Ulvesikrede hegn virker

Ulven har endnu ikke taget landmandens husdyr bag fejlfri ulvesikrede hegn. Og samlet set er mængden af ulveangreb på husdyr reduceret med 2/3, siden de blev sat op.

Det fremgår af et notat om Naturstyrelsens udrykninger ved formodede ulveangreb i 2017, som Altinget er i besiddelse af.

Og af referatet fra det seneste møde i Ulvegruppen, som rådgiver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om ulven, bliver det også slået fast af en embedsmand fra Miljøstyrelsen.

”Lasse Sehested Jensen oplyste (...), at der ikke har været konstateret angreb bag ulvesikrede hegn, når disse vel at mærke havde været intakte. Der har dog været en række udfordringer med at holde de ulvesikrede hegn på Naturstyrelsens store naturarealer intakte, men på trods af særligt problemer med kronvildt, som ødeligger hegnene, faldt hyppigheden af dokumenterede angreb i 2017 alligevel med cirka 2/3, efter at hegnene blev monteret,” lyder det i referatet.

Jeg anerkender heller ikke nødvendigvis de tal, der ligger fra styrelsen, om antallet af angreb.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

For at sikre husdyr mod ulveangreb har der siden februar 2017 været udpeget et område på 330 kvadratkilometer sydvest for Holstebro, hvor der kan søges om tilskud til ulvesikrede hegn, der skal beskytte husdyr mod angreb. Det er her et ulvepar har slået sig ned og fået unger, og dermed er risikoen for angreb større. 

Siden april 2017 har der været et hegn på 25 kilometer inden for Naturstyrelsens arealer, og seks private lodsejere har i alt sikret 10 kilometer hegn mod ulven. 

Og hegnene har haft effekt: I de første tre måneder af 2017 – uden hegn – angreb ulven 13 gange. De sidste ni måneder var der blot tale om syv ulveangreb. Af de syv angreb var det ene på ikke-ulvesikrede arealer, og for de seks andre angreb har der været fejl på hegnet. Fejlene er i øvrigt kun sket på arealer ejet af Naturstyrelsen, hvor særligt kronhjorte har løbet hegnet ned.

DN glæder sig
For Danmarks Naturfredningsforening, der ser ulvesikrede hegn som en helt central løsning på ulveproblematikken, er det gode nyheder.

”Det er glædeligt, at styrelsens status viser, at hegnene virker. Hvis de er strømførende og står op, som de skal, så virker det. Det er oplagt at bruge ulvesikrede hegn rigtig mange steder,” siger Bo Håkansson, der er naturpolitisk seniorrådgiver for DN og medlem af Ulvegruppen.

Han medgiver, at der er problemer med hegnet enkelte steder – eksempelvis for firmaet Storeålam, der bedriver naturpleje ved Holstebro. Her har krondyr ødelagt hegnet, og ulven har derfor kunnet tage mange får.

”Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring, at hegnene lige dér bliver væltet af krondyr hele tiden, fordi det ligger lige midt i krondyrenes motorvej. Men andre steder, hvor man har fået ulvesikret hegn, så virker det altså,” siger Bo Håkansson.

Han påpeger, at Miljøstyrelsen arbejder på at få bugt med de fejl, der opstår på ulvesikringen, hvor man blandt andet er i gang med at sætte tekniske hegnsvagter på, der overvåger, om hegnet går i stykker.

L&F: Hegn er ikke løsningen
Lars Hvidtfeldt er som viceformand i Landbrug & Fødevarer også medlem af Ulvegruppen. Han fortæller, at han er helt klar over, at Miljøstyrelsen mener, at hegnene virker, men at han ikke er enig:

”Vi har jo eksempler på, at de her hegn ikke virker. Der ligger blandt andet et brev fra Storeålam om, at man skal lade være kun at tænke på de her hegn. De virker ikke,” siger Lars Hvidtfeldt og fortsætter:

”Det er også derfor, vi siger, at ulvesikrede hegn ikke er løsningen til at beskytte vores dyr.”

Ikke enig i tallene
Men kan man ikke udbedre det, hvis det er fejl på hegnene?

”Jo. Så skal du skyde alt kronvildt i Vestjylland. Men sagen er også, at de her hegn er meget dyre at sætte op, og de er meget dyre i drift. Derfor er det ikke en løsning, der redder alle husdyr mod ulveangreb. Storeålam har store problemer,” siger Lars Hvidtfeldt og fortsætter: 

”Jeg anerkender heller ikke nødvendigvis de tal, der ligger fra styrelsen om antallet af angreb. For jeg har mange landmænd, der siger, at de har set ulven gå derude, men som ikke er blevet konstateret som angreb.”

Men er man ikke nødt til at tage udgangspunkt i det, myndighederne siger, når de har undersøgt sagen?

”Jo. Men derfor behøver jeg ikke være enig i det. Jeg har mange landmænd, der siger til mig, at der har været ulve, men at de ikke har fået anerkendelse for det. Og det lytter jeg til.”

Men man er vel nødt til at basere sig på myndighedernes opgørelser og ikke anekdotisk viden? 

”Jeg mener ikke, at det er anekdotisk viden. Storeålam siger, at hegnene ikke virker, og at de aldrig kommer til at virke.” 

Svært i naturområder
Men det er vel bare et enkelt sted, hvor det ikke virker, så hvad med alle de andre steder, hvor der ikke er problemer?

”Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan kun lige huske det fra Storeålam.”

Men Miljøstyrelsen siger, at det virker andre steder?

”Ja. De siger, det virker, når du er ude på en flad mark, og lige så snart du skal ud og indhegne i naturområder, så indrømmer de selv, at det kan være udfordrende.”

Men det er vel ikke sikkert, at det ikke kan løses?

”De fleste steder, hvor vi har den her type naturpleje, er jo ikke på en flad mark på Lolland. Det er på kuperet terræn i naturområder, hvor det kan være svært at overvåge og vedligeholde hegnet, og hvor det også er svært at sætte hegnene på en måde, så ulven ikke kan kravle under,” siger Lars Hvidtfeldt.