. Danske Træindustrier og Træ- og Møbelindustrien

For at styrke biodiversiteten har SF og Socialdemokratiet som mål at udlægge 75.000 hektar urørt skov, og senest har Alternativet stillet beslutningsforslag om, at de danske statsskove skal overgå til udelukkende at forvalte skovene med henblik på at levere biodiversitet og friluftsydelser. Det svarer til, at henholdsvis 12 og 30 procent af Danmarks samlede skovareal skal tages ud af produktion.

Ønsket om mere biodiversitet er vi enige i, men det er en fejlslutning, når initiativerne begrundes med, at produktion af træ og biodiversitet er hinandens modsætninger.

For der er ikke klar evidens for denne sammenhæng. Snarere er der visse studier, som tyder på det modsatte. Blandt andet et omfattende tysk studie, som viser, at den urørte skov indeholder mindre biodiversitet end tilsvarende skove, der drives med henblik på træproduktion.

Styrkelse af biodiversiteten
Der fremføres ofte, at de danske skoves tilstand er elendig. Det er svært at acceptere denne påstand, når tal fra Københavns Universitet viser, at dagens danske skovareal ikke har været større siden middelalderen, og at skovene aldrig har været mere produktive, end de er i dag.

Samtidig er alle statens skove FSC- og PEFC-certificerede som garanti for bæredygtig træproduktion, hvilket også sikrer, at der efterlades træ til naturlig død og forfald til fordel for biodiversiteten.

De seneste år er der også mange skove, der har indført skovdrift efter naturnære principper, som styrker biodiversiteten, samtidig med at skoven kan levere bæredygtige råvarer. Alt i alt vil det forbedre biodiversiteten i skovene over tid.

Magt, som de har agt
Får SF, Alternativet og Socialdemokratiet magt, som de har agt, så indebærer det stop for betydelige dele af træproduktionen, og det anføres at være en billig vej til mere biodiversitet. Alternativet fremfører, at de økonomiske konsekvenser begrænser sig til 50-60 millioner kroner årligt.

Træsektorens samfundsøkonomiske bidrag er netop fremlagt i en ny rapport, som viser, at der er et direkte BNP-bidrag på 32 milliarder kroner og 51.400 beskæftigede forbundet med forarbejdningen af træ i Danmark. Disse samfundsmæssige fordele vil blive væsentligt påvirket, hvis statsskovenes leverancer af bæredygtigt træ ophører.

Statens skove leverer omkring fem procent af Danmarks samlede træforbrug, og statsskovenes træproduktion kan således tilskrives en værditilvækst på hele 1,5 milliarder kroner og 2.500 jobs. Initiativet er derfor væsentligt dyrere, end forslagsstillerne forestiller sig.

Økonomisk og social bæredygtighed
Bæredygtighedsbegrebet har mange indgangsvinkler, og klima og biodiversitet er nogle af de områder, som får mest opmærksomhed. Bæredygtighed er dog principielt tredelt og skal have ligeværdig fokus på økonomisk, social og økologisk udvikling.

Forslagene forsømmer dog den økonomiske og sociale udvikling, og det er direkte kontraproduktivt i forhold til klimaet, da træet i den urørte skov ikke bruges til at erstatte klimatunge materialer i for eksempel byggeriet og ikke lagrer CO2, hvor træprodukterne anvendes.

Vi har i Danmark vedtaget en balanceret skovpolitik, som senest er beskrevet i det nationale skovprogram fra 2018. Forslagsstillerne bryder i varierende grad med de centrale principper i programmet, som sigter mod, at skovene skal dyrkes og udvikles bæredygtigt til understøttelse af skovenes mange samfundsfunktioner. Herunder grøn omstilling, efterlevelse af FN’s verdensmål og målet om, at Danmark skal være netto-nuludleder af klimagasser i 2050. 

Danske træforbrugende virksomheder er afhængige af leverancer af træ fra statsskovene. Ophører statens træproduktion, vil det skade grundlaget for lokale arbejdspladser, særligt i Danmarks yderområder. Den grønne energi og de bæredygtige træprodukter må desuden erstattes af import, som vil kræve unødvendig klimabelastende transport.

Vi ønsker os derfor en mere balanceret tilgang, der tager højde for både de økologiske, sociale og økonomiske aspekter af den bæredygtige træproduktion, som finder sted i statsskovene. En unuanceret tilgang risikerer derimod at skade klimaet og økonomien – tilmed uden garanti for mere biodiversitet.

Forrige artikel Tænketanken Europa: EU-Parlamentet er blevet mindre miljø- og klimaambitiøst Tænketanken Europa: EU-Parlamentet er blevet mindre miljø- og klimaambitiøst Næste artikel Fiskeriforeningen om ny havstrategi: Fiskeriets påvirkning af havbunden overestimeres Fiskeriforeningen om ny havstrategi: Fiskeriets påvirkning af havbunden overestimeres
  • Anmeld

    Morten DD Hansen · Chefkratlusker

    Jo, det er en garanti for mere biodiversitet

    Hvis statens skove lægges urørt, er der ingen som helst tvivl om, at det vil være et enormt plus for biodiversiteten. Tag et smut i de forstligt drevne Kaløskove eller fx Grund Skov, og se, hvor fattige på liv de er. Tag derefter til urørte Draved Skov. Eller Molslaboratoriet.

    Det kan slet ikke sammenlignes.

    Og alt det dér certificerings-hejs er i hvert fald ingen garanti for noget som helst.

  • Anmeld

    Hans Henrik Bruun · lektor, ph.d.

    der er mere vand i havet, derfor må fisk, muslinger og tang have det godt

    Træindustrien farer vild i begreberne
    Der er flere træer i de danske skove. Derfor mener træindustriens folk at skovens vilde arter må have det godt.
    Det svarer til at sige: Havniveauet stiger; der er mere vand i havet, derfor må fisk, muslinger og tang have det godt. Overvågningen af havmiljøet fortæller en helt anden historie.
    Her er de simple fakta: Skovarealet er større end nogensinde siden middelalderen. Produktiviteten er i top. Det viser data fra statistiken over skove og plantager, som industrifolkene henvises til.
    Tilstanden for biodiversiteten er elendig. Det viser data fra naturovervågningen: http://dce.au.dk/da/udgivelser/vr/nr-301-350/abstracts/nr-310-skovnaturtyper-2007-2016/
    Faktum er at der - i modsætning til hvad industrifolkene hævder - er klokkeklar evidens for at træproduktion skader skovens biodiversitet. Skovbrug er ikke skadelig for ALLE artsgrupper. For eksempel kan diversiteten af mykorrhizasvampe og skyggetålende planter som mosser være pænt høj i dyrket skov. Til gengæld er der ringe levemuligheder skovengenes sommerfugle og for vedboende biller og svampe o.s.v.

  • Anmeld

    Thor Hjarsen · WWF Verdensnaturfonden

    Sorry to say: urørt skov er uden tvivl det der virker

    Det bedste for dansk skovs biodiversitet er uden sammenligning urørt skov m ekstensiv græsning uden fordring (https://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/filer-2013/evaluering-biodiversitet-1992-2012.pdf).

    Det ændrer dette partsindlæg ikke på og derfor støtter WWF Verdensnaturfonden fx 100% stop for statsskovdrift inden 2030.

    Naturen og biodiversiteten har brug for plads - og er vi ikke stand til at give den det, på de fælles arealer, er vi om noget et "fattigt" land i fht mange andre meget fattigere lande.

  • Anmeld

    Troels Halken

    Hvis skovdriften er så bæredygtig

    Hvorfor er alle naturtyperne så i tilbagegang og hvorfor har særligt biodiversiteten der er tilknyttet skoven det skidt?

    Jo, det nytter at lægge skoven urørt. Evidensen er helt klar.

  • Anmeld

    Allan Chrisensen · Kemiingeniør

    Økolisme og syntetiske alternativer til de naturprodukter, hvis produktion i forening med dyrkningen af ukrudt og avlen af skadedyr er ved at kvæle de sidste rester af vild natur på denne klode.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig skov- og landbrugsdrift - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og grøn omstilling med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klodens sidste urskove.

  • Anmeld

    Jens Jacob Bierring · Arkitekt

    Vi skal have flere gamle træer i danmark

    Træindustriens indlæg er fint i debatten. Der er ingen tvivl om at driften går i den rigtige retning. Alene det faktum at industrien har indset at monokultur ikke fungerer. Men vi mangler de gamle træer. En bøg bliver fældet når den når halvdelen af sin levealder. Det er synd, for et gammelt træ rummer betydeligt mere liv end et ungt og således har den en betydelig virkning på biodiversiteten. Men jeg tror at det er muligt at udvikle et ny model for en produktionsskov der baserer sig på biodiversitet, for der er ingen grund til at antage at mennesket godt kan have positiv indvirkning på en skoves sundhed.

  • Anmeld

    Hans Jørgen Andersen · Studerende

    Hvilket studie og hvilken diversitet?

    Der er studiet "High plant species richness indicates management-related disturbances rather than the conservation status of forests" som af titlen antyder at diversiteten af planter ikke skyldes at skoven er i en god naturtilstand, men snarere at den er meget forstyrret. Det kan eksempelvis skyldes at man tilfører grus/kalk til skovvejene, som skaber habitater som er et helt andet habitat end skoven, og rummer nogle helt andre arter - Så er det jo klart at de kan finde en højere diversitet inde i en produktions skov.
    Der kan man jo hvis man vil ud fra sådan en studie nå frem til det som de siger, men det er godt nok søgt.

  • Anmeld

    Rasmus Gregersen · Forstkandidat

    En bemærkning fra “the Dark side”...

    Jeg er en af de onde... jeg er skovbruger. jeg er en af dem der sørger for at der kan laves træmøbler, at spejderne har rafter, at Ellen og Hans har noget at fylde i brændeovnen, at der er byggematerialer til at lave den lokale skole, at det lokale varme værk kan fyrer med flis som alle fald er mere bæredygtigt end kul...
    Og jeg har stor respekt for alle der går op i naturen og sætter pris på den og bruger den som legeplads.
    Inden i får hidset en stemning op og lægger den første og bedste skovarbejder i møder på hjul og stejle så må i lige hjælpe mig med at forstå slutningen i rapporten om skovnaturtyper. Ret mig hvis jeg tager fejl, alle naturtyperne er blevet mørkere...hvordan kan man så sætte lighedstegn ved at det er skovdrift der er skyld i den dårligere tilstand? Hvis der havde været drift var der blevet mere lys? Eller har jeg overset et og andet?